På arbejde med ADHD, ADD eller autisme

Neurodivergens er en del af hverdagen på mange sundhedsfaglige arbejdspladser – også selv om det sjældent bliver talt højt om. En ny undersøgelse blandt 4.037 medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse viser, at knap hver femte enten har eller vurderer, at de har ADHD, ADD eller autisme.

Det betyder, at du med stor sandsynlighed har neurodivergente kollegaer, eller måske genkender du selv nogle af trækkene.

Men undersøgelsen peger også på et problem: Mange sundhedsfaglige arbejdspladser er ikke godt nok rustet til at skabe rammer, hvor neurodivergente medarbejdere kan trives. En stor andel fortæller, at de føler sig udbrændte. Derfor er der brug for mere viden om både de styrker og de udfordringer, der kan følge med – og om, hvordan arbejdspladserne kan indrettes, så flere kan holde til arbejdslivet.

A ... hva’ for noget?

Neurodivergens betegner det forhold, at en persons hjerne fungerer anderledes end flertallets – altså anderledes end det, der betragtes som ‘normen’. Begrebet kan dække flere neurokognitive variationer, men i denne rapport afgrænses det til ADHD, ADD og autisme. Disse variationer kan komme til udtryk på mange forskellige måder – også i arbejdslivet – og både udfordringer og styrker varierer betydeligt fra person til person, også blandt personer med samme profil.

Nedenfor beskrives nogle typiske kendetegn ved hhv. ADHD, ADD og autisme. Beskrivelserne er overordnede og vil ikke være dækkende for alle.

ADHD: Kan blandt andet vise sig ved, at man har svært ved at fastholde fokus, er urolig og kan være styret af impulser. For nogle kan energiforvaltning være en udfordring, fordi man bruger mere energi på bestemte opgaver end andre. Det kan betyde, at man løber tør for energi inden arbejdsdagen er forbi, eller at man har svært ved at mærke, hvornår der er behov for pauser.

Samtidig rummer mennesker med ADHD ofte styrker som handlekraft, kreativitet og evnen til intensiv fordybelse (hyperfokus).

ADD: Betragtes som en underkategori af ADHD, hvor den udadrettede og ofte tydelige hyperaktivitet er fraværende. Det er baggrunden for det manglende H i betegnelsen.

ADD kan blandt andet komme til udtryk ved, at tanker fylder meget indadtil og kan opleves som tankemylder. Opmærksomheden kan være sårbar over for støj og afbrydelser. Samtidig oplever mange styrker som evnen til fordybelse, ro og vedholdenhed i opgaver, der vækker interesse.

Autisme: Kan komme til udtryk ved, at sanseindtryk, information og sociale signaler opleves anderledes eller mere intenst. Fx kan sociale signaler og uskrevne regler være svære at afkode, ligesom sprog ofte forstås mere bogstaveligt, så nuancer, overført betydning og

metaforer kan misforstås. Samtidig ses ofte styrker som systematik, sans for detaljer, mønstergenkendelse og dyb faglig interesse.

Afhængig af hvilken type neurodivergens, man har, er der stor forskel på, hvad der opleves som udfordrende.

I sundhedsfaglige miljøer kan det være, hvis arbejdet er præget af højt tempo, mange afbrydelser og skiftende prioriteringer. Vagtskift, varierende døgnrytmer og tæt kontakt med mennesker, der kan være syge eller utrygge, stiller store krav til overblik, fleksibilitet og indføling.

Undersøgelse blandt Din Sundhedsfaglige A-kasses medlemmer

• Knap 1 ud af 5 fortæller, at de har ADHD, ADD eller autisme – enten som officiel diagnose eller ud fra egen vurdering.

• Blandt de 18-29-årige – fremtidens medarbejdere – er knap 4 ud af 10 neurodivergente.

• Knap 6 ud af 10 har et markant styrkeniveau – mange styrker på én gang – men kun knap 2 ud af 10 oplever, at arbejdspladsen bringer styrkerne i spil.

• Godt 4 ud af 10 har et markant belastningsniveau – mange udfordringer på én gang – men kun godt 3 ud af 10 føler sig trygge ved at bede leder eller kolleger om hensyn.

