Frigørelsesattest
Er du fastansat med opsigelsesvarsel, skal du være opmærksom på at få en frigørelsesattest fra din arbejdsgiver.
Arbejdsgiveren skriver i frigørelsesattesten under på, at du kan holde op fra den ene dag til den anden, hvis du får formidlet arbejde eller selv finder arbejde med længere arbejdstid.
Du kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når vi senest 5 uger efter ansættelsesforholdets begyndelse har modtaget din frigørelsesattest.
De 5 uger regnes fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel fra dig. Hvis vi har modtaget dokumentationen efter udløbet af 5-ugers-fristen, kan du tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, hvor vi har modtaget frigørelsesattesten.
Hvis du fx arbejder som vikar eller tilkaldevikar uden opsigelsesvarsel, så skal du ikke have en frigørelsesattest fra arbejdsgiveren. Men du skal alligevel sende oplysninger om dit arbejde til os, inden du begynder at arbejde. Kontakt os via Indbakken på Mit DSA eller på tlf. 33 15 10 66, så sender vi et skema til dig.
Uanset hvordan du arbejder, skal du oplyse det på dit dagpengekort.
Du skal være opmærksom på, at du er omfattet af en særlig rådighedsforpligtelse. Som fuldtidsforsikret skal du stå til rådighed for fuldtidsarbejde. Det vil sige, at du – selvom du allerede er i arbejde - skal følge din plan for jobsøgning og aktivt søge og tage imod fuldtidsarbejde, som du får tilbudt.
Til dine rådighedssamtaler i Din Sundhedsfaglige A-kasse skal du vise, at du har fulgt din plan for jobsøgning og søgt fuldtidsarbejde. Hvis du ikke har søgt tilstrækkeligt med stillinger, vil du få 4 uger til at bevise, at du søger tilstrækkeligt.
Læs mere om dine forpligtigelse som ledig.
Du finder frigørelsesattesten her