Vi opkræver dit kontingent kvartalsvis og som udgangspunkt i starten af kvartalet. Det vil sige, at vi fx opkræver kontingent i april for både april, maj og juni.
Det betyder også, at hvis du ved din indmeldelse har oplyst, at din sidste eksamensdato er 15. juni, kan du opleve at modtage en kontingentopkrævning med betalingsfrist start april.
Du kan derfor opleve, at du modtager din første kontingentopkrævning, allerede inden du har bestået din sidste eksamen. Du vil dog kun blive opkrævet for dage, der ligger efter din sidste eksamensdato. Din næste kontingentopkrævning vil derefter være i starten af juli. Har du spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte os.
Vi sender din første kontingentopkrævning med almindelig post, så husk at holde øje med din postkasse.
Husk også, du kan trække dit kontingent fra i skat. Læs mere under betaling af kontingent.