Billede 1

Anders er sundhedsfaglig akademiker: ”Jeg er brobygger mellem specialisterne”

Hvad laver man som sundhedsfaglig akademiker? Anders Vestergaard læste videre efter sin uddannelse til fysioterapeut og arbejder i dag i en IT-virksomhed med at bygge bro mellem teknologi og patienter.

Anders Vestergaard vidste allerede, da han var færdiguddannet fysioterapeut i 2014, at han sandsynligvis ville bruge uddannelsen som et springbræt videre. 

Han har altid været interesseret i teknologi og digitale muligheder, men begyndte sin karriere som privatpraktiserende fysioterapeut i Thy. Her arbejdede han i to år, mens han overvejede at læse en kandidat.

”Det gik mere og mere op for mig, at en digital revolution af vores sundhedssektor var i gang, og jeg tænkte, at det var supervigtigt, at der var nogen med i den omstilling, der ved, hvad det vil sige at holde en patient eller pårørende i hånden til de svære samtaler,” fortæller Anders Vestergaard.

Han har i dag titel af chief product officer, produktchef, i virksomheden Vital Beats, som laver software til hjertepatienter og hospitaler. I sit daglige arbejde leder han produktudviklingen i et team af IT-udviklere, designere og dataanalytikere og besøger også ofte hjertelæger og sygeplejersker på hospitalerne som led i udviklingsprocessen.

Vital Beats har udviklet en softwareplatform, som kan fjernovervåge hjertepatienter med pacemaker, og som hjælper dem til at leve et liv uden unødvendige kontrolbesøg ved at støtte op om behandlingen gennem avanceret analyse af hjerterytmer og ved at inkludere patienterne i egen behandling gennem en specialdesignet app. Igennem den kan de kommunikere med hjertelægerne om deres helbred uden at skulle møde fysisk op til en konsultation.

”Det er enormt vigtigt, at vi har nogen med i maskinrummet, når de her teknologier bliver bygget, så vi tager højde for de menneskelige faktorer og ikke bare skaber et procesoptimerende værktøj – at vi husker at have den menneskelige del med,” mener Anders Vestergaard.

Teknologi møder mennesker

Da Anders Vestergaard skulle vælge kandidatuddannelse, var han ikke så tiltrukket af at fordybe sig på traditionel vis med en kandidat og senere Ph.D. i for eksempel fysioterapi. Han søgte et mere innovativt aspekt og faldt tilfældigt over en uddannelse i teknoantropologi. Et fag, hvor teknologi møder læren om kultur og mennesker.

Han flyttede til København og begyndte på kandidatuddannelsen sammen med andre sundhedsfaglige - primært nyuddannede - sygeplejersker, jordemødre, bioanalytikere, radiografer og en enkelt anden fysioterapeut.

”Det var noget af en omvæltning, for en professionsbachelor i fysioterapi er slet ikke så akademisk som en traditionel akademisk uddannelse. Når man læser til fysioterapeut, er det jo meget praktisk, vi rører ved hinanden og bruger kroppen. Her handlede det især om at læse videnskabelige artikler, analysere og forstå dem og så omsætte dem til en eller anden form for praksis. Det brugte jeg en del tid på at omstille mig på,” fortæller Anders Vestergaard.

"Jeg var nødt til at være målrettet med, hvor jeg kunne kombinere mine sundhedsfaglige kompetencer med det nye, jeg lærte"
- Anders Vestergaard, sundhedsfaglig akademiker

Hvad han præcis skulle bruge sin kandidatgrad til, var lidt uklart under uddannelsen, men da han mødte Jonas Moll, som er stifter af Vital Beats og Ph.D. i computer science, fik han mulighed for et praktikforløb.

Det var i 2018, og siden har han arbejdet i virksomheden. Praktikken blev til et studiejob, ligesom han skrev sit speciale hos Vital Beats.

”Jeg var ret heldig, for Jonas viste sig at være en rigtig god mentor for mig i forhold til at lave et skifte fra at være sundhedsprofessionel til at arbejde med sundhed i en digital kontekst.”

