Fører kaffeaftaler til job? Camilla tænkte, det havde lange udsigter, men i dag bruger hun sine akademiske kompetencer som konsulent
En mail blev til et kaffemøde, som blev til virksomhedspraktik og ansættelse. I dag er Camilla Andersen teknologikonsulent og bruger dagligt færdighederne fra sin sundhedsfaglige kandidat.
”Ærligt, så var jeg lidt skeptisk over for at bruge kaffeaftaler og uopfordrede ansøgninger til at få et job. Vejen virkede bare uendeligt lang,” siger 30-årige Camilla Andersen, som er uddannet ergoterapeut med en kandidat i Folkesundhedsvidenskab fra 2019.
Rådet om den utraditionelle tilgang til jobsøgningen fik hun af en karrierekonsulent i Din Sundhedsfaglige A-kasse, da hun stod midt i ansøgningsprocessen og havde svært ved at sætte ord på, hvad hun som sundhedsfaglig kandidat egentlig kunne tilbyde en virksomhed.
Erfaringen er, at mange sundhedsfaglige akademikere netop har svært ved dette.
”Det er svært at finde stillingerne, fordi man ikke bare kan søge på sin titel som sundhedsfaglig akademiker. Du skal selv kunne omsætte, hvad du kan og se dig selv i forskellige titler. Når du så har fundet dem, er det også svært at søge, fordi du skal kunne sætte ord på dine akademiske kompetencer,” lyder det fra Camilla Andersen, som rent faktisk landede et job via en uopfordret mail.
Foto: Andreas Bang Kirkegaard
Et meningsfyldt arbejde
”Hjælp med at gøre det umulige muligt”.
Ovenstående citat er muligvis få ord med meningsfuld betydning. Citatet er dog mere end det for Camilla Andersen. Det var nemlig de ord, der fik hende til at gå ergoterapiens vej i første omgang.
”At hjælpe mennesker og gøre det umulige muligt ved at fremme deres ressourcer. Og ikke se begrænsninger. Dét synes jeg er vildt spændende og meget meningsfyldt,” fortæller Camilla Andersen, som afsluttede sin bachelor i 2017.
Den praktiske erfaring med ergoterapien nåede hun aldrig til – udover praktikken og et kort stop som vikar på Hammel Neurocenter, hvor hun endda endte med at få fingrene i nogle af forskningsenhedens opgaver. Camilla vidste nemlig tidligt på sit studie, at hun ville læse videre på universitetet.
”Jeg var ikke sikker på, at jeg skulle arbejde som ergoterapeut. Derfor ville jeg åbne flere døre for mig selv ved at tage en sundhedsfaglig kandidat. Jeg syntes, lige netop kandidaten i Folkesundhedsvidenskab passede godt i forlængelse af min ergoterapi-uddannelse, fordi den har fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, som er det, jeg interesserer mig for,” siger Camilla Andersen.
Kandidaten gav hende ikke kun længere tid som studerende – en rolle, som hun befandt sig særdeles godt i – hun fik bl.a. også kompetencer som projektleder. Og netop den færdighed bruger hun i dag i sit job hos Teknologi i Praksis.
Som teknologikonsulent i den socialøkonomiske virksomhed, der bl.a. bemander DokkX, Aarhus Kommunes permanente udstilling af velfærdsteknologi og hjælpemidler, vejleder Camilla borgere i at bruge og udnytte teknologiske muligheder bedst muligt. Det kan være ældre mennesker, som er bange for at falde, som har brug for en nødkaldsalarm for at føle sig trygge i at bevæge sig rundt. Samtidig afprøver hun nye teknologier som projektleder i samspil med borgere, som kan have gavn af den ekstra teknologiske hjælp i hverdagen.
”Mit job er meget alsidigt. Det er både det nære, hvor jeg vejleder og støtter borgere, som kommer og beder om hjælp, men også udvikling i brugen af de teknologiske hjælpemidler, hvor mit job er at sætte det i system, afprøve og følge op på resultaterne,” fortæller hun.
