Webinaret blev optaget live 8. april 2021, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål direkte til oplægsholderen.
Bliver du ramt af ledighed, når du er er 50+, har du stadig en del år tilbage på arbejdsmarkedet, og ikke mindst meget fortsat at bidrage med. Det kan dog være svært for mange i den alder at søge nyt job – måske især på grund af ens egenfortælling.
Fortæller du fx dig selv, at det er på grund af din alder, du ikke bliver kaldt til jobsamtale? Eller siger du til dig selv, at du ikke har de rigtige kompetencer eller er for dyr i drift? Så se dette webinar og få et nyt og positivt perspektiv på din egenfortælling og inspiration til, hvordan du arbejder videre med den i din jobsøgning.
På webinaret vil vi blandt andet komme rundt om følgende emner:
- Er det sværere at få job som 50+?
- Hvordan taler du til og om dig selv?
- Hvordan bruger du din egenfortælling i din jobsøgning?