Bliv klogere på velfærdsteknologi med DokkX
Synes du, at velfærdsteknologi er spændende? Få den nyeste viden om velfærdsteknologi og lad dig inspirere til, hvordan teknologien kan understøtte det gode liv.
Synes du, at velfærdsteknologi er spændende?
Kunne du godt tænke dig at høre mere om, hvordan velfærdsteknologi kan understøtte det gode liv for borgere i alle aldre?
Kunne du også tænke dig at høre om karrierevejen mod at arbejde med velfærdsteknologi?
Lyder det lige som noget for dig, så tilmeld dig temamødet og mød DokkX, som er et nytænkende udviklingscenter for velfærdsteknologi og digitale løsninger.
DokkX er Aarhus Kommunes velfærdsteknologiske showroom. Formålet med DokkX er, at borgerne og fagfolk skal vide mere om, hvad der findes af velfærdsteknologi og hjælpemidler med henblik på understøttelse af et godt og selvstændigt liv for alle, samtidig med en understøttelse af udviklingen og udbredelsen af relevante produkter og løsninger.
Hvad får du ud af temamødet:
På temamødet vil du få en introduktion af, hvad DokkX er, og hvad de laver.
Du vil få ny viden om velfærdsteknologi både nationalt og lokalt.
Der vil være korte oplæg fra forskellige sundhedsfaglige personer, hvor du vil høre om deres karrierevalg indenfor Velfærdsteknologien, og hvordan denne kan bruges i det sundhedsfaglige arbejde. Du vil også høre om hvilke projekter og opgaver de arbejder med.
Du vil også blive taget med på en virtuel rundvisning i DokkX´s nye temaudstilling ”Taknemmelig Teknologi”.
Oplev DokkX’ nye udstilling “Taknemmelig Teknologi”, der i anledning af DokkX’ 10-års jubilæum er en hyldest til de hjælpemidler og teknologier, som hver dag gør livet lidt lettere, tryggere og mere selvstændigt for det enkelte menneske.
Udstillingen sætter fokus på innovative løsninger, der støtter os i at leve det liv, vi ønsker - uanset alder, funktionsevne eller livssituation.
Velfærdsteknologi handler ikke kun om nyskabelse og effektivisering, men i høj grad om mennesker. Det handler om at kunne tage del i hverdagen, føle sig inkluderet og bevare sin værdighed. I Taknemmelig Teknologi kan du gå på opdagelse i et hjem fyldt med løsninger, der understøtter livskvalitet og trivsel for både borgere, pårørende og fagpersoner.
Udstillingen er åben fra d. 26. marts og løber til d. 23. december 2026.
Program
10.00 Intro til DokkX - Aarhus kommunes showroom for velfærdsteknologi /v Kirsten Rud Bentholm, Ergoterapeut og leder af DokkX og Teknologi i praksis.
10.25 Christoffer Rinder Thøgersen, Fysioterapeut og Cand.scient i Klinisk Videnskab og Teknologi, Velfærdsteknologikonsulent i Teknologi i Praksis & DokkX, Aarhus kommune.
10.50 Kort pause.
11.00 Thomas Kristian Nygaard Hansen, Projektleder, Sygeplejerske og cand.scient.san, Velfærdsteknologi & Hjælpemidler, Aarhus kommune.
11.25 Pernille Kirk Vestergaard, Ergoterapeut, Projektmedarbejder i Velfærdsteknologi & Hjælpemidler, Aarhus kommune.
Læs mere om profilerne:
Christoffer: https://velfaerdsteknologi.aarhus.dk/om/kontakt/medarbejdere-udviklingsafdeling/christoffer-rinder-thoegersen
Hvem kan deltage?
Temamødet er for alle medlemmer, men henvender sig primært til sundhedsfaglige akademikere - uanset om det er studerende, ledige eller beskæftigede.
Hvem kan du møde?
Medarbejdere fra DokkX med sundhedsfaglig baggrund indenfor bl.a. ergoterapi, fysioterapi, sygepleje samt sundhedsfaglige kandidatuddannelser.
Online temamøde
Vi afholder online temamøder på den digitale mødeplatform Teams.
Du vil i forbindelse med tilmelding modtage en bekræftelse samt link til mødet i Indbakken på Mit DSA. Her er også en guide til, hvordan du logger på mødet.
Vi opfordrer dig til at have dit kamera tændt under mødet.
Vi har ikke mulighed for at optage mødet.
Tilmelding
Du skal logge ind med MitID for at tilmelde dig.
Har problem med at tilmelde dig? Ring til os på tlf. 33 15 10 66, så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.
Ved afbud
Bliver du forhindret i at deltage, skal du huske at afmelde dig, så en anden kan få din plads. Du kan melde afbud ved at sende en besked på Mit DSA eller ringe til os på tlf. 33 15 10 66.
Hvem er DokkX?
DokkX er Aarhus Kommunes velfærdsteknologiske showroom.
Formålet med DokkX er, at borgerne og fagfolk skal vide mere om, hvad der findes af velfærdsteknologi og hjælpemidler.
Dette er med henblik på at understøtte et godt og selvstændigt liv for alle, samtidig med at fremme udviklingen og udbredelsen af relevante produkter og løsninger inden for velfærdsteknologien.