"Min historie viser, at det godt kan lade sig gøre at gå utraditionelt til værks"
- Camilla Andersen, sundhedsfaglig akademiker
Lige nu står hun for en prøveafhandling af teknologien ”HipGuard” i samspil med udvalgte borgere. ”HipGuard” er et bælte med en form for airbag til hoften, der kan give borgere en tryghed i at bevæge sig rundt uden at være bange for at brække noget ved et fald.
”Jeg er ved at afdække, hvordan borgerne bruger "HipGuard" i hverdagen, om den er let at anvende, om de husker at få den på og så videre. Og så kigger jeg på, om det kan forebygge ensomhed blandt borgere, som ellers ville lade sig begrænse ved ikke at komme ud blandt andre. Den form for udvikling inden for velfærdsteknologi giver så meget mening for mig at arbejde med. Jeg kan gøre borgere mere selvhjulpne,” siger Camilla Andersen, der også giver sin vurdering af, om borgere skal have bevilget hjælpemidler som en del af sine opgaver.
Rakte selv ud
”Hej Kirsten. Jeg skriver til dig for at høre om muligheden for at komme i virksomhedspraktik hos DokkX. For et par år siden gjorde jeg det samme, men her havde I desværre (for min situation) netop ansat en anden (..)”
Sådan indledte hun en mail til lederen på DokkX, da hun efter endt barsel alligevel ville give sin drømmearbejdsplads et skud mere. Året forinden havde hun også taget kontakt til virksomheden, men timingen var dårlig i forhold til nyansættelser, og kort efter gik Camilla Andersen selv på barsel.
Foto: Andreas Bang Kirkegaard
I mailen denne gang skrev hun om sin baggrund, sit interesseområde og nævnte naturligvis, at hun også havde vist interesse tidligere. Så vedhæftede hun sit CV, som hun, efter rådgivning fra a-kassen, havde målrettet DokkX.
Da svaret tikkede ind, var det denne gang positivt. Camilla blev inviteret på kaffemøde for at fortælle om sig selv og høre om hverdagen på DokkX. Kort efter startede hun i virksomhedspraktik, som siden blev til en løntilskudsstilling og nu en projektansættelse.
”I virksomhedspraktikken snusede jeg til forskellige ting for at se, hvor jeg kunne passe ind og hvad jeg syntes, var interessant. Og så var timingen vildt god, da det viste sig, at de kunne bruge mig i en løntilskudsstilling i forlængelse af min praktik.”
Projektet fra løntilskuddet blev forlænget og mundede som bekendt ud i en projektansættelse.
”Min historie viser, at det godt kan lade sig gøre at gå utraditionelt til værks og ikke kun søge opslåede stillinger. Jeg følte selv, der var lang vej til et job, men det virkede for mig at være vedholdende,” lyder det fra Camilla Andersen, som samtidig var glad for at deltage i Din Sundhedsfaglige A-kasses medlemstilbud for akademikere.
”Mit bedste råd er at tage imod al den hjælp, man kan. Jeg lærte at skrive ansøgninger ved at få feedback på konkrete ansøgninger og deltog også i flere webinarer for akademikere. Det gav mig mere mod i jobsøgningen, fordi jeg kunne se, at jeg ikke var alene. Der var andre i samme båd, som syntes det var svært.”
Uanset om Camilla Andersen bliver forlænget eller ej, ved hun, at hun vil fortsætte sin karriere inden for velfærdsteknologi.
”Det giver så meget mening, og mulighederne er mange, da der er så mange forskellige udviklingsområder inden for velfærdsteknologi.”
Camilla Andersens bedste råd til at søge job som sundhedsfaglig akademiker
- Tag imod al den hjælp, du kan få. Det hjalp mig at deltage i Din Sundhedsfaglige A-kasses webinarer for akademikere og personlige samtaler med karriererådgivere.
- Vær ikke bange for at søge uopfordret. Der sker ikke noget ved at sende en mail (eller 2).
- Sæt dig grundigt ind i virksomheden på forhånd for at vise, at du virkelig vil dem. Find dem på sociale medier og besøg deres hjemmeside.
- Tilbyd virksomhedspraktik. Selvom du ikke ender med at få et job, får du god erfaring, du kan bruge i dit cv og i ansøgninger.
- Hold kontakten med virksomheder, som du laver projekter i samarbejde med på uddannelsen. Et godt netværk er guld værd, når du er færdig.
