Har du fået job som nyuddannet?

Tillykke med din uddannelse og dit nye job. Husk at udfylde blanketten 'Skift status til nyuddannet' senest 14 dage efter, du har bestået din sidste eksamen.

Når du bliver færdiguddannet, skal du skifte status fra studerende til nyuddannet eller (hvis du ikke har været studiemedlem) melder dig ind senest 14 dage, efter du har bestået din sidste eksamen. Ellers mister du retten til dagpenge, hvis du bliver ledig på et senere tidspunkt.

Du skifter din status ved at sende blanketten ’Skift status til nyuddannet’, som du også kan finde via Mit DSA.

Du må tidligst sende blanketten dagen efter, du har bestået din sidste eksamen, men vi skal have modtaget den senest 14 dage derefter

Glemmer du at skifte status inden for de 14 dage, kan du miste din ret til dagpenge. Har du glemt at skifte status til nyuddannet inden for de 14 dage? Kontakt os hurtigst muligt på tlf. 33 15 10 66.

Hvis du har haft 1 times arbejde eller mere efter du afsluttede din uddannelse, kan du have ret til en anden, måske højere, sats end dimittendsatsen. Læs mere her.