De sundhedsfagliges trivsel er i bedring - Nu skal vi udnytte momentum

Sundhedssektorens rygrad – de sundhedsfaglige medarbejdere – kan være i bedring, måske fordi arbejdspresset er kommet under lidt bedre kontrol. Det er godt nyt for systemet og for alle os andre. For hele samfundet vinder, når arbejdsglæde og -trivsel stiger hos dem, der passer på os andre. 

Nu handler det om, at vi får grebet momentum og vist vejene til de bæredygtige arbejdsliv, vi har foran os. For vi kan som fællesskab ikke blive ved med at have råd til at køre en butik, der har ladet stressrelateret sygefravær koste samfundet et velstandstab på cirka 55 milliarder kroner. Hvert eneste år. 

Danmarks Statistik har vist, hvordan danskernes sygefravær i 2023 viste et synligt knæk nedad for nærmest første gang siden 2017. Og nu ser vi en gryende bedring i de basale trivselsforhold for vores medlemmer, der tæller næsten 100.000 sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, radiografer, bioanalytikere, jordemødre og psykoterapeuter.

I perioden 2022 til 2024 har vores sundhedsfaglige medlemmer nemlig oplevet en bedring i forhold til især stressudfordringer i arbejdslivet. Vi ser et fald til, at det nu er under hver femte, der oplever en arbejdsdag præget af stress. Samtidig finder vi en stigning til, at det nu er over 40 procent, der slet ikke eller kun i nogen grad oplever stress spille en rolle. Parallelt oplever knap hver tiende en bedring i forhold ikke at føle sig omsorgstræt.

Vi ser lignende tendenser i mindre omfang, når vores medlemmer føler sig lidt mindre udbrændte og kan finde lidt bedre balance mellem arbejds- og privatliv. Den basale bedring sker på tværs af vores faggrupper, hvor især radiografer og fysioterapeuter ser ud til at opleve fremgang. 

Noget at bygge videre på, men der skal smedes nu

De positive tendenser følger det billede, vi har set for jordemødre og senest også for sygeplejersker; de er begyndt at vende tilbage til sektoren. Her nævnes muligheden for at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen som central årsag for blandt andet de nyuddannede. 

Men der er stadig lang vej endnu. Vi kom fra lave niveauer, der mindede om en regulær trivselskrise, og fremgangene virker ganske små. Samtidig må vi konstatere, at på ingen af vores 11 trivselsdimensioner, er det meget over halvdelen af de sundhedsfaglige, der ikke oplever udfordringer i deres arbejdsliv. Den gode nyhed er, at der er færre, der hovedsageligt oplever negative aspekter. Den dårlige nyhed er bare, at der også er færre, der oplever primært positive aspekter. Det gælder konkret i forhold til blandt andet vores medlemmers oplevelse af at have tid til selvudvikling, deres tilfredshed med ledelsen eller om de opnår energi fra deres arbejde. 

For én ting er den grundlæggende trivsel og arbejdspresset. Noget andet er, når vi hæver blikket lidt og ser på selve formålet med vores arbejdsliv? Her er godt en tredjedel af vores medlemmer faktisk stadig i tvivl. Der kan altså stadig være behov for blandt andet karrieresparring og vejledning om sporskifter. Den hjælp er allerede en del af vores kerneydelser som a-kasse, og de tværgående indsatser med blandt andet karrieresparring, stressvejledning og socialrådgivning styrker vi meget gerne.

Der må også tages fat politisk

Resultaterne køber os altså ikke tid til at hvile på nogen laurbær. Vi må for eksempel skærpe vores aktive fokus på barriererne for et bæredygtigt arbejdsliv – uanset om du er nyuddannet, midt i karrieren eller på vej mod pensionen. Senest kortlagde vi for eksempel de gener, der følger af overgangsalderen. De rammer 2 ud af 3 sundhedsfaglige kvinder, og påvirker videre ud i sektoren, når det netop er de erfarne kollegaer, der udfordres. Endelig taber samfundet på de tusindvis af sygedage, der følger med hvert år. I England har de politisk afsat bevillinger, udviklet politikker og understøttet videndeling på området. Det kan vi også.

Alt i alt vil det derfor være kærkomment, om vi også politisk blev mere konkrete i forhold til for eksempel at håndtere de livsfaser i arbejdslivet, som forskellige partier endelig opdagede sidste år. Moderaterne drømte om en familiepolitisk reform for at vende fødselsrater. Venstre ville nedsætte en arbejdslivskommission. Og SF ønskede supplerende dagpengeydelse for familier i særomstændigheder. 

Siden er der dog svært at se, hvad det konkret er blevet til?

Lad os udnytte momentum af større arbejdsglæde og -trivsel

Når vi vil skabe bæredygtige, lange og værdiskabende arbejdsliv i blandt andet sundhedssektoren, så bør den seneste basale trivsels-bedring give momentum. 

For stigende trivsel og arbejdsglæde samt faldende arbejdspres er afgørende at understøtte. Også selvom hverken dét eller udfordrende livsfaser måske passer direkte ind i snorlige excelark og økonomiske prognoser. Vi opdager det nemlig først, når vi ikke har gjort nok. Når langtidssygemeldingerne hober sig op, og regningen stikker af. En sænkelse af den arbejdsrelaterede stress med 20 procent kunne for eksempel give os alle en velstandsgevinst på 11 milliarder kroner og 11.000 flere fuldtidsbeskæftigede i arbejdsudbud. 

Derfor må vi understøtte endnu større trivsel, restitution og engagement på arbejdspladserne. For vores fælles mål må være arbejdsliv, som man kan holde af, og ikke blot holde ud. Og lige nu ligner det, at der er en grundlæggende bedring at bygge videre på. Lad os komme nogle afgørende skridt videre.