DSC 8323

Fjern forskelsbehandling for efterlønnere, der gør en forskel i sundhedsvæsenet

Flere sundhedsfaglige efterlønnere vil formentlig tage arbejde, nu hvor de kan undgå at blive modregnet økonomisk. Men for en særlig gruppe giver den nye særlov ikke mening.

Er man ansat før 1. januar 2023, eller er man ansat, før man er gået på efterløn, kan man kun undgå modregning for såkaldt ”merarbejde”. Det vil sige, at man - uanset den nye særlov - fortsat bliver modregnet for de arbejdstimer, der ligger inden for ens kontrakt. Til gengæld kan man undgå modregning for de timer, der ligger udover det aftalte – hvis man fx tager ekstravagter.

Er man på til gengæld på efterløn og ansat efter 1. januar 2023, kan man arbejde ubegrænset uden modregning i efterlønnen.

Det betyder, at den efterlønsmodtager, der har trukket sig helt tilbage fra arbejdsmarkedet, bliver stillet bedre, end den efterlønsmodtager, som inden 1. januar 2023 kun havde trukket sig delvist tilbage fra arbejdsmarkedet og fortsat bidrager til indsatsen i sundhedsvæsenet.

Hvorfor denne forskelsbehandling?

"Jeg bliver mødt af flere sygeplejersker, som skuffes eller bliver vrede over, at netop deres bidrag og arbejdstimer alligevel skal modregnes. For de samme medlemmer har jo hørt politikere fortælle, at nu skulle det blive muligt uden økonomisk modregning."

Intentionen med særloven er at give et ekstra incitament til, at netop de sundhedsfaglige efterlønnere tilskyndes til at tage flere timer, eller til at vende tilbage til et trængt arbejdsmarked.

Men betingelserne for at undgå modregning spænder ben for intentionen. Vi oplever i Din Sundhedsfaglige A-kasse, at medlemmer bliver unødigt forskelsbehandlet.

Det er positivt, at regeringen med dette tiltag ønsker at bidrage til at afvikle aktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet. Det har vi arbejdet for længe og det er et kærkomment tiltag, at adgangen nu er blevet langt bredere og stort set alle dele i sundhedsvæsenet omfattes. Den tidligere adgang under corona var nemlig for smal og adgangen blev for de få.

Men som loven er udformet giver det en utilsigtet og helt unødig forskelsbehandling mellem vores efterlønnere, ja selv to kollegaer på samme arbejdsplads.

Usammenhængende lovgrundlag 

Vi opfordrer derfor politikerne til at fjerne forskelsbehandlingen, så aftalen udvides til omfatte alle efterlønsmodtagere, der arbejder i sundhedsvæsenet. Derfor har vi tidligere på sommeren skrevet til både beskæftigelsesministeren og beskæftigelsesudvalget, for at gøre politikerne bag aftalen opmærksomme på problemet. 

Alle bidrag tæller! Derfor bør muligheden for at arbejde uden modregning være uafhængig af, hvornår man er ansat, og hvornår man er gået på efterløn.

En opblødning i loven vil fremme det politiske ønske om, at flest mulige bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet og yder et bidrag i et presset sundhedsvæsen – Det har vi påpeget over for politikerne bag aftalen.

Hvad handler særloven om?

Fra 1. juli 2023 er det muligt for medlemmer på efterløn at arbejde i sundhedsvæsnet uden at blive økonomisk modregnet. Der er dog visse undtagelser. Læs mere om særlov og regler her.

Om Harun Demirtas

Forperson i Din Sundhedsfaglige A-kasse.

Harun Demirtas er født 4. juni 1989, bor i København og er uddannet sygeplejerske og social- og sundhedsassistent.

Er desuden 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd, og har været politisk aktiv i flere foreninger bl.a. bestyrelsesmedlem i AIDS-Fondet og Dansk Kvindesamfund.

Kort om Harun:

Forperson i Din Sundhedsfaglige A-kasse.

Harun Demirtas er født 4. juni 1989, bor i København og er uddannet sygeplejerske og social- og sundhedsassistent.

Er desuden 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd, og har været politisk aktiv i flere foreninger bl.a. bestyrelsesmedlem i AIDS-Fondet og Dansk Kvindesamfund.