Spot stress

Stress i sig selv er ikke en sygdom. Men stress som tilstand er en alvorlig situation, og som i værste fald kan føre til meget alvorlig fysisk og psykisk sygdom.

Det er vigtigt at kende almindelige stress symptomer og adfærd. Såfremt du ikke handler, stopper op og ændrer adfærd, vil situationen forværres. Her bliver stresssymptomerne alvorlige.

Hvad er stress?

Stress er en hormonel tilstand, der gør, at du kan yde en ekstraordinær indsats i en presset situation. Tilstanden stress opleves, når belastninger og krav til en person er større end de personlige og sociale ressourcer, personen er i stand til at mobilisere.

Det betyder, at når dine belastninger over tid overstiger dine ressourcer fysisk, psykisk og socialt, vil du opleve stress. Ethvert menneske har en unik stressprofil, da det er forskelligt, hvad vi oplever som stressende.

Den alvorligt stressede kan bl.a. have symptomer som dårlig søvn, glemsomhed, aggressivitet, være mindre social, have et øget forbrug af stimuli, eksem og måske forværring af sygdomme. Det vigtigste af alt er, at den stressede her sjældent har erkendelse af sin situation.

Her er den stressramte afhængig af sit netværk og kollegaer, og det er nu afgørende, at den stressramte kommer til egen læge.

8 klassiske symptomer på stress

  1. Dårlig nattesøvn og træthed.
  2. Mindre socialt engagement.
  3. Hukommelses- og koncentrationsbesvær.
  4. Irritabilitet og tristhed.
  5. Nedsat appetit.
  6. Spændingshovedpine.
  7. Øget eksem, hudproblemer og hårtab.
  8. Uro, nervøsitet og angst.

Er du ramt af stress?

Er du i tvivl om, om du er ramt af stress, så kan du tage vores test. Læg også mærke til, hvad spørgsmålene handler om. Så får du et billede af, hvad der kan give dig stress.

Hvis du føler sig stresset, kan det være en god idé at drøfte det med egen læge. De forskellige symptomer på stress kan nemlig også være en reaktion på anden sygdom.