Husk at skifte status til nyuddannet
Du skal skifte status til nyuddannet, uanset om du er ledig, har fået job, går på barsel eller læser videre. Sidste frist for at skifte status er 14 dage, efter du har bestået din sidste eksamen.
VIGTIGT: Glemmer du at skifte status inden for de 14 dage, mister du retten til dagpenge, og du kan først få ret til dagpenge igen, når du opfylder et indkomstkrav.
Kontakt os hurtigst muligt, hvis de 14 dage er overskredet (fra dagen, hvor du bestod din sidste eksamen).
Vær opmærksom på, at hvis du har haft 1 times arbejde eller mere efter du afsluttede din uddannelse, kan du have ret til en anden, måske højere, sats end dimittendsatsen. Læs mere her.