Artikel - 14.08.26

LGBT+ Danmark og Din Sundhedsfaglige A-kasse: LGBT+-handlingsplan overser sundhedstemaer

Emner som forebyggelse, sundhed og opfølgning glimrer ved deres fravær i ny LGBT+-handlingsplan. Susanne Branner Jespersen og Harun Demirtas opfordrer fælles til et større fokus.

Af Susanne Branner Jespersen (hun/hende), sekretariatschef for LGBT+ Dannmark og Harun Demirtas (han/ham), forperson i Din Sundhedsfaglige A-kasse.

Vi vil gerne rose den tidligere og den nye regering for en ny LGBT+-handlingsplan. Det er altid godt med retning.

Men vi undrer os, når vi bladrer i den. Ikke mindst i lyset af alt dét, vi allerede ved – både om vores sundhedssektor og om LGBT+-personers mangeårige udfordringer inden for generel sundhed. Vi forstår måske godt, at en regering i valgkampsmodus prioriterer klare signaler om straf for for eksempel hadforbrydelser, chikane og social kontrol. Vi forstår også, at emner som forebyggelse, sundhed og opfølgning virker vanskeligere tilgængelige. Men de glimrer så desværre også ved deres fravær. Og i det nye regeringsgrundlags afsnit om et sundere Danmark med fri og lige adgang er LGBT+ i øvrigt heller ikke nævnt.

I forbindelse med årets Pride vil vi derfor opfordre en ambitiøs regering til at få gravet et eller faktisk to spadestik dybere. Vi står klar til at bidrage med kendskab til målgruppens udfordringer og sundhedsfaglige løsningsforslag, hvor for eksempel Rigshospitalet har uddannet jordemødre i LGBT+-personers behov og ønsker.

De udtalte trivsels- og sundhedsudfordringer har været kendte længe

Vi vil rigtig gerne ændre noget i lyset af den viden, vi allerede har, hvor for eksempel homo- og biseksuelles livsutilfredshed er over dobbelt så stor som heteroseksuelles. For transpersoner er tallene endnu højere. Samtidig går især biseksuelle mænd mere til psykolog og psykiater, mens en større andel af biseksuelle kvinder har været indlagt på en psykiatrisk afdeling. Endelig er der blandt homo- og biseksuelle en større gruppe, der behandles med receptpligtig medicin. Vi ser desværre også højere grad af psykisk mistrivsel, selvskade, selvmordstanker og selvmordsdødsfald blandt homo- og biseksuelle, transkønnede og nonbinære. Det samme gælder ensomhed, angst, selvskade og selvmordstanker hos personer, der var kønsnonkonforme under opvæksten.

Samtidig viser Institut for Menneskerettigheders LGBT+-barometer, at LGBT+-personer fortsat oplever markant mere mistrivsel, er mere udsatte og har dårligere mental sundhed. Parallelt bliver vi først i disse år klogere på for eksempel interkønnedes møde med sundhedssystemet. Endelig må vi konstatere, at fremtidsudsigterne, trods hidtidige handlingsplaner, desværre virker mørke, når LGBT+-unge oplever lavere livstilfredshed og oftere viser angst- og depressionstegn end andre unge.

Handlingsplanen burde derfor også evaluere, hvilke forbedringer i sundhed og trivsel der er skabt?

Tiltag, der vil kunne gøre en forskel her og nu

Som repræsentanter for både målgruppen og sundhedsvæsenets menneskelige ansigt med næsten 100.000 sundhedsfaglige vil vi gerne bidrage til at ændre kursen. Sammen vil vi indrette et fælles sundhedsvæsen, hvor alle får samme forudsætninger for et godt liv og helbred. For det er jo ikke skidt, at regeringen vil sætte ind mod hadforbrydelser. Der er bare meget andet, der også haster – og vi fornemmer desværre lidt, at de vanskeligere emner som sundhed og forebyggelse udskydes.

Et af handlingsplanens gode initiativer er for eksempel at styrke rådgivning til socialfaglige. Men hvorfor gælder det ikke de mange flere tusinde sundhedsfaglige, som også behandler LGBT+-personer? Der kunne i begge tilfælde blandt andet bygges videre på den podcast, som Sundhedsstyrelsen for eksempel udviklede om det LGBT-venlige sundhedsvæsen på baggrund af Projekt SEXUS-data om ulighed i sundhed for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner.

Derudover kunne handlingsplanen også fokusere på at øge sundhedsfagliges vidensniveau om LGBT+-personers forhold og egne ubevidste bias med for eksempel undervisning i minoritetsinklusion, inkluderende sprogbrug samt respektfuld brug af pronominer.

Vi kunne også ansætte kontaktpersoner i psykiatrien og på kønsidentitetsklinikker med høj viden om LGBT+-personer. Eller øge inklusionen med tydelige regnbuelogoer og informationsplakater. Samtidig kunne patientindtageskemaer og lignende tilpasses med åbne felter for kønsidentitet og seksuel orientering. Endelig kunne korte, anonyme patientundersøgelser med fokus på LGBT+-personers oplevelser sikre, at vi er på rette vej.

Tiltag som disse vil gøre en forskel for LGBT+ personer – her og nu. Samtidig vil de bidrage positivt til en kultur for mangfoldighed og inklusion, der vedkommer alle typer medarbejdere i vores sundhedssektor. En berigelse for alle.

Derfor håber vi, at den nye regering tager et ekstra kig på området. Vi er klar til sammen at sikre en aktuel handlingsplan på omgangshøjde.