Leder: Man skal nyde, før man kan yde

Christina Sølvsteen Lunde er for nylig tiltrådt som chefsygeplejerske på Afdeling for Hjerte- og Lungekirurgi på Rigshospitalets Hjertecenter.

Med sig i lederrollen har hun også en uddannelse i positiv psykologi, som hun bruger aktivt for at skabe et sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler handlekraft, tryghed, anerkendelse og mening. Også selv om der er enormt travlt.

”Men vi kan selvfølgelig ikke highfive os ud af en dårlig chef, en sur kollega eller syv dobbeltvagter i træk. At se på verden gennem den positive psykologis briller er ikke en Peter Pan-løsning, hvor vi flyver afsted mod bedre strukturelle rammer ved at tænke på ”det bedste, vi ved,” understreger Christina Sølvsteen Lunde flere gange, mens hun fortæller om sin tilgang til at skabe trivsel og positive fortællinger på arbejdspladsen.

Positiv psykologi er kendetegnet ved, at man i stedet for at fokusere på menneskers psykiske lidelser ser på, hvordan man opnår eksempelvis trivsel, lykke, og positiv udvikling. I den positive psykologis værktøjskasse er der en række redskaber, som både kan udvikle individet og en større gruppe på f.eks. en arbejdsplads.

Dén udvikling er Christina allerede i gang med at implementere ved hjælp af et kontinuerligt fokus på medarbejdernes styrker og alt det, der går godt i dagligdagen.

Christina Sølvsteen Lunde er med sit jobskifte dumpet lige ned i en ny vision på landets største hospital, hvor nøgleordene blandt andet er ”frisættelse” og ”forbundethed”, og hun mener, at begrebet ”nydelsesfuldt arbejde” passer godt ind her.

”Vi er simpelthen nødt til at gøre op med, at vi skal yde, før vi kan nyde. Vi skal skabe rammerne for nydelsesfuldt arbejde ved blandt andet at have handlekraft - ikke bare at vide noget, men også kunne gøre noget med den viden. At man er i et miljø, hvor man føler sig tryg, og hvor man føler sig anerkendt. At man har nogle relationer omkring sig, som støtter op om én,” forklarer chefsygeplejersken og tilføjer, at man også skal kunne se en mening med det, man er her for.

Kollegial kærlighed

Christina Sølvsteen Lunde har næsten 10 års erfaring med at implementere de velkendte begreber fra den positive psykologi på de arbejdspladser, hvor hun har været ansat.

Ud over sygeplejerskeuddannelsen har hun en master i positiv psykologi fra Aarhus Universitet, som hun tog i forbindelse med sit første lederjob, der i sundhedsvæsenet kræver en masteruddannelse.

 Hun var nysgerrig på at lære mere om individuelle styrker og trivsel, og positiv psykologi vakte genklang hos hende.

Som led i sin master lavede hun blandt andet en samtaleguide til, hvordan en leder og medarbejdere kan lære hinanden at kende ved at tale om det, der fungerer godt, og hvornår man er den bedste version af sig selv.

En af spørgsmålene i guiden går på at fortælle om en kollega, der påvirker din energi positivt, når du er på arbejde. Ifølge Christina Sølvsteen Lunde livede personalet helt op, når samtalen kom til det punkt.

”Den udstråling, de havde ... kærlighed er et stort ord, men alligevel – at tale om den kollegiale glæde ved at arbejde sammen med nogle mennesker, man trives rigtig godt sammen med, skaber mere positivitet på afdelingen. Og hvis jeg som leder hører positivt fra fem medarbejdere om én bestemt kollega, får jeg et reflekteret billede, der er med til at understøtte mit positive indtryk af den medarbejder.”

Når hun indkalder til 1:1-samtaler i dag på Rigshospitalet, er det ofte også med udgangspunkt i nogle af spørgsmålene fra samtaleguiden. Hun holder for eksempel ikke MUS, men SUS – Styrkebaseret-Udviklings-Samtale, som har rod i positiv psykologi.

