Til TR: Når din kollega bliver syg

De første uger foregår det meste på arbejdspladsen: sygemeldingen, lønnen og samtalen med lederen. Kommunen kommer først ind i billedet, når arbejdsgiveren melder fraværet, senest fem uger efter første sygedag. 

Er din kollega timelønnet eller vikar, ser det anderledes ud. Så kan retten til sygedagpenge afhænge af, om der lå en vagt på første sygedag, og så skal I ringe til os med det samme. Bed din kollega gemme vagtplaner og lønsedler, og send din kollega videre til kommunens sygedagpengeafdeling. Du skal ikke selv afgøre, om kravene er opfyldt. 

Sygemelding, ret til sygedagpenge og sats 

Din kollega melder sig syg til arbejdsgiveren så hurtigt som muligt og senest to timer efter, at arbejdstiden er begyndt, medmindre arbejdspladsen har andre regler. For ledige er fristen første sygedag.

Sygedagpenge kræver, at sygdommen gør din kollega helt eller delvist ude af stand til at arbejde. Ved delvist fravær skal der være mindst fire timers fravær om ugen. 

For ansatte gælder også et krav om arbejde: mindst 240 timer i de seneste seks hele måneder før første sygedag og mindst 40 timer i fem af månederne. Ledige med ret til dagpenge har også ret til sygedagpenge. Det samme gælder nyuddannede, som inden for den seneste måned har afsluttet en uddannelse på mindst 18 måneder. 

Der er som udgangspunkt ret til sygedagpenge i 22 uger inden for ni måneder. For ansatte tæller de første 30 dage ikke med, heller ikke ved løn under sygdom. Den højeste sats i 2026 er 5.085 kr. om ugen og 137,43 kr. i timen. 

Særligt for timelønnede og vikarer 

Timelønnede og vikarer får sjældent løn under sygdom og har kun et job de dage, de har vagt. Retten til sygedagpenge kræver, at de har arbejdet sidste dag før sygdommen og har haft en vagt på første sygedag. Kravet om timer skal også være opfyldt. 

Din kollega, som er meldt ledig og har søgt supplerende dagpenge, kan også få sygedagpenge på dage uden vagt. Er timekravet ikke opfyldt, fx efter et jobskifte, kan retten til dagpenge i a-kassen give ret til sygedagpenge.

Læs om sygedagpenge som timelønnet, eller del vores guide til syge med din kollega. 

Vil din kollega have dig med til samtalen med lederen, så aftal på forhånd, hvad du skal hjælpe med. Måske skal du hjælpe med at sætte ord på de opgaver, der er svære, eller sørge for, at aftalerne bliver skrevet ned. 

Gå de her tre spørgsmål igennem sammen før samtalen: 

• Hvilke opgaver kan din kollega klare nu? 

• Hvad er der brug for at ændre? 

• Hvornår skal der følges op? 

Sygefraværssamtale, fastholdelsesplan og mulighedserklæring 

Lederen skal holde en sygefraværssamtale senest fire uger efter første sygedag. Her taler lederen og din kollega om at vende helt eller delvist tilbage og om de hensyn, der er brug for. Samtalen foregår så vidt muligt ved et møde og ellers i telefonen. [TJEK 8] Der er ikke pligt til at deltage. Fravær fra samtalen påvirker ikke retten til sygedagpenge, men kan få følger for ansættelsen. 

Din kollega kan have en bisidder med, fx dig som TR eller arbejdsmiljørepræsentanten. 

Ved udsigt til mere end otte ugers sygdom kan din kollega bede om en fastholdelsesplan. Den beskriver vejen tilbage til jobbet. Lederen kan sige nej, men er der en plan, skal den med til den første samtale i kommunen.

Lederen kan også bede om en mulighedserklæring. Din kollega og lederen udfylder første del om de opgaver, sygdommen gør svære, og om mulighederne for at tilpasse arbejdet. Lægen udfylder anden del og vurderer, om din kollega kan arbejde helt eller delvist og med hvilke hensyn. Lederen kan stadig bede om en almindelig lægeerklæring.

Foreslå gerne konkrete spørgsmål til lægen i første del af erklæringen, fx hvor mange timer om dagen din kollega kan arbejde, eller hvornår en delvis start er mulig. 

Læs om samtalen og erklæringerne i guiden til syge. 

