Fra autopilot til nærvær og venlighed – skift gear og mød dig selv på ny!

Lær at passe godt på dig selv ved at træne compassion og mindfulness: Få mere overskud, nedsæt stress, angst og depression og undgå at dit varme hjerte brænder ud! På kurset lærer du hvordan du kan undgå at tage svære følelser på dig og dermed undgå omsorgstræthed.

Mindfulness er opmærksomhedstræning og udgør samtidig en forudsætning for compassiontræning. Begge dele trænes ikke kun mentalt, men også kropsligt. Når vi er sammen i samme rum, skabes en tydelig fornemmelse af fælles fokus og mulighed for indsigter gennem oplevelser og dialog i en rolig atmosfære.

Med en kombination af oplæg og øvelser får du både teoretisk og praktisk indsigt i, hvordan du kan styrke din mentale sundhed ud fra viden om hjernen, kroppen og tankernes kraft. Programmet består af korte teoretiske oplæg, guidede meditationer og dialogbaserede samtaler.

Temadagen indeholder blandt andet:

Centrering i kroppen gennem øvelser, der skaber ro i sindet og hjælper dig med at være til stede her og nu

Træning i venlighed i både lytning og kommunikation samt i at skabe god kontakt

Fokus på medfølelse, empati, aktiv lytning og fælles menneskelighed

Oplevelsesbaseret træning på en respektfuld måde med opmærksomhed på egne reaktioner og muligheder for nye indsigter

Små ændringer og nye sunde vaner kan have stor betydning på sigt.

Vi træner at blive væredygtige – på den bæredygtige måde!

Om temamødet: