Det kunne være blevet medicin- eller jordemoderstudiet. Men det blev sygeplejen, Hanne Væver kastede sig over, da hun skulle søge uddannelse for 13 år siden. Vigtigst var det at arbejde med omsorg og hjælpe mennesker, men også bredden i det kommende arbejde var et parameter for Hanne.
Og som sygeplejerske på Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel på Regionshospital Nordjylland i Hjørring er to dage sjældent ens. Hanne Vævers arbejdsliv spænder fra rolige samtaler i ambulatoriet til timer på operationsgangen med grad 1-kejsersnit og komplicerede fødsler.
”Jeg har tidligere arbejdet i akutmodtagelsen og på medicinsk afdeling, hvor man lærer meget om sygepleje. Den mangfoldighed, der er i sygeplejefaget, er spændende, og jeg er bare blevet rigtig glad for det her speciale,” siger Hanne Væver, der skiftede til det, der i daglig tale kaldes gynækologisk afdeling, for tre et halvt år siden for at få mere struktur på hjemmefronten med tre mindre børn.
Artiklen fortsætter under billedet
Det betyder, at hun nu kun sjældent arbejder i aften- og nattevagter, og i stedet fordeler sin arbejdstid i dagtimerne mellem ambulatoriet, fødegangen og operationsgangen.
Når tiden står stille
33-årige Hanne Væver har blandt andet specialiseret sig i aborter og er sammen med en anden sygeplejerske ansvarlig for de samtaler, der tilbydes gravide, som vælger at få en provokeret abort. De har ret til to samtaler før og efter aborten.
”Det er generelt en svær samtale at have, ligegyldigt hvor uddannet man er, fordi kvinderne er så forskellige. Jeg syntes, at jeg manglede at blive bedre klædt på til det, selv om man bliver oplært, men der er jo ikke lige nogen opskrift på, hvordan man laver en god abortstøttesamtale.”
Sidste år besluttede Hanne Væver derfor at tage en efteruddannelse som sorgrådgiver. Det er en del af en diplomuddannelse på Professionshøjskolen UCN, som man tager ved siden af sit normale arbejde.
Her har hun blandt andet lært om sorgteorier og fået konkrete redskaber til at tackle de svære situationer.
”Man bliver i stand til at være i det rum, hvor tiden nogle gange står stille. Hvis vi for eksempel står med et dødfødt barn, eller et par mister en graviditet tidligt. Det er jo ikke noget sværere end at skulle sige ”dit barn er ikke ... altså hjertet slår ikke mere”. Man skal kunne være der og føle, at man gør det bedste, man kan for patienten,” siger Hanne Væver og fortsætter:
”Som sygeplejersker vil vi så gerne fikse patienternes problemer. Men vi kan jo ikke fikse det her for dem. Det er ikke vores byrde at bære, det er patienternes. Men vi står med en bedre forståelse af, hvordan man reagerer, fordi vi kender teorierne bag.”
Artiklen fortsætter under billedet
Passe på sig selv
En vigtig del af at være sorgrådgiver er nemlig også at lære, hvordan man som professionel undgår at slide sig selv op mentalt.
”Det kan være svært at være patient, men det er indimellem også rigtig svært at være sygeplejerske for sorgramte. Vi skal passe på os selv som sygeplejersker og plejepersonale og lære at hvile i, at det, vi gør, er godt nok. Hvis man har forløst et dødfødt barn, kan man nemt komme til at tage oplevelsen med hjem.”
Hanne Væver bruger derfor også tid på at videreformidle sin viden om sorg til kollegerne på afdelingen - på tværs af faggrupper.
”De har taget rigtig godt imod det. Fordi vi alle har stået i en situation, hvor vi har tænkt, om vi kunne have gjort noget bedre eller anderledes? Og derfor synes jeg, det er så vigtigt at få udbredt den viden, jeg har om sorg. Tanken er, at hvis mine kolleger har en patient, som har brug for mere støtte, end de selv føler, de kan give, kan de tage fat i mig,” forklarer Hanne Væver.
Ofte har hun oplevet, at kolleger fra sengeafdelingen har spurgt, om hun kunne varetage samtaler med nogle af de patienter, der har aborteret spontant. De har ikke som udgangspunkt ret til samtaler.
”Ambulatoriet havde mange patienter, der var i sorg, efter de havde aborteret tidligt i graviditeten. Og der var ikke noget tilbud til dem, men behovet var der. Nogle gange sender man dem nærmest afsted, lige efter de har aborteret, og fokus bliver, at vi rent praktisk skal hjælpe kroppen af med den her ikke-levedygtige graviditet. Jeg vil gerne have lidt mere fokus på det følelsesmæssige i at miste en graviditet, for det hænger jo ved længe.”
Vundet en pris
Da Hanne Væver som led i sin sorgrådgiveruddannelse fik til opgave at implementere noget nyt i sin afdeling, kastede hun sig derfor over ideen med at etablere støttetilbud til de kvinder, der aborterer ufrivilligt tidligt i graviteten.
Artiklen fortsætter under billedet
Hun teamede op med UUU-sygeplejersken (uddannelse, udvikling og undervisning, red.) fra afdelingen og en sygeplejerske fra forskningsenheden, og de tre er nu i gang med at indsamle det data, der skal ligge til grund for et forhåbentlig kommende støttetilbud.
Næste skridt er, at de interesserede kvinder selv skal være med til at forme tilbuddet ud fra deres egne behov, selvfølgelig med Hanne Væver på sidelinjen.
Hendes idé har for nylig vundet Region Nordjyllands Kvalitetspris på 25.000 kroner, som skal bruges til udvikle kompetencer hos de sygeplejersker, der skal varetage tilbuddet, som efter planen bliver en realitet i efteråret 2023.
Hanne Væver er stolt over prisen, men for hende er næsten vigtigere, at den er bevis på, at hun bliver ved med at udvikle sig i sit fag.
”Vi taler rigtig meget om, at man skal tænke over hvad, der nærer i ens arbejde, og hvad der dræner. Og så prøve at bruge de ting, der nærer, for så kan man faktisk bedre være i det, der dræner, siger hun og fremhæver for sit eget vedkommende, at hun næres af faglighed med kollegerne, men også udvikling og nytænkning.”
”Jeg kan godt lide følelsen af, at vi gør det bedst muligt, og at vi er opdaterede. Det er noget, der tilfredsstiller mig i mit arbejde.”