Efter reglerne fra 1. juli 2026 afhænger opfølgningen af situationen: 

• Ansat og tilbage inden 26 uger: Som udgangspunkt ingen samtaler. Kommunen kan dog kræve deltagelse. Din kollega og arbejdspladsen kan også selv bede om hjælp til at bevare jobbet. 

• Ansat og forventet syg i mere end 26 uger: Første samtale senest otte uger efter første sygedag. 

• Ledig eller selvstændig: Første samtale senest otte uger efter første sygedag. 

Samtalerne foregår i telefonen eller på video, men din kollega kan bede om at møde op til den første. Derefter booker din kollega selv de næste på nettet. Udebliver din kollega fra samtaler og tilbud, kan kommunen stoppe sygedagpengene eller arbejdsgiverens refusion. 

Er din kollega ansat og stadig syg efter 26 uger, aftaler din kollega og kommunen, hvordan opfølgningen skal foregå. 

I de første tre måneder vurderer kommunen arbejdsevnen i forhold til det hidtidige job. Efter tre måneders sygdom ser kommunen bredere og vurderer arbejdsevnen i forhold til job inden for din kollegas uddannelse og erfaring. Kan din kollega klare et andet passende job, kan sygedagpengene stoppe. For ledige gælder den brede vurdering fra første dag.

Tidlig hjælp eller fritagelse for kontakt ved alvorlig sygdom 

Tidlig opfølgning, fast track: Ventes fraværet at vare mere end otte uger, kan din kollega og lederen bede kommunen om at komme tidligt ind i forløbet. Anmodningen skal ske inden udgangen af femte fraværsuge. Kommunen holder så den første samtale senest to uger efter. Din kollega kan sige nej, og så gælder den almindelige opfølgning.

Ser det ud til, at sygemeldingen bliver lang, så nævn muligheden for din kollega og lederen i god tid. Hjælp til fastholdelse kan også søges, selv om fraværet ventes at vare under 26 uger. 

Standby ved alvorlig sygdom: Kommunen kan følge sagen uden at kontakte din kollega. Er sygdommen på listen over alvorlige, livstruende sygdomme, vælger din kollega selv mellem samtaler og standby.

Bliver du inviteret til en rundbordssamtale med din kollega, lederen og kommunen, kan du deltage, hvis din kollega ønsker din støtte. Mulighederne på arbejdspladsen, herunder job på særlige vilkår, skal være undersøgt, før kommunens tilbud kan bruges.

Læs om kommunens opfølgning. 

Et brev om revurdering eller stop af sygedagpenge rejser spørgsmål om både økonomien og vejen videre. Find fristen i brevet sammen med din kollega, og få din kollega til at ringe til vores socialrådgivning på 33 15 10 66, før der bliver svaret på en partshøring – og til at sige det med det samme, hvis fristen er kort. En partshøring er muligheden for at læse og kommentere de oplysninger, kommunen vil bruge i sin afgørelse.

Det er kommunen, der vurderer, om sygedagpengene kan forlænges. Vi hjælper din kollega med at forstå mulighederne for forlængelse og selv svare på en partshøring eller en klage. 

Revurdering efter 22 uger og mulighed for forlængelse 

Kommunen revurderer sagen efter 22 uger med sygedagpenge eller løn under sygdom inden for ni måneder. For ansatte tæller de første 30 dage ikke med. Revurderingen ligger derfor typisk omkring et halvt år efter første sygedag. 

Sygedagpengene stopper, medmindre de kan forlænges. Det kan de fx, når: 

• kommunen skal afklare arbejdsevnen, fx gennem praktik, i op til 69 uger 

• lægebehandling eller ventetid på behandling kan gøre din kollega klar til job igen, i op til 134 uger 

• Din kollega har en alvorlig, livstruende sygdom, uden tidsgrænse 

• der er en sag om arbejdsskade, eller din kollega har søgt førtidspension 

• kommunen skal afgøre, om din kollega kan få fleksjob eller førtidspension. 

Bed din kollega tale med egen læge om en behandlingsplan og om oplysningerne om helbredet. 

Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges 

Er din kollega fortsat syg, er der i 2026 ret til et jobafklaringsforløb. Ydelsen svarer til kontanthjælp og er i 2026 på 17.736 kr. om måneden for forsørgere og 13.345 kr. for andre.

