Tea er kandidat i sygepleje: ”Mange ved ikke, hvad en sundhedsfaglig akademiker kan”

”Jeg stod ved en skillevej, hvor jeg enten skulle forlade eller forandre faget.”

Ordene er Tea Rosengreens og de falder i et neutralt, afmålt toneleje. Det er ikke en spontan indskydelse, men noget, hun har tænkt over i en længere periode.

”De sidste 20 år har vi i sundhedsvæsnet optimeret vores hverdag rigtig meget. Det var godt til at starte med, for vi har fået bedre processer og patientforløb. Men nu er vi et sted, hvor vi løber så stærkt, at vi ikke kan blive ved,” uddyber hun.

”Så tænkte jeg, at hvis jeg har det sådan her, så må jeg kravle op på toppen af sundhedssystemet og prøve at presse den anden vej.”

Så det gjorde hun. I 2020 søgte hun ind på en kandidat i sygepleje og fik plads. Midt i livet, en pandemi og med to små børn.

”Jeg har altid været et morgenmenneske, men jeg var nødt til at blive et nattemenneske for at kunne sidde og læse, når børnene var lagt i seng om aftenen. Sådan klarede jeg det. Den erfaring gør faktisk, at jeg er blevet sindssygt hurtig til at få ting ekspederet på mit arbejde. Jeg har liste over, hvad jeg skal nå på en arbejdsdag, og det er realistiske mål, så jeg når dem,” siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto af Andreas Bang Kirkegaard

Og sådan er det med Tea Rosengreen. Hun ser muligheder i stedet for begrænsninger, og når hun har et mål, arbejder hun hårdt og systematisk på at nå det. Hvad enten det er en kandidat eller et specifikt job.

Den sidste del vender vi tilbage til.

Fra sygeplejerske til akademiker

Tea Rosengreen er 40 år og bor i Jelling. Hun har arbejdet som sygeplejerske i 13 år på sygehus og i kommuner. Som operationssygeplejerske og som hjemmesygeplejerske. På sengeafdelinger og på ambulatorier. Specialerne tæller urologi, tarmkirurgi og plastikkirurgi.

”Jeg synes, det er fascinerende, at man som sygeplejerske møder alle slags mennesker i sin hverdag – lige fra den hjemmeløse til direktøren. Man skal hurtigt tune sig ind på, hvem man har med at gøre, og finde ud af hvordan man samarbejder med patienten, for at behandlingen lykkes,” svarer hun på spørgsmålet om, hvorfor hun valgte at blive sygeplejerske.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto af Andreas Bang Kirkegaard

”Og så er der megamange karrieremuligheder. Når man får børn undervejs, er der også mulighed for at tage lange vagter og arbejde weekend og nat i et par år, hvis det passer ind.”

Karrieremulighederne har hun udnyttet til fulde. Udover at have bevæget sig inden for forskellige sygeplejespecialer og afdelinger er Tea Rosengreen i dag det, der hedder Cand.cur. fra Syddansk Universitet. Hun er sundhedsfaglig akademiker.

”Det sværeste ved at gå fra sygeplejerske til det, jeg laver nu, er, at jeg sidder med på ledelsesniveau. Før var der en distance til ledelsen og jeg havde måske nogle holdninger til den, men pludselig sidder jeg med til ledermøderne og kommer med i maskinrummet og hører, hvad der sker,” siger Tea Rosengreen, der i sin tid valgte at sige sit job op for at blive fuldtidsstuderende.

Forinden var hun begyndt at tage ekstravagter for at spare op til at kunne klare sig som studerende igen.

”Jeg har en systematisk tilgang til opgaverne. Den brugte jeg også, da jeg skrev ansøgninger” - Tea Rosengreen, sundhedsfaglig akademiker

Hvad kan en sundhedsfaglig akademiker?

To år gik og i efteråret 2022 stod Tea Rosengreen som nyudklækket sundhedsfaglig akademiker overfor et helt nyt jobmarked. Hun var nu kvalificereret til at søge mange flere job end før, og det gjorde det svært at vide, hvad der var det helt rigtige.

En ting vidste hun dog. Hun ville bruge sine nye akademiske kompetencer i sit kommende job – og gerne det meste af tiden.

”Det var vigtigt for mig, at jeg ikke blev ansat i en 50/50 stilling, så jeg skulle bruge halvdelen af min arbejdstid ude i driften og være sygeplejerske og den anden halvdel på kontor. Min erfaring er, at de stillinger er mere 80/20 i stedet for 50/50,” fortæller hun.

