Isbryderordning fik ergoterapeut med handicap ind på arbejdsmarkedet: ”Jeg ville finde min niche"

På et kontor i Haderslev kommune sidder Ann-Sofie og taler i telefon. I 27 timer om ugen taler hun med borgere fra kommunen, som har brug for vejledning til deres hjælpemidler. Ann-Sofie er ergoterapeut og arbejder som hjælpemiddelskonsulent, hvor hun hjælper borgere, som har fået tilkendt hjælpemidler – fx på grund af funktionsnedsættelse.

Selvom Ann-Sofie kun taler med borgerne over telefonen, er hendes vejledning grundig og faglig. Måske ville nogle ovenikøbet kalde hendes hjælp for ekspertise. Og det skyldes, at Ann-Sofie selv har personlig erfaring indenfor området.

”Jeg går med rollator til dagligt,” fortæller Ann-Sofie, som er født med cerebral parese, der påvirker evnen til at styre og koordinere muskler og bevægelser. Det er også kaldet CP. 

Ann-Sofie har måske lige netop landet ned i sit nicheområde med dette job, og det var også, hvad hun håbede på, da hun valgte denne uddannelse. Men det har ikke været nemt at lande et job – og det har krævet en del afslag og et tæt parløb med Din Sundhedsfaglige A-kasse, før det til sidst lykkedes.

”Det handler om at fokusere på sine styrker, og hvordan man bedst kan få dem i spil,” fortæller Ann-Sofie, når hun forklarer om sit handicap og de udfordringer, der har fulgt med jobsøgningen. Det er jo selvfølgelig den positive indstilling til det, men det har også krævet hjælp fra a-kassens karriererådgiver Irene Ottesen at komme dertil.

For selvom mange med et handicap godt vil og kan arbejde, er der langt flere med handicap, som står arbejdsløse, end folk uden et handicap.

Det kræver nemlig også, at arbejdspladserne kan og vil rumme mennesker med særlige behov, hvis handicappede skal komme i betragtning til et job.

’Hvis hun kan, så kan jeg også’

Da Ann-Sofie blev færdiguddannet sidste år drømte hun om at lande et job, hvor hun arbejdede med mennesker og kunne dygtiggøre sig på trods af sit handicap.

”Jeg ville finde en niche, jeg kunne dygtiggøre mig indenfor, siger Ann Sofie.

 Og så var det også vigtigt at finde et arbejde, hvor hun var selvstændig og ikke skulle være afhængig af andre mennesker.

”Jeg ville gerne have et job, jeg selv kunne udføre, og hvor jeg ikke skulle bruge hjælp fra andre hele tiden – fx at kolleger skulle flytte stole for mig eller hente ting for mig,” fortæller Ann-Sofie.

Fordi hun er født med CP, som har gjort hende afhængig af en rollator for at holde balancen, så vidste hun godt, at hendes fremtidig job ikke skulle være særlig fysisk. Og det havde hun også allerede for øje, da hun søgte ind på sin uddannelse.

”Jeg mødte en pige med samme handicap som mig, som læste til ergoterapeut, og så tænkte jeg, at hvis hun kan, så kan jeg også,” fortæller Ann-Sofie.

Men da hun blev færdiguddannet, var det ikke ligefrem let at lande drømmejobbet. Og det gjorde hende i tvivl om, hvor meget hun skulle fortælle om sit handicap i sin ansøgning, eller om hun skulle gøre brug af fortrinsretsordningen, som sikrer folk med funktionsnedsættelse, at de kommer til jobsamtale.  

Trænet i tretrinsraketten

I sin første tid som ledig og nyuddannet kom Ann-Sofie til et af de obligatoriske ledighedsmøder i Din Sundhedsfaglige A-kasse. Og her mødte hun karriererådgiveren Irene Ottesen, som hun hurtigt fik et tæt parløb med i sin jagt på et nyt job.

Irene sparede blandt andet meget på, hvad Ann-Sofie skulle lægge vægt på for at komme i betragtning hos arbejdsgiverne.

”Vi talte meget om, hvordan jeg skulle skrive min ansøgning, og hvor åben jeg skulle være om mit handicap,” siger Ann-Sofie.

Her kunne Irene hjælpe med at skabe balancen mellem at fortælle sandheden og samtidig lægge fokus på sine kvalifikationer, muligheder og løsninger.

Irene vejledede blandt andet Ann Sofie til at gøre brug af tretrinsraketten, når hun skulle fortælle om sig selv.

”Man kunne fx sige, jeg har Cerebral parese og kan have svært ved at stå uden min rollator, og det kan give mig begrænsninger ift. hvor hurtigt, jeg kan komme fra et sted til et andet. Det næste step er så at sige, hvad du gør ved det. Fx hvordan du kan indrette din arbejdsplads, så du nemmere kan nå de ting, du skal bruge og have dem indenfor rækkevidde. På den måde viser man, hvordan man håndterer det. Og dernæst siger man så: derfor kan jeg løse mine opgaver sådan og sådan,” fortæller Irene og afslutter:

”Så det er lidt som en tretrinsraket, hvor du viser, hvad det er, hvad du vil gøre ved det og de gode resultater. ”

Og det er ikke kun Ann-Sofie, der kan bruge tretrinsraketten. Det er nemlig den fortælling om sig selv, som Irene mener, at man skal træne, når man søger arbejde. Særligt, når man også er nyuddannet og ikke har de største erfaringer endnu.

Brød isen med isbryderordning

Men det var stadig svært for Ann Sofie at få et job, og derfor forsøgte hun også at bruge fortrinsretten, som gav hende 2-3 jobsamtaler. Men det lykkedes hende ikke at få jobbet.

”Det er klart, at jeg bliver usikker og tænker, om det er mit handicap, som er skyld i det, eller om det er, fordi jeg er uerfaren. Det ved jeg jo ikke,” siger Ann Sofie, som heldigvis holdt hovedet oppe alligevel.

Nogle gange kunne hun også være nervøs for, at arbejdsgiverne var for nervøse for det ukendte og var bange for de udfordringer, som de selv troede, der kunne opstå, og derfor bare valgte at sige nej. Hvis det var tilfældet ville Ann-Sofie håbe, at arbejdsgiverne blev bedre til at tale åbent om deres tvivl og usikkerheder.

For ofte ville Ann-Sofie med garanti finde en løsning på det, for det er hun jo vant til.

Efter tilpas mange afvisninger valgte Ann-Sofie at tale med jobcenteret om den såkaldte isbryderordning. Hun skulle vide, om hun kunne gøre brug af det. Isbryderordning er et særligt tilbud, hvor arbejdspladserne kan få et løntilskud, hvis de ansætter nyuddannede med funktionsnedsættelse. Tilbuddet gives med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet til personer, der mangler relevant erhvervserfaring.

Det kunne hun godt, og efter hjælp fra jobcenterets virksomhedskonsulent lykkedes det endelig at finde et job hos Haderslev Kommune.

Lige nu er Ann Sofie ansat i 27 timer, og de er i øjeblikket i gang med at vurdere, om det er nok, eller om hun skal gå op i tid. Isbryderordningen kan vare i op til et år. Derfor ved Ann Sofie ikke på nuværende tidspunkt, om hun ender med en fastansættelse eller ej. Men lige nu er hun bare glad for at have fået et arbejde, hvor hun kan bruge sine kompetencer.

Lyt til podcast-episode med Ann-Sofie

Hvem kan komme i isbryderordningen?