Vi prøver at løsne de ressourcestærke skyklapper, der skjuler indgangene til lighed i sundhed

For os at se handler lighed i sundhed netop ikke kun om lige adgang, men i lige så høj grad om lige indgang. Om vores systems forståelse for menneskers livsvilkår, og hvordan de påvirker adgang og indgang til sundhedsvæsnet. Vi bidrager derfor med konkrete erfaringer fra cirka 100.000 sundhedsfaglige medlemmer som sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemødre, bioanalytikere, radiografer og psykoterapeuter.

Desværre genkender vi i nogen grad det sundhedsvæsen, der kan virke designet til især de raske og ressourcestærke, som Sodemann også for nylig pointerede i Sundhedsmonitor i indlægget: ’Vi spilder vores penge og de ansattes tålmodighed, hvis vi tror, vi kan reformere de velstilledes sundhedsvæsen’.

Vi har taget favntag med løsningerne i vores arbejde med at tydeliggøre privilegieblindhed og behovet for stærk brobygning. Alt sammen i partnerskaber med andre kyndige aktører, der supplerer vores sundhedsfaglige indsigt og erfaringer.

Konkrete erfaringer med brobygning

For det er ikke nok at åbne dørene til sundhedsvæsenet. Man skal også kunne træde ind ad dem. Social udsathed, lav sundhedskapacitet og komplekse liv stiller andre krav til sundhedsvæsenet, end det er designet til.

Men det kan være vanskeligt at se og ikke mindst at indse. Kommende sundhedsfaglige kan for eksempel behøve værktøjer til at forstå egne blinde vinkler og patienters sociale kontekst. I vores arbejde med privilegieblindhed har vi fokuseret på løsninger og potentialer i socialt design. Sammen med Designskolen i Kolding har vi udarbejdet fysiske privilegiespejle. Igennem dem bliver du hjulpet til at prøve at se en (livs)situation med andre øjne og ud fra en anden kontekst end din egen.

Den samme tilgang søger vi at styrke ved at deltage i brobygning. Her får udsatte borgere, hjulpet af for eksempel en sundhedsfaglig studerende, en reel mulighed for at forstå sundhedssektoren. De kan møde op til aftaler og navigere i sundhedsvæsenet. De indsigter, som blandt andet vores studerende medlemmer kan få her, og som vi udvikler i partnerskab med NGO’en Social Sundhed, kan være guld værd for deres muligheder for at forstå og hjælpe udsatte borgere målrettet, når de for enden af teoretiske lærebøger og givtige praktikophold står på egne ben ude i virkeligheden. Ligesom vores initiativrige seniorer også har budt ind og bidraget med erfaringer og ro fra et langt arbejdsliv.

På sigt kan de erfaringer, man alene kan få i det konkrete møde med et andet menneske, forhåbentlig professionaliseres og systematiseres med henblik på at indgå som endnu en brik de gode sundhedsfaglige uddannelser. Når man arbejder med pleje og omsorg, må undervisning i livsvilkår, brobygning og privilegieblindhed være en del af grundfagligheden.

Samfundsproblemer kræver samfundsløsninger og samarbejde

For alt i alt er det her ikke en problemstilling, som vi som sundhedsfaglige står alene med. Det er en samfundsproblemstilling, og derfor løses den som så meget andet også bedst ved en tværfaglig tilgang og kobling af flere kyndige bidrag. Vi støtter derfor tværfaglige samarbejder med for eksempel sundhedsfaglige, socialrådgivere og NGO’er, så lige adgang i langt højere grad kan realiseres i disse, komplekse forløb.

For det eneste, vi ikke vil, er at gentage et system, der systematisk lukker nogen ude. Og slet ikke, når dem, vi risikerer at udelukke, samtidig er dem, der kan have allermest brug for vores omsorg og støtte.