”Det var enormt fedt at starte på afdelingen. De første måneder havde jeg en af mine kolleger som mentor, så jeg havde altid én at spørge til råds. Jeg fulgtes med hende rundt og havde ikke ansvar for mine egne patienter i starten,” fortæller 27-årige Katrine Rydborg.
Hun er uddannet sygeplejerske og blev inden for sit første år som nyuddannet ansat i en 2-årig introduktionsstilling på sengeafsnittet for ældresygdomme på det nye Regionshospital Gødstrup i Herning.
Inden da havde hun et sommervikariat som sygeplejerske i hjemmeplejen, og det var en hård start på arbejdslivet, synes hun.
”Det var svært at være nyuddannet dér. Jeg fik ikke den hjælp, jeg havde brug for, for det var sommerferie, mine kolleger var også pressede, så der var ikke helt nok ansatte til at dække alt ind. Jeg arbejdede sammen med en anden afløser, der lige var færdig med sjette semester på sygeplejerskeuddannelsen, så vi var to, der ikke rigtigt havde noget erfaring,” siger Katrine Rydborg.
Hun var derfor næsten lettet, da hun ikke blev forlænget, for hun havde mere lyst til et job, hvor der var bedre tid til patienterne. Og ikke mindst en længere og roligere introduktion til arbejdet. For som hun siger:
”Man er bare nødt til at bruge den nødvendige tid, hvis man arbejder med demente eller nogen, der er i delir.”
Afdelingen for ældresygdomme på Regionshospital Gødstrup tilbyder alle nyuddannede sygeplejersker at blive ansat i en introduktionsstilling med et individuelt tilpasset forløb.
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne for sygeplejersker i 2021 vedtog Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner en række fælles principper for introduktionsforløb, der skal gøre overgangen fra studie til arbejdsliv lettere.
En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd har nemlig vist, at hver 7. sygeplejerske inden for de første 3 år efter endt uddannelse bliver ramt af stress eller andre psykiske belastninger som følge af bl.a. stort arbejdspres, høje kognitive krav og modstridende krav i arbejdet.
Det er dog stadig op til de enkelte arbejdspladser, hvordan forløbene skal skrues sammen.
Lært at sige fra
For Katrine Rydborg betyder introduktionsstillingen blandt andet, at hun ud over at have en fast mentor også får supervision hver anden uge, og at der er mulighed for at komme ud på andre afdelinger sidst i forløbet. Derudover modtager de nyuddannede sygeplejersker ekstra undervisning, som øger deres kompetenceniveau hurtigere.
”Jeg var meget positiv, når jeg kom hjem i starten. Jeg følte, at jeg lærte mine kolleger at kende, og at de var interesserede i mig. Der er jo mange ting, man ikke har prøvet som studerende, og så kunne jeg bare spørge, om de ville forklare eller instruere mig, og de gjorde det altid med et smil,” siger Katrine Rydborg, som især også var glad for, at hun ikke skulle gå stuegang alene med lægen i begyndelsen.
Hun anerkender dog, at det kræver meget af kollegerne, når der bliver ansat nye i introstillingerne.
”Der bliver brugt rigtig mange ressourcer på at tage imod nye folk, for det er ikke helt ligetil at starte på en afdeling på et sygehus, når man er nyuddannet uden meget erfaring. Som studerende er man ikke en del af normeringen, der er mere tid, og man har ikke det samme ansvar.”
Artiklen fortsætter under billedet
Især har den 27-årige sygeplejerske været glad for den regelmæssige supervision, hvor alt fra svære dilemmaer til praktiske ting bliver vendt i den samme gruppe – og med den samme eksterne supervisor hver gang.
”Vi taler ofte om at sige fra, for eksempel over for at have mange patienter, for man kan ikke overskue så mange, når man er ny. Vi taler også om, at man har brug for at holde fri, og at det er ok at sige nej til ekstravagter. Det har vi stort fokus på, fordi der er så meget pres på,” siger Katrine Rydborg.
Hun er meget opmærksom på at tage vare på sig selv.
”Man kan hurtigt komme til at arbejde alt for meget. Som studerende mangler man at lære nogle redskaber til at håndtere det pres, der er, når man kommer ud – både fra ledere, der gerne vil have, at man tager ekstravagter eller et pres, fordi man ikke helt når at blive færdig med det, man er i gang med. Så tager man måske overarbejde i stedet for at tænke, at der altid kommer nogen på næste vagt, som kan tage over.”
Men supervisionen har også givet hende en ballast i svære situationer.
”Hvis ikke vi havde supervision, ville jeg være mere usikker, og så kunne det hurtigere blive skræmmende eller ubehageligt at gå på arbejde. Man ville nok også have større tendens til at finde noget andet, for der er jo ledige job overalt lige nu.”
Gør en positiv forskel
Katrine Rydborg understreger, at hun elsker sit faglige speciale med ældresygdomme og glæder sig til et arbejdsliv som sygeplejerske.
”Det er det fedeste at kunne mærke, at man gør en forskel - at man kan være med til at påvirke patienterne. Både i forhold til, hvordan man er over for dem som sygeplejerske, men det er også virkelig givende hjælpe dem igennem en svær tid.”
På afdelingen for ældresygdomme modtager de blandt andet de orto-geriatiske patienter, som har haft en hoftenær fraktur, der kræver en operation.
”Mange af vores hoftepatienter har normalt et højt funktionsniveau, og dét mister de nærmest på et splitsekund. Men at se den forandring, der sker i de 4-5 dage, vi har dem indlagt, fra de nærmest ikke kan komme op og sidde, til de selv kan komme rundt ved sengen, og nogen kan næsten gå, er superfedt. Jeg er med til at give dem en tro på, at det nok skal blive godt igen, når de kommer hjem.”
Katrine Rydborg har længe vidst, at hun gerne ville arbejde med denne patientgruppe.
”Ældre menneskers livserfaring er enormt spændende. Man står over for mennesker, der har et helt liv bag sig, og det er rigtig interessant. Og når man så også har tid til at få talt med dem, er der jo historier gemt i dem alle sammen.”
