Er du nyuddannet, og vil du søge om dagpenge?
Tillykke med din uddannelse. Starter du ikke i job med det samme, kan du søge om dagpenge. Vi giver dig her en guide til, hvordan du gør.
Tjek, hvornår du har ret til dagpenge fra
Din dagpengeret afhænger af længden på dit medlemskab hos en a-kasse. Har du været medlem i minimum 1 år, har du dagpengeret fra dagen efter din sidste bestået eksamen.
Meld dig ledig ved jobcentret den dag, du har dagpengeret
Meld dig ledig på jobnet.dk (jobcentret) på den dag, du har dagpengeret og gerne vil modtage dagpenge fra og står til fuld rådighed for arbejdsmarked. Du kan kun melde dig ledig fra dags dato, og kan derfor ikke vælge en dato, som ligger tilbage i tiden. Du kan derfor først modtage dagpenge fra den dato, du melder dig ledig på jobnet.dk.
Meld dig ledig på jobnet.dk
Skift status fra studerende til nyuddannet
Når du har bestået din sidste eksamen på studiet, skal du skifte din status hos os fra studerende til nyuddannet. Det skal du gøre senest 14 dage efter din sidste eksamen. Er den frist overskredet, så kontakt os hurtigst muligt.
Skift status her
Har du haft 1 times arbejde eller mere efter endt uddannelsen?
Så kan du muligvis få en højere dagpengesats end hvis du blot er dimittend. Det er noget, du skal vide, inden du søger om dagpenge.
Søg om dagpenge ved a-kassen
Du skal udfylde og send en 'Ansøgning om dagpenge' til os, hvor vi godkender, om du har ret til dagpenge.
Ansøg om dagpenge her
Læs 'Guide til job og dagpenge'
Når du bliver ledig, er der en række regler, du skal følge for at have ret til dagpenge. Som a-kasse har vi pligt til at informere dig om disse. Derfor skal du læse og bekræft, du har læst 'DSA Guide til job og dagpenge'.
Upload dit CV til jobnet.dk
Du skal oprette dit CV på jobnet.dk senest 2 uger efter, du har meldt dig ledig.
Gå til jobnet.dk
Begynd din jobsøgning og opdaterer din joblog
Når du har gjort ovenstående ting, skal du i gang med at søge job.
Gå til jobportal og joblog