FACEBOOK2 COVER 1200X800 (3)

Afslag på afslag: Bredere tankegang gav Janni et job

Janni Corydon Kirk blev mødt af en mur af afvisninger, da hun som nyuddannet fysioterapeut jagtede et job. Men det slog hende dog ikke ud, og trods modgangen formåede hun at knække koden til at få et arbejde. Nemlig bred jobsøgning.

Da Janni Corydon Kirk blev nyuddannet fysioterapeut i 2018 var hendes drømmejob at arbejde med børn. Problemet var bare, at det var rigtig mange andres også, og der var få stillinger i børnefysioterapien.

”Jeg havde et stort brændende ønske om at arbejde med børn. Jeg overvejede at læse til pædagog, men jeg kunne godt lide den motoriske vinkel, hvor jeg skulle hjælpe børnene med motorikken og sansemotoriske udfordringer,” fortæller hun.

Afvist igen og igen

For at skabe de bedste chancer for sig selv ift. at lande et job indenfor børneområdet, valgte Janni at søge bredt straks efter endt uddannelse. Hun søgte blandt andet som pædagog på forskellige skoler, men her fik hun afslag. De ville have uddannet pædagoger, ikke fysioterapeuter.

”Det føles jo lidt som en fiasko. Igen og igen at blive afvist”.

Efter et hav af afvisninger, valgte Janni at sætte jobsøgningen på hylden. Også på grund af en graviditet.

Efter to barsler og et højskoleophold med forskellige kurser, blandt andet lederskab, havde hun stadig ikke noget erhvervserfaring indenfor fysioterapi. Men det stoppede hende ikke.

Heldigvis blev hun ansat på højskolen som lærer i et år, hvor hun skulle undervise i vaner og motivation - og det åbnede endelig porten til hendes karriere.

Som underviser brugte hun teorier fra sin fysioterapeutuddannelse. Hun tog også et mentorkursus og endte med at blive mentor for nogle piger på højskolen og få et par receptionistopgaver.

”Jeg skulle bare have så meget på CV’et som muligt,” forklarer hun. Også selvom det ikke var drømmejobbet fra start af - men det var en begyndelse.

Janni fik job på grund af den rette indstilling

Da Janni havde været færdiguddannet i fem år, skulle hun til at søge nyt arbejde igen. Og det gjorde hende nervøs, for hun vidste ikke, om hun nogensinde ville få et fysioterapeutarbejde, eller noget som mindede om det.

”Samtidig havde jeg alligevel følelsen af, at jeg kunne få lige, hvad jeg pegede på. Det handler bare, om den rette indstilling”.

Den følelse blev kun stærkere, efter en samtale med en karrierekonsulent fra Din Sundhedsfaglige A-kasse. Til samtalen blev Janni Corydon Kirk endnu en gang motiveret til at søge pædagogstillinger.

Karrierekonsulenten fortalte nemlig, at hvis hendes søn havde haft en pædagog, der var fysioterapeut og kunne finde på andre lege end stikbold og høvdingebold, havde han måske fået nogle bedre vaner fra barnsben og haft mere lyst til at være fysisk aktiv den dag i dag.

”Den historie brændte sig fast, fordi det gik op for mig, hvorfor der skal være fysioterapeuter på skolerne. Det er, for at børn laver noget mere alsidigt, bliver præsenteret for forskellige former for sportsgrene og er aktive på en sjov måde,” siger hun.

Og efter at have fået den faglige erfaring fra sin tid på højskolen havde Janni fået selvtilliden til at søge job på en skole igen.

Janni Corydon Kirk ringede til fire skoler i nærområdet og fortalte, hvem hun var, og hvad hun kunne tilbyde. Hun spurgte, om hun måtte komme forbi til en rundvisning på skolen for at presse lidt på. Det måtte hun gerne.

”Det var ikke en jobsamtale. Det var en rundvisning. Men jeg var lidt taktisk og fortalte dem, hvad jeg var god til. Derefter sendte jeg ansøgningen,” fortæller Janni Corydon Kirk.

Med karrierekonsulentens historie i baghovedet, fandt hun også en undersøgelse, der viste, at flere og flere danske børn har sansemotoriskudfordringer. Og den undersøgelse brugte hun i sin ansøgning til skolen.

imageModule-image

”Med undersøgelsen viste jeg, at der var et behov for sådan en som mig på skolen og lagde vægt på, at jeg kunne gøre en forskel med min faglige viden. Jeg endte med at få stillingen,” fortæller hun.

