Podcast: Træn compassion - nedsætter stress, angst og depression
Angst, vrede, sorg, skyld og magtesløshed. De svære følelser er ikke til at komme udenom, når man arbejder indenfor sundhedsområdet. Men hvordan giver vi omsorg uden at påtage os andres lidelser? Det kan compassion-træning hjælpe os med.
Compassion-træning styrker både vores evne til at give omsorg, uden selv at påtage os andres følelser og lidelser. Og så har forskning vist, at compassion-træning også nedsætter symptomer på stress, angst og depression.
I denne podcast stiller vi skarpt på compassion, og hvordan du kan træne det, så du bliver bedre til at give omsorg og håndtere de svære følelser, uden at tage dem med hjem.
Begrebet compassion bliver ofte defineret som den følelse, der opstår, når vi bliver opmærksomme på andres lidelse, og vi mærker et ønske om at ville lindre denne lidelse. Problemet opstår bare, når vi ofte kommer til at påtage os den andens lidelser og bliver påvirket af dem.
Ifølge psykolog Nanja Holland Hansen, som har forsket i Compassion-træning og skrevet bogen 'Compassion, lær at rumme svære følelser', kan man træne compassion og undgå at blive overvældet af andres følelser.
Compassion-træning kan desuden være med til at mindske symptomer på stress, angst og depression.
I denne episode fortæller Nanja Holland Hansen om, hvordan man kan træne compassion i sin hverdag, og hvilke imponerende resultater compassion-træning kan give.
Sådan lytter du til podcasten:
• iPhone? Lyt og følg podcasten i Apple Podcasts
• Android? Lyt og følg podcasten i fx Google Podcasts
• Lyt og følg podcasten på Buzzsprout, Podimo eller Spotify
Om episoden: Medvirkende: Psykolog Nanja Holland Hansen.Tilrettelæggelse og produktion: Bille Sterll
Kort om Nanja Holland Hansen
Psykolog Nanja Holland Hansen er certificeret CCT underviser fra Stanford University og har forsket i compassion-træning og effekten af det på dansk center for mindfulness på Aarhus universitet.
Hun har desuden skrevet bogen 'Compassion, lær at rumme svære følelser'. I denne podcast fortæller hun om, hvordan du træner compassion, og hvad det kan hjælpe med.