En onsdag eftermiddag på Hvidovre Hospital sidder 22-årige Emilie Thingstrup Arzrouni og venter på at blive kaldt ind til en samtale om et studiejob. Hun har faktisk søgt to; et på Afdeling for Intensiv Terapi og et på Infektionsmedicinsk afdeling.
”Jeg vil gerne arbejde på et hospital, men det har været ret angstprovokerende for mig at sende en uopfordret ansøgning. Mange får studiejob gennem klinikken, og det fik jeg ikke,” siger hun.
Inden hun bliver kaldt ind til samtalen for at overbevise personalet om, at hun er den rigtige til jobbet, får hun styr på nerverne ved at tælle til fire i et langsomt, men fast tempo.
En, to, tre, fire.
Hun er i gang med en selvreguleringsøvelse, som hun har lært på et særligt tilrettelagt forløb for netop hendes årgang af kommende sygeplejersker på Frederiksberg. Her bliver de studerende undervist i mental sundhed og får redskaber, der kan hjælpe dem i svære situationer og til daglig, mental træning.
”Der er ikke så meget andet, der kan fylde i ens hoved, når man tæller og fokuserer på vejrtrækningen,” forklarer hun.
Godt rustet til fremtiden
Emilie Thingstrup Arzrouni læser til dagligt på 5. semester på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. Uddannelsens sidste praktikforløb skal hun tilbringe på Afdeling for Leversygdomme og Tarmsvigt på Rigshospitalet. En plads, hun er glad for at have fået fingrene i.
”Jeg synes virkelig, tarmen er spændende. Jeg ved godt, det er ikke lige så sexet som hjertet, men tarmen siger mig et eller andet. Og jeg synes også, det er fedt, at det er på Riget, og at det er på en somatisk afdeling,” forklarer hun.
Udover at hendes gode veninde fra studiet skal i praktik samme sted, er der også en særlig grund til, at hun er begejstret for afdelingen. Den har nemlig fået gode anbefalinger af andre studerende, som har været i praktik før hende.
”Jeg har fået afdelingen anbefalet. De er godt normerede. Det betyder selvfølgelig noget, at man kan få den hjælp, man har brug for. Ja, at de har tid til at have studerende. Det er ikke altid, jeg føler, at der er tid til det ude i klinikken,” lyder det fra Emilie Thingstrup Arzrouni, der ser frem til at ”komme på dybt vand” i klinikken, men også at få lov til mere.
”Jeg glæder mig til at blive mere selvstændig og mere selvsikker i sygeplejen, så jeg er godt rustet, når jeg bliver færdiguddannet.”
Et følelsesmæssigt pres
Der er brug for, at fremtidens sygeplejersker føler sig klar til at trække i kitlen, når eksamensbeviset er i hus.
Vi ved dog, at hver syvende sygeplejerske inden for de første tre år efter endt uddannelse bliver ramt af stress eller andre psykiske belastninger. Det viser en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd fra 2018. I en nyere undersøgelse fra 2022 udtrykker hele 76 procent af studerende på sidste semester af sygeplejerskeuddannelsen bekymring for, om de er klædt godt nok på til at løfte ansvaret som sygeplejerske.
Tallene viser, at sygeplejestuderende står overfor et stort psykisk pres i overgangen fra at være studerende til at have ansvar for patienter i praksis. Blandt andet på den baggrund blev et forløb om styrket mental sundhed blandt sygeplejestuderende en realitet.
Forløbet er bragt til verden af Din Sundhedsfaglige A-kasse i samarbejde med Center for Mental Robusthed og Diakonissestiftelsen, som sagde ja til at udbyde det til en årgang af studerende.
Emilie Thingstrup Arzrouni er en af de studerende på årgangen.
”Jeg synes, det er rart, at I med det her forløb anerkender, vi bliver udsat for et højt følelsesmæssigt pres som sygeplejestuderende. Det kan virkelig være drænende. Men I siger ’vi ser jer, og vi gør noget konkret ved det’. Allerede der følte jeg mig meget hørt, uden at have råbt op om det,” siger Emilie Thingstrup Arzrouni, som sagtens kan nikke genkendende til følelsen af bekymring for fremtiden.
”Det der med, at jeg snart er færdiguddannet, synes jeg er lidt uhyggeligt. Fordi der venter et stort ansvar på den anden side.”
Fokus på mental sundhed
Forløbet om styrket mental sundhed for sygeplejestuderende er et pilotprojekt som skal undersøge, om det er muligt at forebygge stress og øge trivslen for sygeplejestuderende gennem undervisning og netværksgrupper.
De studerende får tre undervisningsdage i mental sundhed og trivsel, adgang til en app med øvelser, træningsprogrammer og en trivselsmåling. Herefter skal de i løbet af deres praktiktid følges i netværksgrupper til supervision og coaching, hvor færdighederne udbygges og vedligeholdes.
”Jeg tror, det er en god idé at øve sin hjerne i at tænke i positive baner og fokusere på det gode, for jeg tror meget hurtigt, at man kan fokusere på alt det, der ikke lige fungerer,” siger Emilie Thingstrup Arzrouni, som med projektet har fået øjnene op for sin egen mentale sundhed.
”Det her projekt har ramt hovedet lige på sømmet. Jeg har lært virkelig meget. Jeg er en person, som fokuserer rigtig meget på mit fysiske helbred. Og går meget op i at motionere og at spise sundt. Men det gik op for mig, at jeg også skal begynde at tænke lidt på mit psykiske helbred,” siger hun om de første tre undervisningsdage på forløbet, hvor hun blandt andet gennem øvelser har lært at se tingene i forskellige perspektiver.
”Jeg har tendens til at tænke, at hvis et eller andet går skævt, så er det min skyld. Jeg tror, at især nogle af de her selvreguleringsøvelser kan være gode at tage med i praktikken,” lyder det fra den 22-årige studerende.
En anden ting, som Emilie Thingstrup Arzrouni tager med sig, er arbejdet med sine og andres styrker. Gennem en test kan man finde frem til sine såkaldte topstyrker. Bringer man dem i spil, har man større mulighed for at trives i hverdagen, viser forskning.
”Mine topstyrker er videbegær og mod, som jeg tror, handler om, at jeg siger, hvad jeg mener. Venlighed er også en af mine topstyrker. Det med at fokusere på, hvad jeg er god til i stedet for det, jeg ikke er god til, det gjorde noget godt for mig. Det at vide det, giver en højere selvtillid. En tro på det hele,” siger hun og fortsætter:
”Jeg tror også, det var det, der gjorde, at jeg fik modet til at sende to ansøgninger afsted til de to studiejob på Hvidovre. Før gik rundt og følte, jeg ikke var god nok. Jeg gik fra at tænke ’jeg kan alligevel ikke finde ud af det’ til ’okay, men jeg er faktisk god til det her’.”
Job eller ej?
Tilbage på Hvidovre Hospital er det lykkes Emilie Thingstrup Arzrouni at få pulsen ned før hun bliver kaldt ind og gennemfører samtalen.
Hun mere end bare gennemfører den. Det går så godt, at hun får tilbudt begge studiejob, hun har søgt.
”Jeg havde ikke engang regnet med, at nogen af dem ville svare. Slet ikke, at de ville have mig til samtale,” siger hun beskedent.
Emilie Thingstrup Arzrouni og hendes medstuderendes trivsel bliver løbende evalueret over ét år frem mod 2024, hvor resultatet af pilotprojektet ligger klar.