”Min dagsorden er, at vi skal fokusere på det, de er gode til, glade for og stolte over. Hvor de har størst succes. Forskning viser, at ”high-performance teams” er dem, hvor man har det godt med hinanden, føler sig anerkendt og har det sjovt, fordi man får lov til at bruge sine styrker,” forklarer Christina Sølvsteen Lunde.

Gennemsigtighed

Et andet vigtigt punkt for at højne trivsel og arbejdsglæde er ifølge Christina Sølvsteen Lunde at skabe et miljø med gennemsigtighed i beslutningsprocesser og prioriteringer.

”Jeg har altid gjort meget ud af at behandle personalet forskelligt. Det er der nok mange, der gør, men det er helt essentielt, at man også er meget åben om det i gruppen. Hvis nogle har andre vilkår, så skal man vide hvorfor. Og så kan det faktisk styrke sammenholdet, når vi ved, at vi sammen kan hjælpe en kollega, der har særlige behov og måske færre vagter end os andre i en periode,” siger Christina Sølvsteen Lunde.

Hun fremhæver også vigtigheden af, at der er plads til at fejle.

”Jo mere man føler sig anerkendt som menneske, og jo mere man føler, at man er i et miljø, hvor det dels er okay at fejle, men også hvor man bliver mødt med smil og nysgerrige spørgsmål, desto mere vokser man og får et større repertoire. Det er essentielt i sundhedsvæsenet, at man tør byde ind med noget kreativt eller en vild idé, som måske viser sig at være helt åndssvag, men at ingen griner af det.”

Og selvfølgelig skal fejl evalueres – også i et miljø, der er præget af positiv psykologi.

”… men vi gør det i en tone, som er anerkendende i forhold til, at det kunne ske for os alle sammen. Vores tilgang er præget af, at man er ordentlig over for hinanden. Det er en vedvarende proces at skabe en slags kodeks for det,” siger Christina Sølvsteen Lunde.

Scan en QR-kode og fortæl om det gode

Det lyder umiddelbart relativt nemt at øve sig i at rette blikket mod det positive i dagligdagen. Men det kan være en udfordring – og det er helt naturligt.

”Hvis hulemanden ikke var opmærksom på den forandring i det fjerne, som viste sig at være en sabeltiger, kunne hele klanen blive spist. Man lægger mærke til ting, der er anderledes og ikke fungerer. Det skal vi, fordi det ligger i vores DNA, at vi på den måde har overlevet.”

Ifølge Christina Sølvsteen Lunde er der forskere, der siger, at man skal opleve tre til fem gange så meget positivt og være bevidst om det, før man overhovedet lader det overskygge det negative.

Der findes flere øvelser og redskaber inden for positiv psykologi til at flytte fokus fra en negativ fortælling til noget mere positivt – mange kender måske begrebet taknemmelighedsdagbog - men at sætte ind med den slags er alligevel at gå for langt på arbejdspladsen, mener Christina Sølvsteen Lunde.

Hun har dog observeret et spændende redskab på Hjertecenterets thorax-intensiv, hvor personalet kan scanne en QR-kode og fortælle om en situation, der er gået godt. Såkaldt ”learning from excellence”.

”Det er en form for omvendt UTH (utilsigtet hændelse, red), hvor man normalt indberetter, hvad der er gået galt eller næsten er gået galt. Her kan man i stedet udfylde, hvad der er gået godt, og så tager de det op på møder for at fremhæve et særligt godt patientforløb eller teamsamarbejde. Det er jo opløftende at få lov at tale om, og det kunne jeg også godt finde på at indføre.”

Ændret tankegang, anerkendende ord eller positive fortællinger foran ledelsen kan dog ikke gøre det alene, pointerer Christina Sølvsteen Lunde.

”Vi kan ikke bare tænke os glade - der er stadig brug for strukturelle vilkår, som er i orden. Men man skal have en bevidst strategi for at fremhæve det positive, så vi kan gøre endnu mere at det, der styrker os og giver os handlekraft.”

Om positiv psykologi