Din Sundhedsfaglige Jobportal

Som medlem har du adgang til Din Sundhedsfaglige Jobportal både på computeren og som app på din telefon. Her hjælper vi dig godt i gang.

Din Sundhedsfaglige Jobportal er Din Sundhedsfaglige A-kasses egen jobportal, der giver dig et unikt overblik over ledige stillinger inden for dit fag.

Hvad enten du er sygeplejerske, bioanalytiker, radiograf, jordemoder, fysioterapeut, ergoterapeut, psykoterapeut MPF, har en akademisk overbygning eller er leder, kan du som medlem hos os logge ind på jobportalen og finde dit næste job.

Du kan tilgå jobportalen på din computer eller hente appen, så du altid har karriereinspiration lige ved hånden.

Sådan tilgår du Din Sundhedsfaglige Jobportal:

På computeren: Jobportal.dsa.dk/
Som app på telefonen:
- Har du iPhone? Hent i App Store her
- Har du Android? Hent i Google Play her

I Din Sundhedsfaglige Jobportal kan du:

  • Lave målrettede, sundhedsfaglige søgefiltre
  • Blive inspireret af nye jobforslag til dig
  • Få præsenteret relevante job hos organisationer og virksomheder, som Din Sundhedsfaglige A-kasse har særlige samarbejder med (DSA Jobmatch)
  • Finde relevante virksomheder til uopfordret kontakt og ansøgninger
  • Få besked ved nye job ved hjælp af jobagenten
  • Joblogge og dokumentere din jobsøgning via automatiseret synkronisering med jobnet.dk (kun aktuel, hvis du er ledig).

FAQ om jobportalen

Her kan du få svar på de hyppigst stillede spørgsmål.

Hvorfor skal jeg logge ind?

Når du er logget ind får du mere ud af jobportalens funktioner. Kun i indlogget tilstand, vil du nemlig kunne gemme søgefiltre og på den måde ikke skulle oprette dem forfra, hver gang du besøger portalen. Synkroniseringen med appen sker også kun i indlogget tilstand. Husk, at du med appen bl.a. også kan aktivere en eller flere jobagenter og få notifikationer, når der dukker relevante job op til dig.

Hvordan laver jeg et søgefilter?

Gå ned på fanen 'søgefiltre'. Herfra kan du trykke på det lille plus i venstre kolonne. Du er nu i gang med at oprette et søgefilter. Udfyld de relevante felter og tryk på 'gem'. Du kan se søgefilteret på forsiden, hvor du ser listen af job. Du kan slå det til eller fra ved at sætte flueben ud for det enkelte søgefilter (som du selv har navngivet).

Hvordan joblogger jeg?

For at joblogge skal du gå til fanen 'Min liste'. Her ser du alle de job, du har gemt. Herfra kan du klikke på 'tilføj' ud for hvert job i kolonnen 'Joblog'. Så er du i gang med at joblogge. Udfyld de relevante informationer og tryk 'gem'. Hvis det ikke er et job i jobportalen, som du vil joblogge, kan du trykke på knappen 'tilføj joblog' i højre hjørne på samme side. Du vil blive bedt om at indtaste relevante oplysninger og gemme til sidst. 

Du kan både joblogge på computeren og i appen.

Kan jeg nøjes med at joblogge i jobportalen eller skal jeg også gøre det på Jobnet.dk?

Du kan sagtens nøjes med at joblogge i Din Sundhedsfaglige Jobportal. Portalen udveksler data med Jobnet.dk og alt hvad du gemmer i jobportalen, vil blive synkroniseret med Jobnet.dk.