Længere arbejdsliv for de sundhedsfaglige kræver nye indsatser på arbejdspladserne

Presset på sundhedssektoren ventes at stige med fremtidsudsigten til flere kronikere, øget levetid og nye behandlingsmetoder.

Samtidig fylder sundhedssektorens eget helbred i befolkningen, hvor hver tredje fremhæver ansættelse og fastholdelse af flere som det vigtigste sundhedspolitiske emne. Perspektiverne i længere arbejdsliv er derfor også væsentlige.

Den gode nyhed er, at vi ved, hvad de sundhedsfaglige seniorer ønsker; og at der er klare løsningsforslag til de enkelte arbejdspladser. Den dårlige nyhed er, at godt 8 ud af 10 sundhedsfaglige i en ny undersøgelse fra DSA svarer, at de ikke regner med at kunne holde til deres stigende pensionsaldre.

Af samme årsag må der handles. Især når svarene bekræfter, at på rette vilkår bliver seniorer gerne længere i sundhedsvæsenet.

Fleksibilitet og anerkendelse er afgørende

Med vores kortlægning kan vi pege præcist på, hvad der skaber værdifulde seniorbidrag, værdig tilbagetrækning og sunde pensionstilværelser.

Resultaterne understreger, at der, som også Faglige Seniorer har fremhævet, er meget mere på spil end eksempelvis Dansk Arbejdsgiverforening forslag om en ”omvendt Arne” og kontant bonus.

Det afgørende er fleksibilitet og anerkendelse. Det er tid og godt arbejdsmiljø ude på arbejdspladserne.

Vi er derfor også glade for, at selv Dansk Erhverv har indset værdien af samtaler om de vilkår og fleksibilitet, hvor seniorer kan overveje en ekstra tørn.

Samtidig behøver nye tiltag ikke koste mange flere milliarder. Det virker eksempelvis helt paradoksalt, at to ud af tre af sundhedsfaglige seniorer oplever, at deres arbejdsgiver værdsætter deres erfaring; mens det kun er én ud af tre, der ser, at arbejdsgiverne gør noget aktivt for at beholde dem.

Det bliver kun endnu mere ærgerligt, når de sundhedsfaglige seniorers ønskeliste står tindrende klar: Næsten halvdelen fremhæver både en aktiv seniorpolitik med seniorfridage og dialog, større fleksibilitet med eksempelvis mulighed for nedsat tid og et godt psykisk arbejdsmiljø.

Det er tre velkendte elementer, som arbejdspladserne ville kunne tage konkret fat i fra dags dato.

Derfor virker det også helt surrealistisk, når de sundhedsfaglige hverken kender de overordnede seniorrammer eller oplever konkret dialog om deres seniorarbejdsliv på arbejdspladserne. Hvordan vil arbejdsgiverne indfri potentialer og afhjælpe udfordringer, hvis de ikke tilgår det systematisk, arrangerer løbende dialog – eller ejer en spåkugle?

Vi mister flere, når vi lader seniorpolitikkerne samle støv

For de ældre grupper i vores undersøgelse er det faktisk stadig under halvdelen, der er blevet tilbudt en seniorsamtale.

Det bliver kun endnu mere ærgerligt, når de sundhedsfaglige seniorers ønskeliste står tindrende klar: Næsten halvdelen fremhæver både en aktiv seniorpolitik med seniorfridage og dialog, større fleksibilitet med eksempelvis mulighed for nedsat tid og et godt psykisk arbejdsmiljø.

Det er tre velkendte elementer, som arbejdspladserne ville kunne tage konkret fat i fra dags dato.

Derfor virker det også helt surrealistisk, når de sundhedsfaglige hverken kender de overordnede seniorrammer eller oplever konkret dialog om deres seniorarbejdsliv på arbejdspladserne. Hvordan vil arbejdsgiverne indfri potentialer og afhjælpe udfordringer, hvis de ikke tilgår det systematisk, arrangerer løbende dialog – eller ejer en spåkugle?

Vi mister flere, når vi lader seniorpolitikkerne samle støv

For de ældre grupper i vores undersøgelse er det faktisk stadig under halvdelen, der er blevet tilbudt en seniorsamtale.

Det mest almindelige er altså, at vi ikke sætter os ned ude på arbejdspladserne og taler om perspektiver og udfordringer i et længere arbejdsliv.

Det virker helt forkert og et skridt væk fra den enkelte seniors mulighed for at kombinere job og fritid til flere gode arbejdsår.

Endelig må en afbureaukratiserende udgangsbøn være, at uanset hvilken regering vi får, så bør den fastholde helhedsblikket. For eksempel ved at fjerne modregning i indkomster på tværs af seniorordningerne.

Det gavner næppe nogen, at arbejdsduelige seniorer shopper rundt mellem ordninger, fortryder pensionen og kommer tilbage på arbejdsmarkedet, når deres modregning i gevinsten falder.

Ellers lurer katastrofen. Fortsætter vi kursen, kan mange sundhedsfaglige ikke se sig fortsætte til deres pensionsaldre.

Hvis arbejdspladserne lader den aktive seniorpolitik samle støv og fravælger løbende dialog, kan vi miste flere og tidligere i sundhedspersonalet. Det gavner hverken patienterne, arbejdspladserne eller samfundsøkonomien.

Vi ved, hvad der skal til. Lad os gøre en fælles og lokal indsats.