Ny kortlægning: 8 ud af 10 sundhedsprofessionelle forventer ikke at kunne holde til deres pensionsalder 

I løbet af folketingsvalget har debatten om pensionsalderen fyldt en del, herunder især reglen om, at pensionsalderen skal stige i samme takt som levealderen. Men en ny undersøgelse fra Din Sundhedsfaglige A-kasse viser, at mange erfarne sundhedsprofessionelle ikke forventer at kunne blive på arbejdsmarkedet frem til deres stigende pensionsalder. 

Udfordringerne hænger tæt sammen med, at en stor del af respondenterne oplever fysisk og psykisk nedslidning. Samtidig investeres der alt for lidt i aktive fastholdelsesindsatser på arbejdspladserne. 

Kortlægningen bygger på svar fra 2.418 sygeplejersker, jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykoterapeuter, radiografer og bioanalytikere i alderen 50-66 år. 

Hele 81 procent svarer, at de ikke forventer at kunne holde til deres respektive og stigende folkepensionsalder. I gennemsnit forventer de at forlade arbejdsmarkedet 3,5 år tidligere. 

“Vi mangler sundhedsfaglige. Derfor er det dybt bekymrende, at så mange vurderer, at de ikke kan holde til at blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen,” siger Harun Demirtas, forperson for Din Sundhedsfaglige A-kasse. 

Psykisk nedslidning fylder mere end fysisk 

Undersøgelsen viser, at 35 procent oplever markant nedslidning, enten psykisk eller fysisk. Psykisk nedslidning er den største udfordring af de to, da 27 procent er ramt af markant psykisk nedslidning. 

“Alt for mange sundhedsfaglige betaler en høj pris for et langt arbejdsliv i et fag med stort ansvar og højt pres. Når psykisk nedslidning fylder mere end den fysiske, kalder det på langt større opmærksomhed, end vi ser i dag,” siger Harun Demirtas.  

Over halvdelen svarer, at de begyndte at mærke nedslidning, inden de fyldte 55 år. Nedslidningen viser sig blandt andet som smerter i kroppen, stress, omsorgstræthed og mistet lyst til arbejdet. 

Arbejdspladserne gør ikke nok for at fastholde seniorer 

De sundhedsfaglige arbejdspladser virker heller ikke tilstrækkeligt aktive i forhold til at beholde seniorerne. Næsten halvdelen vurderer, at seniorpolitikken på deres arbejdsplads fungerer dårligt. Samtidig er det blot omkring hver tredje, der oplever, at arbejdspladsen aktivt forsøger at fastholde dem, selvom 2/3 oplever, at der bliver sat pris på bl.a. deres erfaring. 

Et centralt redskab i arbejdet med at fastholde seniorer er seniorsamtalen, men to ud af tre er faktisk aldrig blevet inviteret til en sådan samtale om vilkårene for deres seniorarbejdsliv.  

”Det viser, at alt for få får en reel og fremadrettet dialog om, hvordan deres arbejdsliv kan tilpasses med alderen og den belastning, de oplever,” siger Harun Demirtas og fortsætter:  

“Det er et alvorligt problem. Når vi ikke tager de samtaler i tide, risikerer vi at miste erfarne medarbejdere tidligere, end det behøver at ske,” siger Harun Demirtas. 

Konsekvenser for hele sundhedsvæsenet 

Ifølge Din Sundhedsfaglige A-kasse er resultaterne et tydeligt varsel om, at sundhedsvæsenet risikerer at miste erfarne medarbejdere tidligere, end det behøver. 

Når så mange sundhedsprofessionelle ikke forventer at kunne holde til pensionsalderen, samtidig med at nedslidningen sætter ind tidligt, kan det forværre en allerede voksende mangel på arbejdskraft. Fremskrivninger viser, at der i 2030 vil mangle omkring 40.000 sundhedspersoner, og i 2045 kan behovet være op mod 100.000 flere end i dag. 

“Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi at stå i en situation, hvor endnu flere erfarne sundhedsfaglige forlader arbejdsmarkedet tidligere, end de behøver. Det vil lægge et yderligere pres på et sundhedsvæsen, der allerede er under pres,” siger Harun Demirtas og fortsætter: 

“Når sundhedsfaglige i gennemsnit forventer at stoppe 3,5 år før pensionsalderen, mister vi mange års vigtig erfaring. Kan vi få dem til at blive bare ét år længere, vil det kunne mærkes direkte i både bemandingen og kvaliteten i sundhedsvæsenet.” 

Bedre seniorpolitik, nedsat tid og psykisk arbejdsmiljø kan gøre en forskel 

Resultaterne peger samtidig på, at løsningerne i høj grad findes tæt på arbejdspladserne selv. Mere end halvdelen af respondenterne vurderer, at det vil gøre den største forskel, hvis seniorpolitikken i højere grad bliver taget alvorligt. Mens mulighed for at gå ned i tid og et bedre psykisk arbejdsmiljø også bliver nævnt i top tre. 

Politisk efterspørger mange også enklere og mere attraktive seniorordninger. Knap 40 procent peger på, at ingen modregning i indkomsten ved seniorordninger vil være det vigtigste politiske tiltag. 

“Det giver for lidt mening, hvis erfarne sundhedsfaglige bliver mødt af regler, der gør det mindre attraktivt at tage en ekstra tørn. Hvis vi vil fastholde flere seniorer længere, skal det være enklere og mere rimeligt at blive,” afslutter Harun Demirtas.