Og for Jonas Moll var en profil som Anders’ lige det, han havde brug for:

”Anders har kunnet bidrage med sundhedsfaglig erfaring fra første dag. Han var i stand til at navigere og forstå de forskellige dynamikker i sundhedssektoren, som var en stor del af vores arbejde på det tidspunkt. Anders’ erfaring med at forstå, hvad det vil sige at leve med sygdom, hvordan det påvirker ens pårørende, og hvordan det kan ændre livet markant at blive syg, var en enorm vigtig og brugbar viden for os,” forklarer Jonas Moll og fortsætter:

”Samtidig kan sundhedssektoren være et ret skræmmende område at begive sig ind på som nyuddannet akademiker, og Anders var jo “hjemme” i det hele fra dag ét. Han kunne dele sin viden og lærte fra sig til sine kollegaer, så på den måde styrkede vi båndet til det kliniske område.”

imageModule-image

Nødt til at være målrettet

De patienter, der bruger Vital Beats’ app, har en pacemaker efter et alvorligt hjertetilfælde og har ofte oplevet alvorlige traumer. Hvor de førhen skulle møde fysisk op til kontrol 3-4 gange om året på hospitalet, er disse undersøgelser i takt med digitaliseringen af hospitalsvæsenet nu blevet til fjernbehandlinger baseret på pacemakerens trådløse data, og mængden af data hjertelægerne skal bearbejde er blevet markant større.

I sit praktikforløb brugte Anders Vestergaard sin tid på at lave en slags feltarbejde på hospitalerne, sådan som man også kender fra traditionel antropologi, men han slap aldrig formålet med at blive sundhedsfaglig akademiker.

”Det var vigtigt for mig at have et mål for, hvor det kunne bære henad – jeg har jo ikke læst tekno-antropologi i fem år, så jeg har ikke den brede palet og var nødt til at være målrettet med, hvor jeg kunne kombinere mine sundhedsfaglige kompetencer med det nye, jeg lærte. Mit fokus blev mere og mere skarpt på produktudvikling inden for det sundhedsfaglige.”

Bred baggrund er et plus

For Anders Vestergaard har læringskurven været stejl, siden han første gang trådte ind hos Vital Beats, der også har karakter af et iværksættereventyr.

”Jeg vidste intet om, hvordan man udvikler software, så det har jeg lært af Jonas og mine kolleger gennem tiden. For at være brobygger er man nødt til at vide, hvad udviklerne laver, så jeg har brugt enormt meget tid på at læse bøger om alt fra softwareudvikling til moderne produktudvikling. Hvordan sikrer man for eksempel, at det problem man løser, er det rigtige problem?”

Løbende har han arbejdet sig op og er nu en del af ledelsen i Vital Beats. Han mener, at der er mange muligheder for at få gode job som sundhedsfaglig akademiker.

”En professionsbachelor med sundhedsfaglig baggrund passer godt ind mange steder og er klædt på til rigtig mange ting. En bred baggrund er et stort plus, for man kan se tingene fra flere vinkler. Jeg har spillet basketball i mange år, og på et basketballteam har man noget, der hedder ”glue guys” - det er ikke stjernespillerne, men det er dem, der gør alt det usynlige arbejde og gør et hold endnu bedre. Specialister er gode til deres felt, men generalister kan opfattes som limen, der får tingene til at hænge sammen i en specialistvirksomhed.”

Og det er Vital Beats’ direktør, Jonas Moll, enig i.

”Vi søgte en profil, som ville være i stand til at forstå og kommunikere med både patienter og klinikere og derved at analysere behov og problemer samt bidrage til at udtænke løsningerne med teamet af designere og IT-specialister. Kombinationen af praktisk erfaring som sundhedsfaglig og akademisk viden giver et godt fundament for at kunne påvirke, hvordan sundhedssektoren kan se ud i fremtiden.”

Fra Anders Vestergaard lyder rådet til andre, der overvejer at læse videre efter deres professionsbachelor:

”Det er de færreste, der ved, hvad de vil om fem år. Gør dig selv den tjeneste at tænke over, hvor dit felt kunne bevæge sig hen, og hvilke muligheder der måske ikke ligger lige for? Undersøg, hvad du selv synes er spændende, ikke kun professionelt, men også i dit privatliv. Man kan sagtens være fysioterapeut eller sygeplejerske og arbejde med teknologi.”