Haruns blog: Forpersonens blog- og debatindlæg

Det fleksible arbejdsliv er på alles læber. Fra Moderaternes drøm om en ny trepart for børnefamilier, over Venstres ønske om at nedsætte en arbejdslivskommission og til SF's forslag om en supplerende dagpengeydelse for familier i særomstændigheder. Langt om længe virker alle klar til reelt at skabe en bedre balance i arbejdslivet.

August markerer ikke blot den festlige fejring af Priden. Det er også en påmindelse om de udfordringer, LGBT+ personer står overfor i sundhedssystemet. Som sundhedsfaglig a-kasse ønsker vi at sætte fokus på den ulighed, der stadig præger sundheden for LGBT+ personer.

Som a-kasse ser vi, hvordan et arbejdsliv i ubalance giver krusninger på vandet andre steder i samfundet. Vi ser blandt andet, at medlemmer falder ud af arbejdsmarkedet, fordi de er udfordrede på balancen. Det skal vi som samfund tage alvorligt.

At 4-dages arbejdsuge kan lykkes på en fødeafdeling med døgnbemanding og stor uforudsigelighed, er et lysende eksempel, at det er en reel mulighed for mange arbejdspladser. Så hvorfor ikke prøve det af?

Når man dagligt arbejder for at skabe bæredygtige arbejdsliv, lyder SFs forslag om ret til at gå ned i tid med en supplerende dagpengeydelse, når særomstændigheder presser familielivet, ganske relevant. Hvis vi skal holde længere på arbejdsmarkedet kan det reelt blive en nødvendighed. Til gavn for os selv, vores familier og samfundsøkonomien.

Et stigende antal sundhedsfaglige siger deres arbejde op uden at have et nyt job på hånden. På fire år har vi set en stigning på 50 procent blandt vores medlemmer. Det er voldsomt og et udtryk for, at flere føler sig for pressede på arbejdet. Det skal vi gøre noget ved, hvis vi vil have hænder nok i fremtiden.

Regeringen har indgået en bred aftale så flere udlændinge skal kunne komme til Danmark og arbejde som sosu-hjælpere eller få hurtigere autorisation på deres sundhedsuddannelse. Men manglen på personale er akut og voksende. 

Ventelister og plejebehov vokser. Sygehussektoren er presset og mangler personale. Færre søger ind på uddannelserne, og nu er flere dimittender ledige. Alligevel er seneste bud på en løsning et ”kvalificeret” ansættelsesstop. Det er da et paradoks, der er til at få øje på: Vi mangler sygeplejersker, men stopper samtidig med at ansætte dem? Vi vil uddanne flere, men vi kan ikke sikre dem et job?  

I 1919 kæmpede arbejderbevægelsen for en tålelig tilværelse med ”8 timers arbejde, 8 timers hvile og 8 timers søvn”. Godt 100 år senere fokuserer den socialdemokratisk ledede regering vist mest på arbejdsdagen og virker ude efter danskernes arbejdsmoral. 

Flere sundhedsfaglige efterlønnere vil formentlig tage arbejde, nu hvor de kan undgå at blive modregnet økonomisk. Men for en særlig gruppe giver den nye særlov ikke mening.

Regeringen vil reformere beskæftigelsesindsatsen. Der skal være mindre fokus på de ledige, der kan selv, og mere fokus på dem, der har svært ved at komme i job. A-kasserne er et trumfkort, og regeringen skal spille det rigtigt.