Regeringen har indgået en bred aftale så flere udlændinge skal kunne komme til Danmark og arbejde som sosu-hjælpere eller få hurtigere autorisation på deres sundhedsuddannelse. Men manglen på personale er akut og voksende. Derfor skal aftalen omsættes til mere end luftige ambitioner om afbureaukratisering, dialog med tredjelande og nye lappeløsninger.
Af Harun Demirtas, Forperson for Din Sundhedsfaglige A-kasse
Udenlandsk sundhedspersonale i Danmark er ikke nyt, og erfaringerne med at fastholde dem er langt fra tilfredsstillende. Skal aftalen lykkes denne gang, må regeringen og arbejdsgiverne derfor tage mere ansvar for at konkretisere, hvad de vil. Ellers løser det ikke rekrutteringsproblemerne på hospitaler og på plejehjem, og vil kun varme her og nu. Vi risikerer igen kun at få en kortvarig varme ud af at tisse i bukserne.
Allerede sidste år begyndte man at lempe reglerne, så udenlandske sundhedsuddannede kunne opnå autorisation hurtigere end før. I dag er der fx flere iranske sygeplejersker, der har taget en evalueringsansættelse rundt i landet, selvom de ikke har bestået en sprogtest. For et år siden var det ikke muligt, og ansøgningsprocessen var for lang og usmidig. Selvom man i mediebilledet får indtryk af, at det hele kører problemfrit, er det altså ikke så rosenrødt.
Stadig virker det ikke klart for den udenlandske sundhedsperson eller den lokale leder på et sygehus eller plejecenter, hvad en såkaldt evalueringsansættelse er: Hvad skal man opnå, og hvad kan ens kolleger og leder forvente? Kan ens arbejdskraft bruges fra dag et, så afdelingen mærker en aflastning fremfor en belastning?
Det er heller ikke tydeligt, hvordan man finder de arbejdspladser, der tilbyder evalueringsansættelse. Eller hvordan man får et jobmatch, der virker for den enkelte. I dag er fx en større gruppe af iranske sygeplejersker så desperate for at få job, at de tager imod hvilken som helst evalueringsansættelse. Var det ikke bedre, at sundhedspersoner søgte inden for det speciale, de havde erfaring med – og den daglige leder derfor havde realistiske chancer for at vurdere ansøgeren målrettet? Virkeligheden er, at det tackles meget forskelligt.
Samtidig er det hele sundhedsvæsenet, der er presset, og vi må finde helhedsløsninger for også sundhedsuddannede som fx radiografer og bioanalytikere.
Den store opgave kalder derfor på aktører, der vil hjælpe hele det pressede sundhedsvæsen effektivt, tage ansvar og fx sikre konkret jobmatch på flere områder. Der er brug for, at langt flere grupper trods deres udfordringer og behov medtænkes og får adgang til at gøre en forskel til gavn for arbejdsmarkedet. Tilgangen er helt i tråd med Din Sundhedsfaglige A-kasses daglige knoklen for et mere rummeligt arbejdsmarked.
For at finde langsigtede løsninger må disse brede indsigter i hele sundhedsarbejdsmarkedet indgå i tættere samarbejde, nye partnerskaber og dialog, der omhandler flere sundhedsfaggrupper. Hvis sundhedsvæsenet skal sikres nu og i fremtiden, og udenlandsk arbejdskraft er en del af løsningen, skal flere aktører i spil og tage ansvar. Ellers vil historien gentage sig, og vi får endnu en lappeløsning.
Blogindlægget blev bragt i Sundhedsmonitor.
Forperson i Din Sundhedsfaglige A-kasse.
Harun Demirtas er født 4. juni 1989, bor i København og er uddannet sygeplejerske og social- og sundhedsassistent.
Er desuden 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd, og har været politisk aktiv i flere foreninger bl.a. bestyrelsesmedlem i AIDS-Fondet og Dansk Kvindesamfund.
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser?
Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.