Hvornår får du dagpenge?

Du får som udgangspunkt udbetalt dine dagpenge sidste bankdag i hver måned, og dagpengene er bagudbetalt.

Når du har meldt dig ledig på jobnet.dk og søgt om dagpenge på dsa.dk under Mit DSA, behandler vi din ansøgning. I nogle situationer har vi brug for yderligere oplysninger fra dig, før vi kan færdigbehandle din ansøgning, og så kontakter vi dig.

Når vi har behandlet din ansøgning, får du et brev i Indbakken på Mit DSA, der beskriver din ret til dagpenge.

For at få udbetalt dagpenge, skal du hver måned i din ledighedsperiode udfylde et dagpengekort. Det gør du under selvbetjeningen.

Du skal have ret til dagpenge i minimum 14,8 timer om måneden som fuldtidsforsikret og 12 timer som deltidsforsikret, ellers får du ikke udbetalt dagpenge for den pågældende måned.

Du får som udgangspunkt udbetalt dine dagpenge sidste bankdag i hver måned, og dagpengene er bagudbetalt. Pengene udbetales til din NemKonto.

Du kan senest udfylde og indsende dit dagpengekort 1 måned og 10 dage efter periodens udløb – ellers vil ydelsen gå tabt for den pågældende måned.

Læs mere om, hvordan du søger om dagpenge  

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os på tlf. 33 15 10 66.
Du kan også skrive til os via Indbakken på Mit DSA.

Se åbningstider