Rummelighed giver bedre arbejdspladser

Charlotte Holmer Kaufmanas er direktør for uddannelse ved Hans Knudsen Instituttet, som arbejder med beskæftigelse, afklaring og uddannelse for mennesker med særlige behov:

“Rummelighed er ikke kun at overholde forskelsbehandlingsloven. Det handler også om at være en attraktiv arbejdsplads – både nu og i fremtiden. Den næste generation har for manges vedkommende neurodivergens med på job og forventer åbenhed og fleksibilitet. Hvis vi giver plads til forskellighed, giver det mere kreativitet, innovation og bedre resultater – og et arbejdsmiljø, der gavner alle.”

I praksis viser manglende rummelighed sig ofte i misforståelser mellem kolleger og ledelse i hverdagen.

Det kan fx se sådan ud:

• Uopmærksomhed kan være overbelastning

• Tilbagetrækning kan være sensorisk overstimulering

• For meget energi kan være stress eller hyperfokus

Men når kolleger og ledere forstår, hvad adfærden i virkeligheden handler om, falder konfliktniveauet, og samarbejdet bliver lettere, forklarer Charlotte Holmer Kaufmanas.

Forskellige hjerner på job

Forestil dig en travl hospitalsafdeling, hvor opgaverne kan ses som mentale post-its. Nogle har fokus på én post-it ad gangen, og har svært ved at skifte den ud med en anden, før opgaven er løst perfekt. Andre har for mange post-its på den indre tavle på én gang, og har svært ved at sortere og prioritere i dem, hvilket hurtigt fører til overbelastning og udbrændthed.

I begge tilfælde kan tydelig struktur – gerne visuelt på en tavle – gøre en afgørende forskel: fælles overblik, opdeling i delopgaver, klar ansvarsfordeling og tydelighed om, hvornår en opgave er løst.

Hvordan kan styrkerne bruges i sundhedsfaget?

Personer med ADHD, ADD og autisme har ofte særlige styrker, men de varierer. Når rammerne er tydelige og trygge, kan disse styrker løfte samarbejdet og skabe værdi. Det betyder også, at forskellige arbejdsopgaver passer forskelligt til forskellige profiler. Nogle trives bedst i et miljø med højt tempo og meget variation, mens en mere detaljefokuseret person typisk vil føle sig bedst tilpas og mest kompetent på en arbejdsplads med enten rutinemæssige eller analytiske opgaver. Det handler om at finde den rette plads i sundhedsvæsenet, hvor behov, interesser og ikke mindst evner kan komme i spil.

“Omkring 20 % af mennesker med ADHD, ADD eller autisme bliver først diagnosticeret sent. Mange når at brænde ud, fordi de i årevis har tilpasset sig – måske i fag, de har valgt af andre grunde end deres kolleger. Men der vil være områder, hvor de kan udnytte deres styrker bedre, og andre de også godt kan klare, hvis bare de møder åbenhed og får lidt hjælp i form af tilpasninger,” fortæller Charlotte Holmer Kaufmanas fra HKI

Forståelse og bedre samarbejde

Behov som struktur, forudsigelighed og klare forventninger hjælper ikke kun personer med ADHD og autisme. Det forbedrer arbejdsmiljøet for alle medarbejdere. Vi har alle perioder i vores liv, hvor vi er udfordrede på, hvor godt vi leverer, og de fleste har gavn af tydelige rammer.

Ledere kan skabe gode rammer ved at:

• Spørge nysgerrigt om, hvad der er brug for, i stedet for at tolke

• Normalisere behov for pauser, arbejdsro og fleksibilitet

• Gøre forventninger tydelige med klare mål, deadlines og roller.

Kolleger kan støtte ved at:

• Antage, at der er en positiv intention, og undgå at tage adfærd personligt

• Bruge direkte, venlig kommunikation og spørge ind, når en kollega virker presset

• Acceptere forskellige arbejdsstile – nogle arbejder bedst i flow, andre i korte intervaller.

Som neurodivergent kan du hjælpe på forståelsen ved at:

• Sætte ord på dine behov i stedet for symptomer

• Aftale signaler du kan bruge over for leder og kolleger

• Være tydelig om arbejdspræferencer såsom behov for instruktion, pauser og ro

Tallene stammer fra rapporten Neurodivergens i sundhedsvæsnet, som Din Sundhedsfaglige A-kasse udgav i 2026. Den bygger på svar fra 4.037 sundhedsprofessionelle og peger på, at vi må stå fælles om forskelligheden. Læs hele rapporten her: rapport-neurodivergens.pdf