
Stressvejledning
Som medlem af os kan du booke en samtale med en stressvejleder og få konkret vejledning i, hvordan du forebygger og håndterer stress.
Føler du dig ekstra presset for tiden? Det kan fx være, at du har svært ved at koncentrere dig, har voldsomme humørsvingninger eller sover dårligt om natten. Er det tilfældet, har du symptomer på stress, som du bør reagere på.
Stresstilstanden i sig selv er ikke farlig, men over længere tid kan den have alvorlige konsekvenser, og du kan få svært ved at bevare din trivsel i hverdagen.
I tvivl om dine symptomer er noget, du skal reagere på? Tag testen her
Få mere trivsel og overskud i hverdagen
Som medlem kan du booke en samtale på 1 time med vores stressvejledere og få hjælp til, hvordan du forebygger og håndterer stress. Du kan booke ligegyldigt, om du er ledig, i beskæftigelse eller stadig studerer.
Vores stressvejledere er karriere- og socialfaglige konsulenter, der alle er uddannet i stressvejledning.
I samtalen sætter vi fokus på dine personlige handlemuligheder nu og her. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke er fokus på omstændighederne, der førte til, at du er blevet ramt af stress.
Om det praktiske
Hvem kan booke stressvejledning?
Studerende, ledige eller beskæftigede medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse.
Tilbuddet er særligt relevant for dig, der har oplevet symptomer på stress og har brug for råd og vejledning.
Om stressvejlederne
Vores stressvejlederne er karriere- og socialfaglige konsulenter, der alle er uddannet i stressvejledning.


