Hjem fra et andet EØS-land

Når du kommer hjem fra et ophold i et andet EØS-land og har været arbejdsløshedsforsikring dér, kan du få overført din forsikringsanciennitet fra EØS-landet til Din Sundhedsfaglige A-kasse.

Har du været i udlandet mindre end 5 år?

Så kræver det, at du melder dig ind i Din Sundhedsfaglige A-kasse senest 8 uger efter, at din arbejdsløshedsforsikring i det andet EØS-land er ophørt. Overskrider du fristen på de 8 uger, kan du tidligst få ret til dagpenge, når du har opfyldt et indkomstkrav.

Har du været i udlandet mere end 5 år?

Så kræver det: 

  • at du begynder at arbejde i Danmark og har mindst 296 arbejdstimer som fuldtidsforsikret og 148 som deltidsforsikret indenfor 12 uger/3 måneder.
  • at du melder dig ind i Din Sundhedsfaglige A-kasse senest 8 uger efter, at din arbejdsløshedsforsikring i det andet EØS-land er ophørt. Overskrider du fristen på de 8 uger, kan du tidligst få ret til dagpenge, når du har opfyldt et indkomstkrav.

Sådan gør du:

  • Ansøg om medlemskab inden der gået 8 uger, efter arbejdsløshedsforsikringen ophørte. Du kan melde dig ind her.
  • Få en attest ”PD U1” fra den organisation, hvor du har været arbejdsløshedsforsikret. Attesten bekræfter dine arbejds- og forsikringsperioder i EØS-landet.
  • Send attesten ”PD U1” til os via Indbakken på Mit DSA
  • Sørg for at få alle lønsedler fra din udenlandske arbejdsgiver. I nogle tilfælde har vi brug for dine lønsedler, og det er derfor vigtigt, at de er til rådighed.

Hvis du bliver ledig

Er du ledig, når du vender tilbage, skal du melde dig ind i Din Sundhedsfaglige A-kasse og melde dig ledig på jobnet.dk hurtigst muligt. Du kan ikke få dagpenge, hvis du ikke er medlem af Din Sundhedsfaglige A-kasse og har meldt dig ledig i jobcenteret. Læs mere om, hvordan du melder dig ledig.

Nyttige links:

Arbejdsløshedsforsikring i Norge

Arbejdsløshedsforsikring i andre EØS-lande