Glem ikke håndarbejdet: Strikning kan hjælpe spiseforstyrrede

For ergoterapeuten Ulla Blæsbjerg er strikning meget mere end en hyggelig hobby. Det er en vigtig metode i hendes arbejde med patienter, der har en spiseforstyrrelse. At have noget i hænderne og udføre craft, har en sundhedsfremmende effekt for patienterne.

Hør vores podcast om craft psykologi

Du forbinder måske flow og indre ro med meditation. Men du behøver faktisk ikke at lukke øjnene, sidde i en sjov stilling eller lade være med at tænke for at opnå mindfulness. Det eneste, du behøver, er at beskæftige dig med et håndværk, du kan fordybe dig i, og som kræver små gentagne bevægelser. Fx strikning.

Det ved ergoterapeuten Ulla Blæsbjerg alt om. Hun arbejder på et sengeafsnit for spiseforstyrrelser på Aarhus Universitets Hospitals psykiatriske afdeling i Skejby, hvor strikning strækker sig langt ud over blot at være simpelt tidsfordriv. Hun har arbejdet med spiseforstyrrelser i over 20 år, og hun har altid brugt de kreative aktiviteter som en del af hendes arbejde med patienterne og som del af sin ergoterapeutiske intervention.

Håndarbejde kan hjælpe til at lindre stress, angst og depression. 

Strik som redskab

Som ergoterapeut på et sengeafsnit for spiseforstyrrede har Ulla fokus på at støtte og styrke patienterne i processen med at kunne håndtere livets hverdagsudfordringer. Hendes job går ud på at observere og interagere med patienterne og dernæst finde aktiviteter, der kan være symptomlindrende og udviklende.

“Vi identificerer gennem en aktivitet personens styrker og udfordringer, som deltagelse socialt, evnen til koncentration eller evnen til at håndtere og regulere sig selv,” siger hun.

Her bruger Ulla ofte strikketøjet, fordi det kan hjælpe patienterne med at finde ro, opleve succes og aflede fra tankemylder.

Strikningen bruges også i det klassiske ergoterapeutiske arbejde som et redskab til at undersøge det aktuelle funktionsniveau indenfor autonomi, aktivitet og deltagelse.

Når en aktivitet planlægges, inddrages aktivitetsanalysen for at kunne tilrettelægge og graduere aktiviteten passende. Når strikning indgår i et genoptræningsforløb, er formålet, at patienten øger eller genopdager egne kompetencer i forhold til at mestre hverdagslivets aktiviteter. Her kan strikketøjet fx være et redskab til at støtte patienten til at komme i kontakt med andre og undgå isolation. Det kunne være gennem interesse for andres strikketøj eller muligheden for at bede om hjælp af sine medpatienter, når en maske render.

”I mit arbejde handler det bl.a. om at observere patientens grad af initiativ, hvordan patienten interagerer i det sociale felt og om patienten har brug for støtte til at planlægge og mestre dagen.  Altså de psykosociale elementer, der kan ligge i sådan en aktivitet her,” fortæller hun.

Mestring af hverdagslivet drejer sig om, at mange af de indlagte patienter får ubehagelige tanker og kan have svært ved at være i sig selv, når de har spist. De får måske lyst til at kaste op, motionere eller selvskade på anden vis. Her arbejder Ulla og hendes kollegaer med at få aktiviteter ind, der kan have en beroligende og afledende effekt. Strikning kan ikke redde i sig selv, men det kan være en hjælp til at udholde alt den uro og besvær, patienten oplever indeni.

Strikning og andre slags kreative aktiviteter kan hjælpe i denne proces, idet krop og nervesystem falder til ro. De kreative aktiviteter kan desuden lindre følelser som angst og intensiteten af frygt og tankemylder. Noget der er afgørende for især spiseforstyrrede, da de lever i et konstant stressniveau.

Oplever du tegn på stress? Vi har uddannede stressvejledere hos os, som kan hjælpe dig videre. 

Når strikning er lystbetonet

At strikke kan have stor effekt.

Når man bruger håndværket lystbetonet, kan man opnå en såkaldt flow-tilstand, der er en selvforglemmende opslugthed.

”Oplevelsen af 'hov, der forsvandt jeg' kan være enormt beroligende for personer med spiseforstyrrelser, der ofte er plaget af mange tanker og overopmærksomhed på krop og vægt,” siger Ulla.

Hun forklarer, at flow-tilstanden frigiver dopamin, og man kan få en succesoplevelse: ”Der er faktisk noget, jeg kan finde ud af og lykkes med”.

”Vi sidder ikke bare og sysler og strikker for hyggens skyld. Formålet er også at hjælpe patienten til en mestringsstrategi, der afleder og beroliger”.

Og det kan i sidste ende understøtte patienternes vej ud af spiseforstyrrelsens greb, når de opnår flere og flere strategier til at håndtere udfordrende situationer.

Evidens for craft

Det er velkendt viden, at kreative aktiviteter anvendes som ergoterapeutisk intervention. Craft psykologi og ergoterapi overlapper og understøtter hinanden og har hver deres teoretiske fundament og historie.

“Ergoterapi har en årelang historie og repræsenterer en teoretisk faglighed, der belyser, hvorledes aktiviteter har betydning og effekt i hverdagslivet,” siger hun.

”For et par år siden blev craft psykologi beskrevet. En psykologi, der dokumenterede, at der faktisk er neurovidenskab bag udførelsen af kreative aktiviteter i sig selv, at en lystbetonet kreativ aktivitet blandt andet kan få både hjerterytme og nervesystem til at falde til ro”.

Dokumentationen var ikke overraskende for Ulla, men nu er der yderligere teori, hun kan stå på. Derudover behøver hun ikke at forklare sig selv så meget længere overfor sine fagfæller, fordi der er kommet en større generel forståelse af, hvad craft aktiviteter kan.

Vil du vide mere om effekterne ved craft? Hør vores podcast: Strik dig til mindre stress - sådan virker craft psykologi

Effekt over tid

Kreative aktiviteter har gennem tiden været en stor del af den ergoterapeutiske identitet, blandt andet til analyse og intervention. Desværre har der i en periode været en tendens til, at kreative aktiviteters potentiale har været lagt på hylden og ikke anvendt som intervention. Det er ærgerligt, da det kan have en helbredende effekt, hjælpe patienter med recovery og mestring af livet. Ulla Blæsbjerg håber derfor, at flere vil værdisætte og anvende bl.a. strikketøjet i den ergoterapeutiske praksis.

Når ergoterapeuter inddrager craft psykologien i ergoterapien og samtidig dokumenterer effekten, er der mulighed for, at kreative aktiviteter bliver en endnu vigtigere del af behandlingen i psykiatrien generelt, mener Ulla.

”Jeg dokumenterer anvendelsen af craft-aktiviteter umiddelbart efter aktiviteten er udført, men det ville være interessant at se, hvordan den sundhedsfremmende effekt forholder sig over tid,” siger hun.

”Hvis vi kunne dokumentere den langsigtede effekt bedre, kunne det føre til en positiv spiral, hvor flere ergoterapeuter måske ville blive inspireret til at tænke craft ind i valg af aktiviteter i forbindelse med patientforløb. Ikke kun i ergoterapien, men også i sundhedsvæsnet generelt," afslutter hun.

Hørt vores podcast?

Hør mere om craft psykologi fra opfinderen bag det i vores podcast.
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser?

Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv

Find alle episoder