TR og AMIR
Informationsmøder

TR og AMIR

Kan du samle 15 af dine kollegaer, som også er tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant? Så kan du booke et oplæg af Din Sundhedsfaglige A-kasse.

Vi tilbyder følgende oplæg, som typisk varer mellem 2-3 timer:

Kender du din a-kasse?

Vil du have overblik over, hvilke tilbud DSA har til dig og medlemmerne?
Vil du have overblik over, hvilke tilbud vi har til dig og medlemmerne? Din Sundhedsfaglige A-kasse er meget mere end en forsikring mod ledighed. Du vil ved dette oplæg få kendskab til hvilke tilbud, vi har til dig som TR og AMIR og hvilke tilbud, vi har til medlemmerne generelt. Dette oplæg er af en times varighed, og det skal kombineres med et af de andre emner.

Bliv i ansættelse på trods af sygdom

Når din kollega bliver ramt af sygdom
Du har en vigtig rolle, når din kollega bliver ramt af sygdom. På dette oplæg får du viden om, hvad der bør være dit fokus og kendskab til den proces, der går i gang på arbejdspladsen og i kommunen. Derudover kommer vi ind på de muligheder, loven giver, for hjælp til fastholdelse af medarbejder i ansættelse.

En kollega med penge i rygsækken

Om jobrotation, løntilskudsjob og virksomhedspraktik
Om jobrotation, løntilskudsjob og virksomhedspraktik. Du opnår viden om, hvad der ligger i ordningerne, og hvad der ligger i din rolle som TR eller AMIR, når du får en kollega i støttet beskæftigelse. Vi kommer også ind på, hvordan Din Sundhedsfaglige A-kasse hjælpe med at finde en ny kollega og komme omkring vores tilbud til ikke ledige medlemmer.

Sådan booker du et oplæg

Du booker et oplæg ved at kontakte koordinator og socialfaglig konsulent Tine Boysen på tlf. 4695 3118 eller via mail tmb@dsa.dk.