Jordemoder Mette hjælper forældre i sorg: ”Det er dybt meningsfyldt for mig”

Mette Kiel Smed arbejder med noget, de fleste ville finde ubærligt. Hun er koordinerende jordemoder i Enhed for Tab på Rigshospitalet – en enhed, der træder til, når livet standser, før det når at begynde. Her hjælper hun forældre, der mister ved sene provokerede aborter, ufrivillige aborter, dødfødsler eller når et barn dør kort efter fødslen.

”Det kan være svært for andre at forstå, at man som jordemoder vælger at arbejde i enheden. Men for mig handler det om, at det giver mening for mig at tage imod de levende børn, men det giver mindst lige så meget mening at tage godt imod de børn, der ikke lever eller ikke overlever,” siger hun.

“I de tilfælde handler det jo om forældrene. Uanset hvad vil tabet og sorgen følge dem resten af livet, men jeg kan hjælpe dem med at håndtere det. På en måde, som virker for dem. Og det er dybt meningsfyldt for mig.”

Ro i afdelingen

Enhed for Tab har samlet en personalegruppe, der har stor indsigt i sorghåndtering, som kan støtte det personale, der ikke er vant til at arbejde med området. For selvom det er en forholdsvis sjælden hændelse, er det en situation, der kan være svær at stå i, når man ikke har prøvet det før.

“Derfor er det vigtigt for os at støtte de jordemødre, der ikke har samme erfaring med området og derfor er nervøse for at skulle ind til forældre, der har mistet – fx fordi de er usikre på, hvordan de skal håndtere spørgsmål om begravelse eller papirarbejde,” fortæller Mette Kiel Smed og fortsætter:

”Siden Enhed for Tab kom til, oplever vi en helt anden ro i afdelingen. Der er styr på det grundlæggende, og vi gør os umage for at give jordemødrene tid til at sunde sig, så de ikke skal haste videre til en ny stue,” siger hun.

Og netop den ro gælder også forældrene. Enhed for Tab hjælper med al det praktiske – og selvfølgelig med følelserne, så forældrene kan koncentrere sig om at bearbejde tabet og sorgen.

”Ét er, at det er en sand papirjungle, forældrene skal navigere i, noget andet er det, at mange forældre også vil opleve at stå meget alene med følelserne, tabet og sorgen. For der er så mange tabuer om døden, om at miste – og især om at miste et barn. " siger Mette Kiel Smed.

"Så forældrene står med alle de her svære, tunge følelser og oplever samtidig, at det er svært at tale om med deres nære og ude i samfundet".

Ikke mindst derfor opfordrer Enhed for Tab også, at forældrene inviterer familie og venner ind på hospitalet. For når de kommer tættere på sorgen, bliver det lettere at forstå, hvad forældrene bærer med sig videre.

"De nærmeste får et sprog for at være sammen med forældrene i sorgen," siger hun.

Fjerner forfærdelige forestillinger

Tidligere vurderede man, at det var lettere for forældrene, hvis de ikke skulle se deres afdøde barn. Men det har ændret sig.

”I dag ved vi fra forskningen, og vi kan se det i vores arbejde, at det har stor betydning for forældrene at se deres afdøde barn. Det gør det lettere at bære sorgen videre som noget konkret, i stedet for at være fanget i forestillingerne om, hvor forfærdeligt barnet må have set ud, siden det blev fjernet fra dem,” siger Mette Kiel Smed.

I dag tilråder Enhed for tab, at forældrene ser barnet og tilbyder en række ting, handlinger, ritualer. Det hjælper forældrene med bedre at forstå og bearbejde tabet.

”Nogle af de stærke tilbagemeldinger, vi får, er for eksempel: Tak, fordi du hjælper mig med at turde tage imod det døde barn. Tak, fordi du hjælper mig med at turde se det. Jeg bærer det her barn videre i mit liv. Tak, fordi du hjælper mig med at turde føle kærligheden til det her barn”.

Et idékatolog

Mette Kiel Smed beskriver sig selv som et idékatalog, der kan hjælpe forældre med at finde små, men betydningsfulde måder at tage afsked på.

”Det kan være at give barnet et navn, tage hånd- og fodaftryk, dekorere kisten i flotte farver, få taget billeder eller sætte musik på, der betyder noget for dem,” siger hun.

Hun understreger, at det er afgørende, at forældrene tør tage barnet til sig og være i deres følelser. Også selvom det formentlig er de tungeste følelser, de har oplevet.

“Det er en utrolig kompleks opgave at tage imod et barn, som familien har ventet, som de har glædet sig til, som pludselig er dødt. Når vi lykkes allerbedst med den opgave, så går familien styrket derfra. Ikke på den måde, at de går glade ud ad døren, men at de tør og kan udholde at være i deres følelser," siger Mette Kiel Smed og fortsætter:

"Og måske har de endda også et begyndende sprog for, hvad der er sket for dem. Så de tør og kan leve videre," afslutter hun.