1: Forråelse er en mestringsstrategi.
Først og fremmest skal man forstå, at forråelse ikke er, sådan man er. Forråelse er, sådan man gør sig til.
Man kan gøre sig selv mere hård. Man kan gøre sig selv mere tykhudet. Man kan gøre sig selv mere ligeglad, end man i virkeligheden er. Men alt det er en reaktion, man kan tyde til for at passe på sig selv, for at holde sammen på sig selv eller for at kunne stå de høje følelsesmæssige krav, der er på ens arbejde.
Det er altså en mestringsstrategi, kroppen har valgt, for at overleve.
2: Opdag forråelsen.
At kunne se faresignalerne. Både irritation, afvisning, skæld ud, tavshed, ligegyldighed og recession. Eller dem, som prøver at lave den positive kamuflering og påstå, at der ikke er noget galt ved at påberåbe fejlfriheden, at det går fint, eller at man ikke bliver ramt. Her skal man også kunne gennemskue, at disse mennesker ofte også gemmer på noget. De er jo også bare mennesker.
3: Psykologisk tryghed.
Psykologisk tryghed går ud på, at man oplever, at man i praksis har rum og mulighed for at tale om fejl og mangler uden at blive skældt ud eller udskammet. Her kan man tale om problemer uden at blive gjort til problemet selv. Her kan vi lufte vores tvivl og komme med vores kritik. Og så vil der samtidig være nogen, som kan tåle at høre på det.
Alle er ikke nødvendigvis enige, men det gør ikke noget. Alle har derimod til opgave at anerkende, at der er plads til alles perspektiver og meninger. Psykologisk tryghed er ikke endemålet men et middel til at få fejl og mangler frem i lyset.
Psykologisk tryghed er fundamentet for at få gjort noget ved fejlene, imens de stadig er små. Men det kræver, at alle siger, hvad de ved for at kunne gøre noget ved problemerne.
4: Hvorfor blev forråelsen nødvendig?
Forstå, hvorfor det blev nødvendigt med forråelsen. Den giver os mulighed for at gennemskue slitagen og det psykiske slid, som har hobet sig op.
- Hvor længe har den været under opsejling?
- Hvor længe er vi kommet til at svigte hinanden?
- Hvor lang tid har den stået på?
Det er vigtigt at se på alle de dråber, der tilsammen har fået bægeret på arbejdspladsen til at blive fyldt – Og så skal der gøres noget ved det.
5: Løsningen:
Løsningen er desværre ikke noget Quick fix.
Løsningen er først og fremmest at finde ud af, hvorfor forråelsen var nødvendig for de mennesker på denne arbejdsplads. Det betyder, at årsagen og løsningen kan være meget individuel, og det er derfor vigtigt at kigge på den enkeltes oplevelse, eller den enkelte arbejdsplads oplevelse. Der findes altså ikke en fælles strategi for alle, som ledelsen kan tage fat i. Man bliver nødt til at tale med de enkelte medarbejdere og de faglige ledere og høre, hvad der rør sig, og hvad der er brug for hjælp til.
Svarerne kan derfor også være forskellige. Nogle har brug for compassion-træning ift. omsorgstræthed. Andre oplever modsat, at arbejdspladsen er blevet alt for stille, fordi man er blevet vant til at tysse på hinanden, og at der derfor er behov for psykologisk tryghed.
Mindfulness er også en løsning, hvis du fx har brug for mental restitution, fordi du har overpræsteret i længere tid. Men mindfulness hjælper ikke på moralsk stress. Der har du måske brug for bedre arbejdsvilkår og omstrukturering i ledelsen.
Der fines mange løsninger – du skal bare først definere problemet.