”De kunne lide min personlighed, mit børnesyn, og at jeg kunne komme med noget andet, end det de var vant til”.

Du er selv vigtig i vejen til et godt job

Selvom Janni Corydon Kirk har været glad for sit arbejde, overvejer hun at søge væk fra omsorgsarbejdet. Hun vil gerne prøve noget helt andet. Nu drømmer hun om at få et kontorarbejde.

”Da jeg søgte job som pædagog, satte jeg fokus på, hvilke værdier jeg har, hvilke menneskesyn jeg har, hvad jeg er for en person, og hvordan jeg møder mennesker,” fortæller hun.

”Denne gang vil jeg lægge vægt på nogle andre kvaliteter. Fx er jeg god til IT, at organisere og gå systematisk til værks. Jeg vil også sætte fokus på det lederkursus, jeg tog på højskolen".

Hvad du kan er dog ikke alt, mener hun. Hvem du er, er mindst lige så vigtigt.  

”Man kommer virkelig langt ved at have en god personlighed. Man skal vise, at man er et oprigtigt menneske og turde at stå ved sig selv. Selvom det er meget grænseoverskridende og uretfærdigt, når man er lidt genert, er min erfaring, at det er vigtigt at vise, at man er god med andre mennesker og ikke være for tilbageholden”.

”Det er virkelig vejen, hvis man vil have et godt arbejde. Det er i hvert fald min erfaring”.

Jannis 4 gode råd til at søge bredt

1. Søg tæt på noget som du gerne vil 

Du skal finde noget, der er så tæt på det, du gerne vil, og hvor du bedst muligt kan udnytte dine kompetencer. Noget, der minder lidt om det, du ville søge i første omgang.

Jeg søgte som pædagog, fordi jeg gerne ville udnytte min viden som fysioterapeut og min glæde for at finpudse børns motorik.

Der er ikke kun en vej til det, du vil. Jeg fik lov til både at arbejde med børn og fysioterapi, selvom det ikke var 100% det, jeg havde forestillet mig, da jeg blev nyuddannet.

2. Research som en gal

Du bør starte med at stille nogle praktiske krav til arbejdspladsen. Fx løn, kollegaskab eller mulighed for at arbejde hjemmefra. For mit vedkommende var det afstanden fra mit hjem til arbejde, der var det vigtigste, da jeg har små børn. Derfor søgte jeg på skoler i nærområdet og fandt frem til fire.

God research er rent slavearbejde, du skal åbne alle faner med mulige jobs på din computer og gå systematisk til værks.

Læs dem igennem og undersøg: Kan jeg se mig selv i det her job? Hvad kan jeg fremhæve af mine kompetencer? Gider jeg at bruge mange timer på at skrive en ansøgning, hvis jeg alligevel ved, at jeg ikke får det?

3. Spørg de rigtige mennesker til råds

Få fat i de rigtige folk. For mig betød det utroligt meget at have Din Sundhedsfaglige A-kasse som sparringspartner. Jeg undersøgte, hvad de kunne bruges til både i forhold til tilbud, kurser og møder.

Jeg havde et virkelig godt første lovpligtigt møde med en karrierekonsulent fra Din Sundhedsfaglige A-kasse. Hun heppede på mig og havde en masse erfaring med at rådgive folk, kende ens muligheder og putte sådan nogle som mig på de rigtige hylder.

Det behøver dog ikke kun at være professionelle. Det kan også være tidligere kollegaer, familiemedlemmer, venner eller andre, der kan hjælpe dig med at lande et godt job.

4. Brug ChatGPT

Det at søge arbejde kan være rigtig svært. Det tager tid at skrive mange og gode ansøgninger. Jeg bruger derfor ChatGPT, men uden at misbruge det. Det er et værktøj, der effektiviserer skrivningen.

Den skal ikke gøre alt arbejdet for dig. Jeg skriver ofte i taleform, og her er den en god ven, fordi den finder på bedre ord og vendinger, end jeg selv kunne have kommet op med.

ChatGPT kan bruges til at rette ens ansøgning igennem. Det kan være korrektur eller gøre nogle sætninger mere læsevenlige. Og det er vigtigt, fordi ens ansøgning er ens førstehåndsindtryk til arbejdsgiveren.

imageModule-image