”Man ved, at hvis man har for mange af de negative følelser, så trækker det humøret ned. I en test for negative og positive følelser, skal du helst have flere af de positive. At have to positive følelser for hver negativ er meget almindeligt. Har man tre til én, begynder man at trives. Fem til én, otte til én, så hedder du Ole Henriksen … det behøver man ikke. Men har du lige mange negative og positive følelser, er det et tegn på, at du mistrives,” forklarer Ebbe Lavendt, der er autoriseret psykolog og leder af Center for Positiv Psykologi.
Når han underviser eller holder workshop hos arbejdspladser eller organisationer om trivsel og arbejdsglæde, begynder han ofte med at ”måle”, hvor mange positive og negative følelser, der ruller gennem medarbejderne i dagligdagen.
Er der overvægt af de negative følelser, kan man groft sagt gå to veje – forsøge at nedbringe nogle af de negative følelser eller arbejde med at øge antallet af positive. Begge dele fungerer fint, men er den belastning, de ansatte oplever, et vilkår, kan man ikke nødvendigvis få de negative følelser væk, og de må lære at leve med situationen på anden vis.
”Folk, der laver frivillig socialt arbejde - f.eks. er vågekoner for døende - eller pårørende til svært syge kan ikke komme ud af belastningen, men kan i stedet lære at opbygge mere af det positive som en modvægt,” siger Ebbe Lavendt og understreger, at alt inden for positiv psykologi er evidensbaseret.
Tag styringen, og få mere balance i dit arbejdsliv. Tilmeld dig her.
Relationer og mening
Trivsel på arbejdspladsen inddeles i fem områder, man samlet set helst skal kunne sætte flueben ved.
Arbejdsglæde – at man har en god tone og griner lidt sammen hver dag. Engagement – at man ikke bare går på job for at få løn, men også for at hjælpe nogle patienter, for eksempel. Gode relationer - hvis man har giftige relationer, hader ledelsen eller ikke samarbejder særligt godt med en anden afdeling, slider det. Mening og fællesskab – at man er en del af en afdeling, holder sammen og bakker hinanden op. At man udretter noget - når i mål med sine opgaver.
Det er med Ebbe Lavendts ord ikke ”raketvidenskab”, der er med til at øge trivsel og arbejdsglæde, men udfordringen kan være, at det kræver vedholdenhed at fokusere på det positive – og det løber ud i sandet, hvis tiden er knap i hverdagen.
”Bare ved at se en lille sjov video fra YouTube med en hundehvalp, der leger med en bold, kan man måle positive følelser. Spil, leg, små ”energizers”, smil eller kram skaber det også,” siger Ebbe Lavendt.
Brokkestol
Hans værktøjskasse er omfattende, men forskellige, mindre tiltag på en arbejdsplads, kan ændre noget.
”Nogen vender den om, når de holder møde og i stedet for at starte med at tale om alt det, de ikke har nået, prøver de at tale om, hvad de rent faktisk har nået? Eller hvis man brokker sig rigtig meget over at være underbemandede, kan man vælge at sige, at man må brokke sig til klokken 10. Og herefter må vente til i morgen,” siger Ebbe Lavendt og fortæller om en arbejdsplads, der havde indført en brokkestol, man kunne sætte sig på.
”Det er faktisk okay at brokke sig over noget, der ikke er i orden, men omvendt bliver vi også nødt til at begrænse det rent tidsmæssigt, fordi det er ødelæggende for en arbejdsplads, hvis vi hele tiden skal tale om det, der ikke fungerer.”
Men hvordan tager man så ansvar for sin egen trivsel som individ?
”Hvis de andre ikke er med på den, kan det være lidt op ad bakke. Ofte er det en god idé, at man er to, der læser den samme bog, eller to, der tager det samme kursus. Men derudover kan man spørge sig selv, hvad giver mig god energi, og hvad dræner? Og hvordan kan jeg få mere af det gode. Det kan være at arbejde sammen med en bestemt person eller komme med på et nyt projekt,” siger Ebbe Lavendt.
Omvendt synes han ikke, at man skal være naiv og tro, at man på egen hånd kan løse alle problemer ved blot at øve sig i at tænke positivt.
”Hvis man har udtømt mulighederne for at ændre på de ting, der dræner, synes jeg, det er rimeligt nok, at man overvejer, om man har lyst til at blive på den arbejdsplads, hvis man går fladmast hjem hver dag.”
Læs, hvordan chefsygeplejerske Christina bruger positiv psykologi overfor sine medarbejdere.
(Artiklen er skrevet af journalist Dorte Mosbæk)
