Adskilles uddannelserne af ferie, kan du ikke få dagpenge
Du har ikke ret til dagpenge, hvis din ledighed skyldes ferie på uddannelsesstedet. Du kan altså ikke få dagpenge, hvis du har afsluttet din professionsbacheloruddannelse i juni og fortsætter på en kandidatuddannelse – på grundlag af din bachelorgrad – efter sommerferien.
Du skal under alle omstændigheder skifte status til nyuddannet, og det skal du gøre senest 14 dage efter, du har bestået din sidste eksamen. Det vil sikre, at du har mulighed for at få dagpenge på baggrund af din uddannelse på et senere tidspunkt, hvis du skulle få brug for det. Det gør du her: Skift status til nyuddannet
Er du SU-berettiget, vil du sandsynligvis kunne få SU mellem de to uddannelser. Kontakt Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte for at høre nærmere.
Går der længere tid mellem uddannelserne, har du muligvis ret til dagpenge
Betingelser som ledig
Du skal opfylde betingelserne for ledige. Det betyder, at du bl.a. skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt jobsøgende i ledighedsperioden mellem de to uddannelsesforløb, hvis perioden er over 4 uger. Læs mere om dine pligter som dagpengemodtager.
Du kan ikke være kontingentfritaget i perioden mellem to uddannelser, hvis du vil have ret til at modtage dagpenge.
Skift status og søg om dagpenge
Når du har bestået din sidste eksamen, skal du senest 14 dage derefter skifte status fra studerende til nyuddannet. Det gør du her: Skift til nyuddannet
Derefter skal du søge om dagpenge. Det skal du gøre på blanketten: Ansøgning om dagpenge
Har du været studiemedlem i mindst 1 år, har du ret til dagpenge allerede dagen efter din sidste eksamen. Hvis du har været medlem mindre end 1 år, har du ret til dagpenge dagen på et senere tidpunkt. Læs mere om, hvornår du kan få dagpenge under: Hvornår skal du melde dig ind?
Hvis du har haft 1 times arbejde eller mere efter du afsluttede din uddannelse, kan du have ret til en anden, måske højere, sats end dimittendsatsen. Læs mere her.
Meld dig ledig på jobnet.dk
Du skal melde dig ledig på Jobnet.dk den første dag, hvor du både er ledig og har ret til dagpenge.
Læs mere om at skifte status til nyuddannet
Læs mere om, hvordan du udfylder dit dagpengekort