Cover Facebook Format 2024 (8)

Træning af sindet nedsætter stress og depression

Ligesom det er vigtigt at træne kroppen for at holde sig sund og forebygge sygdom og skavanker, er det også vigtigt at træne sit sind for at reducere lidelse og opbygge et sundt mentalt helbred. Det kan du gøre med mindfulness og compassion-træning, som styrker dit indre.

Træning af mindfulness og compassion har positiv effekt for dit sind og din mentale sundhed. Og hvis du følger kurserne MBSR (Mindfulnessbaseret stressreduktion) og MBKT (Mindfulnessbaseret kognitiv terapi) er der evidens for, at du kan reducere stress, angst, depression og kroniske smerter.

Ligesom det er vigtigt at træne sin krop og sin fysik for at undgå fysiske skavanker, så er det også vigtigt at træne sin mentale sundhed for at holde sig psykisk ovenpå. Specielt når vi lever i et samfund, hvor travlhed er blevet en større og mere betydelig faktor for de fleste.

Med mental træning kan du blive mere robust og styrke din psyke og dermed forebygge stress og depression. Med mindfulness og compassion lærer du at være til stede i nuet, blive opmærksom på din krop, dine følelser og reaktioner, og hvordan du handler på dem.

Med mindfulnesstræning lærer du fx at være til stede i nuet og skærpe din bevidsthed. Du lærer at tillade nuet og være i det - uanset om det føles rart eller ej.

Du bliver opmærksom på dine følelser, dine sanser og dine tanker. Og du træner at være venlig mod dig selv og andre. Når du har et godt forhold til dig selv, vil de dårlige vaner ofte stoppe, og det bliver nemmere at handle rationelt og fornuftigt, fordi du har overskud og har lært dig selv bedre at kende.  

Sådan kommer du i gang med træningen

Ingen af os kommer gennem livet uden ting og situationer, der stresser os. Men stress er ikke farligt i sig selv. Så længe det ikke kammer over og bliver til langvarig stress, der kan have sundhedsmæssige konsekvenser.

Derfor kan du med fordel træne at forholde dig til stress på en mere konstruktiv måde, og lære at regulere det. En måde at gøre det på er, at du kan træne din mentale sundhed. Start i det små, så det bliver en vane. Øv dig i at være til stede og bevidst i nuet.

Start med at brug fem minutter hver dage, hvor du bare lytter til omgivelserne og er bevidst i øjeblikket. Begynd så at træn en smule meditation hver dag. Måske fem minutter til at starte med. Ligesom med fysisk træning bliver den mentale træning nemmere med tiden, og man kan løbende intensivere mængden.

En god måde at komme i gang på er ved at bruge vores guides, som er designet til dig med en travl hverdag. Du kan både bruge dem alene, sammen med andre eller måske som et redskab på arbejdet med dine kolleger.

Du finder både guiden som en digital flyer og som lydoptagelser her.

Mindfulnesstræning er evidensbaseret

Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet forsker i mindfulness og compassion og arbejder for at styrke din mentale sundhed med videnskabelig evidensbaseret træning og kurser.

Hos Dansk Center for Mindfulness finder du både gratis øvelser og forskellige kurser. De har blandt andet kurser i mindfulnessbaseret stressreduktion (MBSR), som Center for Specialpædagogiske Børnetilbud i Aarhus blandt andet har testet. Her viste resultaterne af det evidensbasserede program, at medarbejderne blev mindre stressede og bedre til at håndtere konflikter.

Og så har de kurser i det evidensbaseret kursus Mindfulnessbaseret kognitiv terapi (MBKT), som er et 8 ugers videnskabeligt program, som blev udviklet i England i 1990’erne til personer med tilbagevendende depressioner. Her viser effekterne blandt andet færre symptomer på stress, angst og depression, mere glæde, mere energi og forebyggelse af depression.

Kilde: Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet