Medlemmerne fortæller

Chef vendte bøtten på hovedet: Nu bestemmer medarbejderne selv deres mødetid

Vil du møde klokken syv, otte eller 11? Arbejde udelukkende aften eller nat? På Blodprøver og Biokemi på Regionshospitalet i Gødstrup har de indført individuelle vagtplaner for at imødekomme de ansattes ønske om fleksibilitet. Resultaterne kan måles på både sygefravær og rekruttering.

70-årig tilbage i kitlen: Pensionister skal redde sundhedsvæsnets rekrutteringsproblemer

Selvom Karen allerede havde trukket stikket og var gået på pension, valgte hun sidste år at træde tilbage på arbejdsmarkedet som sygeplejerske, fordi hun følte, hun var kommet for brat ud af arbejdslivet. Heldigvis kunne det nemt lade sig gøre med hjælp fra et pilotprojekt på Aalborg Universitetshospital, der ville afprøve fleksible arbejdsformer for sundhedsfaglige seniorer. Det er både godt for hospitalernes rekrutteringsproblemer og for de pensionister, som stadig har energi til arbejdsmarkedet.

Fysioterapeuten John mediterer på arbejdet: ”Når man får indre ro, er det en selv, der bestemmer, hvad der er vigtigt”

Det kan virke usædvanligt, at en fysioterapeut fokuserer mere på indre ro gennem meditation frem for fysisk genoptræning. Men for fysioterapeut John Mortensen er den indre ro afgørende for, at patienten opnår varige forbedringer. Meditation er ikke kun en del af hans arbejde; han praktiserer det selv og opfordrer andre sundhedsfaglige til at integrere det i deres hverdag.

Fra frygt til forandring: Brian reducerer tvang i psykiatrien med kropslig tilgang

Som fysioterapeut i psykiatrien bruger Brian Lehm sin faglighed til at nedbringe brugen af bæltefiksering. Hvad der startede som et projekt, er siden blevet til fastansættelser og et udvidet team på afdelingen.

Mentor fjerner panikken og gør jobsøgningen nemmere

Ny plejehjems-app skal forbedre forholdet til de pårørende

”Bent mangler bukser” eller ”Kom til koncert på søndag”. Det er eksempler på beskeder, personalet på et plejecenter i Roskilde kan sende ud via en app til de pårørende og dermed gøre dialogen nemmere. Også opgaver, der kan løses af de pårørende, kan aftales via appen.

Anne Mettes nye opfindelse kan ændre fremtidens syn på smertebehandling

Anne-Mette Karrer har i 14 år arbejdet med at behandle flygtninge fra krig og tortur i organisationen DIGNITY. Med sin baggrund som fysioterapeut og en kandidat i medicinsk videnskab har hun nu udviklet en helt ny behandlingsmodel, der kan ændre fremtidens syn på behandling af smerter.

Afslag på afslag: Bredere tankegang gav Janni et job

Janni Corydon Kirk blev mødt af en mur af afvisninger, da hun som nyuddannet fysioterapeut jagtede et job. Men det slog hende dog ikke ud, og trods modgangen formåede hun at knække koden til at få et arbejde. Nemlig bred jobsøgning.

Sagde op uden penge: Alternativet var værre

Flere sundhedsfaglige vælger at blive selvforskyldt ledige, selvom det betyder karantæne fra deres dagpenge. Det skyldes blandt andet, at flere ansatte i sundhedsvæsnet oplever et stort pres i arbejdslivet. For et af vores medlemmer handlede det om at vægte sit mentale helbred over sin økonomiske sikkerhed.

Nanna blev ramt af omsorgstræthed: ”Selv om vi elsker vores arbejde, ved vi også, at det tager energi fra os”

Jordemoder Nanna Grønbæk følte sig omsorgstræt efter få måneder på arbejdsmarkedet. I dag arbejder hun stadig samme sted, men i forskellige funktioner, og hun mener selv, det er nøglen til, at hun ikke længere føler sig følelsesmæssigt udmattet.