Fra 1. januar 2027 afskaffes nye jobafklaringsforløb. I stedet får sygemeldte, som ikke kan få forlænget sygedagpengene, en nedsat sats. Den bliver som udgangspunkt 75 pct. af de hidtidige sygedagpenge. Er retten til et jobafklaringsforløb opnået før 1. januar 2027, kan forløbet gøres færdigt. Derefter følger den nedsatte sats.

Senest to uger før sygedagpengene stopper, skal kommunen vurdere behovet for anden hjælp. Din kollega skal have mulighed for at læse og kommentere grundlaget før afgørelsen. En klage skal sendes til kommunen inden for fire uger. Kommunen ser så på sagen igen og sender klagen til Ankestyrelsen, hvis den fastholder afgørelsen.

Læs om forlængelse af sygedagpenge og jobafklaring. 

Er din kollega på deltid, så spørg, om din kollega er forsikret på fuld tid eller deltid, og sørg for, at beregningen af sygedagpengene bliver undersøgt hos kommunen. Din kollega skal nemlig selv bede om at få dem regnet om. 

Overvejer din kollega selv at sige op, skal din kollega kontakte deres forening om opsigelsen og os om dagpengene, før opsigelsen bliver sendt. 

Overgangen fra løn til sygedagpenge 

Kommunen betaler sygedagpenge, hvis din kollega stadig er syg, når ansættelsen slutter. Din kollega skal kontakte kommunen, når opsigelsesperioden er udløbet.

For et medlem af en a-kasse svarer sygedagpengene til de dagpenge, medlemmet ville få som ledig. Det betyder især noget ved deltid. En kollega på fx 32 timer kan få sygedagpengene regnet om til dagpengeniveauet, men skal selv bede kommunen om det. Uden medlemskab af en a-kasse tager kommunen udgangspunkt i timerne i jobbet. 

Arbejdsgiverens refusion under ansættelsen 

Ved sygdom i mere end 30 dage kan arbejdsgiveren få refusion fra kommunen for en del af lønnen. Beløbet svarer til sygedagpengene. Arbejdsgiveren skal melde fraværet senest fem uger efter første sygedag. 

Refusion kræver, at din kollega har ret til sygedagpenge og giver kommunen besked om ændringer. Tab af refusion kan i nogle tilfælde få følger for ansættelsen. 

Læs om løn under sygdom og beregning af sygedagpenge. 

Har din kollega mange korte sygefravær på grund af en kronisk eller langvarig sygdom, så fortæl om § 56-aftalen. Den gør fraværet billigere for arbejdspladsen, fordi arbejdsgiveren får refusion fra første fraværsdag. 

Sådan fungerer en § 56-aftale 

Ved udsigt til mindst ti sygedage om året kan din kollega og arbejdsgiveren indgå en aftale, som kommunen skal godkende. Arbejdsgiveren får så refusion fra første fraværsdag, når fraværet skyldes den pågældende sygdom. Beløbet svarer til sygedagpengene, og aftalen gælder to år ad gangen. 

Aftalen kan også bruges, hvis behandling på sygehus var besluttet før ansættelsen. Den kan ikke bruges ved varigt nedsat arbejdsevne, fx en fast sygedag hver uge.

Lægen kan bidrage med en udtalelse om det forventede antal fraværsdage. Mind din kollega om, at der skal søges om ordningen hos kommunen, og at aftalen først er på plads, når kommunen har godkendt ansøgningen. 

Læs om kronisk sygdom og andre muligheder under sygdom.

Der findes flere ordninger for at passe et sygt familiemedlem, og hvilken der passer, afhænger af, hvem der er syg, og hvordan. Ved et alvorligt sygt barn haster det, for ansøgningsfristen er otte uger. Vores socialrådgivning kan give din kollega overblik over mulighederne og hjælpe med at finde den ordning, der passer. 

Muligheder for at passe et sygt familiemedlem 

Alvorligt sygt barn under 18 år: Dagpenge efter barselslovens § 26 søges hos Udbetaling Danmark. Lægen skal vurdere, at barnet har brug for indlæggelse eller lignende behandling i mindst 12 dage. For enlige forsørgere kan kortere forløb give ret. Ansøgningen skal sendes senest otte uger efter første fraværsdag, ellers går pengene for tiden før ansøgningen tabt. Ansatte under Forhandlingsfællesskabets overenskomster har ret til tjenestefrihed med løn. Arbejdsgiveren kan begrænse den til en måned om året pr. barn. 