Efter at have søgt en del job, blandt andet som oversygeplejerske, faldt Tea Rosengreen over en 2-årig stilling som projektleder på Fælles Akut Modtagelsen i Aabenraa, hvor den overordnede opgave var at implementere nye arbejdsgange i ’Fælles Visitationen Sygehus Sønderjylland’.

Her skulle sikres gode overgange, forebygges akutte indlæggelser og vurderes, om der var andre og bedre muligheder på sygehusets tre matrikler som alternativ til en akutindlæggelse.

”De søgte ikke en akademiker til stillingen, men en sygeplejerske med specialfunktion. Jeg ville ikke lade mig begrænse af, at de ikke søgte en akademiker. Så jeg søgte faktisk en stilling, som jeg var overkvalificeret til på papiret,” siger Tea Rosengreen, som oplevede at skulle forklare, hvad hun som akademiker kan.

”Der er et voldsomt behov for akademikere derude, men ledere som skal ansætte, har ikke nødvendigvis en kandidat. Mange af dem har en master, men ved ikke, hvad en kandidat kan. Så da jeg skrev min ansøgning og kom til samtale, skulle jeg virkelig forklare mine kompetencer, og hvad det er for en profil, jeg har,” fortæller hun og uddyber:

”Jeg kan blandt andet indsamle og analysere data og levere budskaber, der passer til den faggruppe, jeg står overfor, hvad enten det er sygeplejersken, lægen eller juristen. Det handler om at gøre det omsætteligt i den hverdag, de har.”

Artiklen fortsætter under billedet

Foto af Andreas Bang Kirkegaard

At skrive er et håndværk

Nu kan det lyde som om, at det med at søge job som sundhedsfaglig akademiker var nemt for Tea Rosengreen. Det er dog ikke hele sandheden. De første mange job, hun søgte, hørte hun slet ikke tilbage fra.

Men som tidligere nævnt, er hun ikke typen, der giver op.

”Det er en øvelse at skrive ansøgninger. At skrive målrettet og blive bedre til det. Jeg brugte et halvt år på at finjustere dem. Det er virkelig et håndværk, så det kræver, at man øver sig på det,” siger hun.

"Jeg ville ikke lade mig begrænse af, at de ikke søgte en akademiker"- Tea Rosengreen, sundhedsfaglig akademiker

For hende gjaldt det især om at vænne sig af med sin akademiske skrivestil, som hun netop havde brugt to år på at lære.

”Den fejl begik jeg de første mange gange. Så blev jeg slet ikke kaldt til samtale. Jeg hørte ingenting.”

En ting kunne hun dog i høj grad bruge fra sin nye uddannelse.

”Jeg har en systematisk tilgang til opgaverne. Den brugte jeg også, da jeg skrev ansøgninger.”

Systematikken viste sig hurtigt at være nyttig i skriveprocessen, som hun blev klogere på til temamødet ”Er du skarp på skrift?” i Din Sundhedsfaglige A-kasse. Her fik hun ”opskriften” på en ansøgning og gik herefter hjem og øvede sig til den sad i skabet.

Teas ansøgning, der landede hende jobbet som projektleder

Frihed i arbejdet

Tea Rosengreen takkede efter 6 måneders jobsøgning ja til jobbet som projektleder på Fælles Akut Modtagelsen i Aabenraa, men hun stillede krav om at blive ansat som akademiker, selv om de ikke havde søgt en. Det vil sige, at hun er ansat på andre vilkår, end hun ellers først blev tilbudt.

Dog har hun ikke helt sluppet driften.

”I min stilling har jeg gennemsnitligt otte timer i klinikken om ugen. Resten af tiden er jeg selvadministrerende. Det betyder, at jeg har mulighed for at kunne planlægge møder mange af dagene og det giver mig en frihed og selvstændighed i mit arbejde. Blandt andet er der mulighed for hjemmearbejde,” fortæller hun og fortsætter:

”Det gør, at det er en attraktiv stilling, fordi jeg får den nødvendige tid og mulighed for at netværke med de rigtige mennesker, som er nødvendigt for, at jeg kan udføre mit arbejde godt. Når man er projektleder, har man rigtig mange stakeholders. Dem skal jeg jo hele tiden have fat i, og den frihed har jeg, fordi jeg selv planlægger min tid,” afslutter hun.

Sådan greb Tea jobsøgningen an