Nyt regeringsgrundlag sætter fokus på nedslidning, arbejdsmiljø og tilbagetrækning

Da Din Sundhedsfaglige A-kasse i begyndelsen af maj offentliggjorde sin kortlægning af bl.a. nedslidning og ønsker på tilbagetrækningsområdet blandt sine 100.000 sundhedsprofesionelle medlemmer var formålet at bringe deres hverdag og oplevelser ind i den politiske virkelighed.

Og det ser ud til at være lykkedes. I hvert er der gode takter på området.

Således fremgår det af grundlaget for den nye firkløverregering bestående af Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Moderaterne, at regeringen på pensions- og tilbagetrækningsområdet vil arbejde for et Velfærdsforlig 2.0, der bl.a. har til formål at

• skabe større tryghed og klarhed om reglerne for tilbagetrækning

• nedbringe stress og sygefravær samt styrke arbejdsmiljøet og

• styrke et mere rummeligt arbejdsmarked bl.a. for seniorer.

Og de bliver taget godt imod af Harun Demirtas, forperson for din Sundhedsfaglige A-kasse:

”Målsætningerne er både vigtige og relevante, og hvis de konkrete tiltag kommer til at levere på dem, så vil det få stor betydning for de sundhedsprofessionelle. De ligger faktisk i direkte forlængelse af vores medlemmers oplevelser og ønsker på området,” siger han med henvisning til den kortlægning af nedslidning og forventet holdbarhed blandt sundhedsprofessionelle over 50 år, som Din Sundhedsfaglige A-kasse offentliggjorde i begyndelsen af maj.

Psykisk nedslidning og arbejdsmiljø

Kortlægningen viste at blandt andet, at kun 1 ud af 5 forventer at holde frem til deres pensionsalder, at psykisk nedslidning fylder mere end fysisk, og at nedslidningen for halvdelen begynder allerede ved 55-års-alderen. Alle forhold, der kan være bidragende til, at netop et godt psykisk arbejdsmiljø står højt på de sundhedsprofessionelles ønskeliste.

”Det har været helt afgørende for os, at også den psykiske nedslidning bliver taget alvorligt på Christiansborg, for det er psykisk krævende at være sundhedsprofessionel, hvor bl.a. stress og omsorgstræthed fylder,” siger Harun Demirtas og fortsætter:

”Derfor er det også positivt, når regeringen lægger op til at ville kigge på fx stress og arbejdsmiljø samt en mere individuel vurdering af nedslidning.”

Fleksibilitet og økonomisk mening

I valgkampagnen slog bl.a. Moderaterne på tromme for, at det økonomiske incitament for at arbejde længere blev øget, fx ved at modregningsreglerne blev fjernet. Nu vil regeringen både ”lempe modregningsreglerne for efterløn og tidlig pension for at gøre det mere attraktivt at arbejde i en sen alder” samt indlede og drøfte, ”hvordan der kan skabes en mere fleksibel afslutning på arbejdslivet, som øger muligheder for gradvist at trappe ud af arbejdsmarkedet.”

Bliver drøftelserne til alvor, så vil det falde i god jord hos de sundhedsprofessionelle, siger Harun Demirtas:

”Det er meningsløst, at de erfarne sundhedsfaglige bliver mødt af vidt forskellige regler, der gør det mindre attraktivt at tage en ekstra tørn – og modregningsreglen er netop en sådan regel. Derudover så må vi bare sige – igen og igen – at fleksibilitet er helt afgørende for os i sundhedsfagene,” siger han.

Fra målsætninger til handling

Mens der er mange gode målsætninger og intentioner i regeringsgrundlaget bliver det afgørende nu, hvordan de omsættes til konkret handling og politik.

”Vi vil nøje følge og bidrage, hvor vi kan til, at de fine målsætninger bliver til virkelighed. For vores medlemmer er det afgørende, at en kommende vurdering af nedslidning også skal rumme den psykiske, at klarere regler skal munde ud i mindre modregning på tværs af ordningerne, og at fastholdelsen skal ske helt ude på arbejdspladserne,” siger Harun Demirtas.

Der er dog et stykke vej endnu. Regeringen lægger op til tre trin med først en kommission, dernæst trepartsforhandlinger og endelig politisk forhandling af selve Velfærdsforliget 2.0 inden pensionsalderen igen er til afstemning i 2030.