Barn med handicap eller indgribende kronisk sygdom: Passer kollegaen selv barnet hjemme, kan kommunen give tabt arbejdsfortjeneste efter Barnets lov § 87. Loftet er 38.379 kr. om måneden i 2026. Under tabt arbejdsfortjeneste er der som udgangspunkt ikke ret til dagpenge fra a-kassen. 

Nærtstående med betydeligt og varigt handicap eller alvorlig sygdom: Den nærtståendes kommune kan ansætte din kollega til pasningen efter servicelovens § 118. Lønnen er 28.330 kr. om måneden før skat i 2026. Ansættelsen varer seks måneder med mulighed for at forlænge, og din kollega har ret til orlov fra jobbet. 

Døende nærtstående, som vil dø hjemme: Plejevederlag søges i den nærtståendes kommune efter ældrelovens § 23. Beløbet er 1,5 gange de sygedagpenge, din kollega ville få, dog højst den hidtidige indtægt. Ansatte under Forhandlingsfællesskabets overenskomster har ret til tjenestefrihed med løn. 

Del siden om sygdom og handicap i familien. 

PKA's udbetalinger nedenfor trækkes ikke fra sygedagpenge og andre offentlige ydelser. 

• Visse kritiske sygdomme: Et skattefrit engangsbeløb på 120.000 kr. i 2026 ved en sygdom på PKA's liste. Beløbet kan udbetales to gange ved to uafhængige diagnoser, men ikke til hvilende medlemmer. 

• Jobafklaringsforløb på mindst et år: Et skattefrit beløb på 200.000 kr., som ikke skal betales tilbage, hvis kollegaen kommer i job igen. Det er endnu uafklaret, hvad der sker med beløbet, når jobafklaringsforløb afskaffes 1. januar 2027.

• Pensionsbidrag: Ved tab af løn på grund af sygdom kan PKA betale bidraget og bevare rettighederne. Det sker tidligst efter mere end tre måneders sygdom uden løn og som udgangspunkt i højst to år i alt. Ved nedsat tid på grund af sygdom kan PKA betale et supplerende bidrag et år ad gangen og højst tre år i alt. 

Kontakt PKA på 39 45 45 40 eller pka.dk. Læs om forsikringer ved sygdom. 

Står du med en konkret sag, eller er du i tvivl om reglerne for sygedagpenge og kommunens opfølgning, så ring til vores socialrådgivning. Er din kollega medlem hos os, kan din kollega også selv få hjælp til at forstå sin situation og handle i sagen, fx svare på et brev fra kommunen. 

Ring på 33 15 10 66 mandag til torsdag kl. 9.00–16.00 eller fredag kl. 9.00–14.00. Medlemmer kan også booke en samtale på 30 minutter eller en time eller skrive i Indbakken på Mit DSA og vedhæfte papirer. Kontakt til socialrådgivningen: socialraadgivning@dsa.dk. 

Det kan vores socialrådgivning vejlede om 

Vores socialfaglige konsulenter vejleder medlemmer, når de selv eller en nær pårørende er syge eller har et handicap. Emnerne omfatter sygedagpenge, jobafklaringsforløb, igangværende ressourceforløb, fleksjob, seniorpension, førtidspension og orlov til pasning af familie. De kan også vejlede om at blive i jobbet og om svar og afgørelser fra kommunen.

Vi arbejder ud fra hjælp til selvhjælp, så medlemmet selv kan handle i kontakten med kommunen. Fagforeningen hjælper med løn under sygdom, aftaler med arbejdsgiveren og arbejdsskadesager. Spørgsmål om pensionen fra jobbet kan afklares med pensionskassen. Vi vejleder om at klage, men fører ikke klagesagen. 

Er din kollega psykoterapeut, er det fagforeningen for grunduddannelsen, der hjælper i jobbet. Dansk Psykoterapeutforening har ingen tillidsrepræsentanter og rådgiver ikke om ansættelsen. 

Oplæg til flere tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter 

Kan I samle mindst 15 tillidsrepræsentanter eller arbejdsmiljørepræsentanter, kan I booke et oplæg om sygdomsforløbet på jobbet og i kommunen. Læs om sparring til TR eller book et oplæg.