Forråelse: Derfor bliver vi onde

Hør episoden og bliv klogere på forråelse, hvordan vi opdager det, og hvordan vi kan løse problemerne. Tilrettelæggelse og produktion: Bille Sterll

Hvorfor opstår forråelse?

Måske har du selv prøvet at opleve dage, hvor din lunte er kortere. Hvor du bliver hurtigere irriteret, eller hvor du ikke kan overskue noget. Ofte er det, fordi du er træt eller presset. Heldigvis glider følelsen lige så ofte væk igen, når du har fået hvilet og fået mere overskud.

Men hvad hvis den ikke gør? Og hvad hvis der er kommet en generel dårlig, nedværdigende eller opgivende stemning hos dig og blandt dine kolleger? Så kunne der godt være tale om forråelse.

Dorthe Birkmose fortæller i denne artikel, og i vores nyeste afsnit af podcasten ’Det bæredygtige arbejdsliv’, hvordan forråelse opstår, hvordan man kan spotte den, og hvordan man komme den til livs. Dorthe Birkmose er uddannet psykolog, er forfatter og foredragsholder.

Hun beskæftiger sig med forråelse, og har skrevet om sin egen øjenvidneberetning i bogen ’Når gode mennesker handler ondt – tabuet om forråelse. Hun har selv brugt ondskabens psykologi og socialpsykologien til at forstå, hvordan forråelse kan blive en mestringsstrategi for medarbejdere og ledere.

Sådan opstår forråelsen

Forråelse i sig selv er en tilstand man som menneske eller gruppe af mennesker udvikler over tid, hvor man gradvis bliver mere og mere rå, brutal, kynisk, kold eller ligeglad – og gerne ligeglad med andre mennesker og med sig selv.

Forråelsen opstår efter mange (store og små) psykiske belastninger, som efterhånden nedslider dig og forandrer dig.

Forråelsen har ikke kun en moder, men kan opstå af alt fra afmagt, moralsk stress, omsorgstræthed og pseudoarbejde. Og derfor ser man desværre ofte, at det særligt er medarbejdere indenfor velfærdsområdet – og specielt sundhedsområdet – som bliver ramt af forråelse.

Omsorgstræthed

Vi ser især omsorgstræthed blandt professionelle medarbejdere, som arbejder med andre mennesker, de skal give omsorg til. Omsorgstrætheden opstår, når man har givet så meget omsorg, at man til sidst ikke har mere at give af.

”Det kan være ekstremt skamfuldt for mennesker, som er meget omsorgsfulde eller som arbejder med at skulle give omsorg, at de pludselig ikke orker det,” siger Dorthe Birkmose.

Og her kan man komme til at bruge forråelsen i stedet for at mærke, at man er slidt ned og har brug for tid til sig selv. Forråelsen ses i, at man bilder sig selv ind ’det er ikke mig, der er for lidt, det er de andre, som er for meget’, forklarer Dorthe Birkmose.

Forråelsen kan give en falsk form for ro i kroppen, fordi man lægger låg på sine egne følelser og følelsen af udmattelse – og det kan nogle gange føles rart. Problemet er bare, at du hurtigt begynder at blive irriteret på menneskerne omkring dig, og det forstærker bare følelsen af skam. For når du som professionel begynder at blive irriteret på de mennesker, du er ansat til at hjælpe, så ved du godt selv, det er forkert.

Moralsk stress

Dorthe Birkmose kalder dette for den mest giftige form for psykisk slid.

”Moralsk stress opstår, når man har arbejdsvilkår, som forhindrer en i at arbejde. Du har arbejdsvilkår, som forhindrer dig i at udføre det arbejde, som du er ansat til eller på en måde, hvor du kan være stolt af dit arbejde. Hvor du er forhindret i at give folk den hjælp, du synes, de har fortjent,” siger Dorthe Birkmose.

Hun forklarer, at moralsk stress bliver til forråelse, når man prøver at gøre sig selv ligeglad med, at man ikke behøver at være stolt af sit arbejde, og ikke behøver at gøre det på en måde som du eller borgerne har fortjent.

Opdag forråelsens første tegn

I virkeligheden kan der være mange forskellige tegn på forråelse. Men det mest oplagte tegn, at få øje på, er, når man begynder at blive irriteret.

”Folk skal ikke snige sig ind på mig, man orker dem bare ikke. Og de skal ikke begynde at spille op med noget som helst,” forklarer Dorthe Birkmose.

Hun siger også, at følelsen af irritation faktisk kan opstå allerede før, man er mødt ind på arbejdet, selvom der ikke er nogen, som har gjort en noget endnu.

Et andet tidligt tegn er, at man begynder at tænke mindre og føle mindre. Du prøver at gøre dig selv ligeglad.

”Man tillægger sig en form for kynisme og ligegyldighed. Det er ikke nødvendigvis overfor alle eller i alle situationer, men man bliver lidt mere hårdhudet, og man bliver lidt mere ligeglad,” siger Dorthe Birkmose.

Et tredje tegn er, at man er blevet mere hård, og har fået en nedsættende humor, som man fx bruger mod de borgere, som du skal passe på.

Man ser fx at der bliver lavet parodier på borgerne til personalemøderne, og at personalet griner højlydt og hånligt på andres bekostning.

Et fjerde klassisk tegn på, at forråelsesprocessen er begyndt at køre, er, at folk ikke gider at høre på hinanden. Det ser man ved, at hvis der er en kollega, som siger fra over arbejdsvilkårene, eller den hånlige og nedværdigende tone, så vil andre tysse på kollegaen – og måske ovenikøbet kategorisere kollegaen som svag.

”Man orker ikke at høre på de faresignaler, som folk egentlig forsøger at udtrykke og forsøger at tale om. Og her hører man ofte folk sige - ’Så slemt er det da heller ikke. - Det er ikke værre end andre steder - Nu må vi bare prøve at få det til at hænge sammen’. Og på den måde tysser folk bare på hinanden, og så får man ikke taget hånd om det,” siger Dorthe Birkmose.

Lyt til den nyeste episode af podcasten 'Det bæredygtige arbejdsliv':