Fysioterapeut Kathrine gik fra klinik til konsulent på jobcenter: ”Der står ikke hele tiden en patient foran mig og forventer noget”

Fysioterapeut Kathrine Skøtt gik fra et arbejdsliv på klinik med 12-14 daglige patienter til at arbejde i et kommunalt jobcenter. Her er hun med til at støtte både socialrådgiverne i deres afgørelser og borgere, der skal forblive på arbejdsmarkedet, og hun synes stadig, at hun trækker på sine kernekompetencer.

En ny uddannelse var afgørende for Suzannas fremtid

Det har været både økonomisk og mentalt hårdt at skifte fra intensivsygeplejerske til anæstesisygeplejerske, men det har også været afgørende for Suzanna Fragtrups fremtid på arbejdsmarkedet, hvis hun skulle kunne holde til det i længden.

Nina mistede sit arbejde: Lønsikring reddede hende

Når man er eftertragtet arbejdskraft, er det svært at forestille sig at stå uden et arbejde. Men fyringsrunder og sygdom kan rammer alle. Derfor er det godt at have et økonomisk sikkerhedsnet i baglommen. Det oplevede sygeplejerske Nina Medelbye, da hun mistede sit job.

Lønsikring sikrede Jacobs økonomi: ”Mine børn kan stadig gå til ridning og fodbold"

Det kan være en stor omvæltning for familien, når en forælder mister sit job. Men for ergoterapeuten Jacob kunne hverdagen fortsætte som normalt, selvom han pludselig stod uden job. Det kunne den, fordi han havde et økonomisk es i ærmet – en lønsikring.

Fra fødegangen til akademiker: Sandra fik uventet job

Sandra Boel er uddannet jordemoder, men valgte efter nogle år at bygge oven på med en kandidat i folkesundhedsvidenskab. I dag arbejder hun i et medicinalfirma og har fået både den bredde og de fremtidsmuligheder i arbejdslivet, hun savnede som specialist på fødegangen.

Sygeplejersken Alexandra blev ramt af omsorgstræthed og stress: ”Jeg tænkte, at jeg bare skulle have noget blodtryksmedicin”

Alexandra Nettey-Marbell arbejdede 26 år som sygeplejerske, men driver i dag sin egen Body SDS-klinik. Hun forlod sit job i psykiatrien efter en lang sygemelding med stress og omsorgstræthed og nyder nu at have god tid til sine klienter.

Aske ramte en mental mur i praktikken: ”Det er vigtigt, at man tænker på sig selv, så man ikke bryder sammen”

Selvom man føler sig mentalt ovenpå og har et positivt sind, kan man brænde ud. Det måtte sygeplejestuderende Aske Elm sande i sin kliniktid, hvor presset blev for stort. Nu tager han hånd om sin egen trivsel med redskaber fra et pilotprojekt, der skal styrke kommende sygeplejerskers mentale sundhed.

Hanne har videreuddannet sig til sorgrådgiver: ”Alle har stået i en situation, hvor vi har tænkt, om vi kunne have gjort noget bedre eller anderledes”

Som sygeplejerske på gynækologisk afdeling (Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel) oplever Hanne Væver jævnligt at stå i svære situationer med familier, der har aborteret eller fået et dødfødt barn. For bedre at forstå sorgen har hun videreuddannet sig til sorgrådgiver og er nu i gang med at etablere landets første tilbud til kvinder, der aborterer tidligt i graviditeten.

Tea er kandidat i sygepleje: ”Mange ved ikke, hvad en sundhedsfaglig akademiker kan”

Da Tea Rosengreen blev kandidat, skulle hun bruge mange kræfter på at forklare, hvilke kompetencer hun nu kunne sætte i spil i sundhedsvæsnet.

Anders er sundhedsfaglig akademiker: ”Jeg er brobygger mellem specialisterne”

Hvad laver man som sundhedsfaglig akademiker? Anders Vestergaard læste videre efter sin uddannelse til fysioterapeut og arbejder i dag i en IT-virksomhed med at bygge bro mellem teknologi og patienter.