Karriereafklaring for akademikere

Karrieresamtale for akademikere - Afklaring, er en samtale, hvor du får professionel sparring i forhold til karriereafklaring.

Karriereafklaring er en samtale, hvor du får professionel sparring med fokus på dine ønsker i arbejdslivet.

Hvem kan booke Karriereafklaring?

Dette tilbud er for dig, der er akademiker. 

Karriereafklaring er gratis, men kun for medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse. 

Samtalen giver dig en unik mulighed for at få professionel hjælp til at afklare dine mål og ønsker i arbejdslivet. Hvis du kan genkende en af nedenstående situationer, så er Karriereafklaring relevant for dig.

  • Du har arbejdet i flere år inden for et fagområde og har lyst til noget andet, men ved ikke helt hvad.
  • Du har ambitioner om at blive leder i fremtiden og har brug for ideer til, hvordan du ruster dig til rollen.
  • Du har ledererfaring og vil nu prøve noget helt andet.
  • Du har taget en videreuddannelse og skal målrette din jobsøgning til en ny type stilling. 

Du kan forvente kompetent sparring og målrettet afklaring af dine kompetencer, din motivation, dine ønsker og behov. Afklaring er et vigtigt skridt for at finde og søge de rigtige job.

Samtidig bliver din jobsøgning også mere overbevisende og effektiv, når du er bevidst om, hvad du går efter. Du bliver præsenteret for metodiske værktøjer, som du kan arbejde videre med og understøtte den udviklings- og forandringsproces, du skal i gang med.

Samtalen

Samtalen er telefonisk, varer op til 45 min, og foregår inden for normal arbejdstid. Du vil møde engagerede og uddannede karrierekonsulenter, der har års erfaring i den professionelle samtale. Din samtale er fortrolig mellem dig og din coach.

Vores Karriereafklaring består af enkeltstående samtaler, men du har mulighed for at booke dig op til 3 gange. Afbud skal meldes senest 24 timer før. Sker dette ikke, betragtes det som en afholdt samtale.

Det er desværre ikke muligt at booke møder via smartphone eller browseren Safari. 

Tilmeld Karrieresamtaler. Telefon

  • Varighed

    45 minutter

  • Særligt for

    Akademikere

  • Sted

    Telefon

Tilmeld