Sådan får du barselsdagpenge

Barselsdagpenge udbetales af Udbetaling Danmark, men du skal kontakte os, når du skal på barsel.

Sådan søger du

Barselsdagpenge udbetales af Udbetaling Danmark. Når du er ledig og skal på barsel, skal du først give os besked. Vi indberetter herefter til Ubetaling Danmark, at du skal på barsel. Det kan vi tidligst gøre den dag, du går på barsel og senest 1 uge efter. Vi bestræber os dog på at indberette din barsel til Udbetaling Danmark hurtigst muligt. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til dette.

Når vi har sendt indberetningen, modtager du et brev fra Udbetaling Danmark med overskriften 'Søg om barselsdagpenge'. Her bliver du bedt om at gå ind på deres selvbetjeningsløsning på borger.dk under "Din Barsel" for at søge om barselsdagpengene.

Mere om barsel og orlov

Skal du på barsel, er du ved at planlægge din orlov, skal du dele din orlov, eller er du sygemeldt under din graviditet?

Læs mere på Borger.dk