Hvert år den 10. oktober bliver der sat globalt fokus på mental sundhed, og det gælder også hos Din Sundhedsfaglige A-kasse. Harun Demirtas, forperson for Din Sundhedsfaglige A-kasse, og Pia Clementsen, formand for Dansk Psykoterapeutforening, bruger Verdensdagen for mental sundhed som en anledning til at mødes og tale om, hvorfor mental sundhed er lige så vigtig som fysisk sundhed.
Hvordan ser I mental sundhed i det danske sundhedsvæsen?
Harun Demirtas begynder samtalen med at fremhæve, hvor vigtigt det er for sundhedspersonalet at huske på deres egen mentale sundhed.
”Hvis jeg skal tage medarbejderkasketten på, er det nødvendigt at være opmærksom på sin egen mentale trivsel, når man arbejder med mennesker. Arbejdet kan være krævende, og uden selvomsorg kan man hurtigt blive stresset eller omsorgstræt,” siger han.
Pia Clementsen nikker. Hun mener, at der er en udsathed i arbejdet med mennesker som der er for lidt fokus på.
”Mange sundhedspersoner sætter andres behov før deres egne, og det kræver anerkendelse og støtte. Omsorgspersoner har også brug for omsorg, i form af supervision, balance mellem arbejde og privatliv og anerkendelse af deres indsats. Derudover skal ledelsen kunne tage sig af sine medarbejdere og skabe et godt arbejdsmiljø, fordi kulturen oftest kommer oppefra og ned,” siger hun.
Harun er enig, han mener også, at ledelsen har et ansvar.
”Det er afgørende at ledelsen skaber et bæredygtigt arbejdsliv med plads til at trække vejret og mærke efter. Det kan lyde svært i et presset sundhedsvæsen, men det kan lade sig gøre,” siger han.
Harun fremhæver et eksempel på Odense Universitetshospital, hvor oversygeplejersken Katinka Kjær taget en compassion-uddannelse og indført fem minutters daglig meditation til morgenkonferencen. Formålet var at styrke den mentale sundhed og trivsel, og indsatsen har allerede forbedret både fokus, ro og arbejdsmiljøet generelt.
Hvorfor er mental sundhed lige så vigtig som fysisk sundhed?
Pia peger på, at vi er hele mennesker. Vores mentale sundhed påvirker vores fysiske sundhed og omvendt.
”Jeg kan ikke lade mit nervesystem ligge inde i køleskabet, og så kun tage mine ben og arme med på arbejde. Jeg slæber det hele med mig rundt,” siger hun og smiler.
Harun stemmer i: De to ting hænger sammen.
”Mental sundhed er lige så vigtigt som fysisk sundhed, fordi de er tæt forbundne og begge påvirker vores generelle trivsel. Dårlig mental sundhed kan øge risikoen for fysiske helbredsproblemer,” siger han.
”Fx kan stress gå fra at være en mental tilstand til at blive en fysisk. Man kan blive blind, som politiker Jacob Mark, have svært ved at sove eller få mavesår. Mens god mental sundhed øger livskvaliteten og evnen til at håndtere dagligdagens udfordringer”.
Pia påpeger også, hvordan sproget afspejler sammenhængen mellem krop og sind:
“Vi taler om at få hjertesorg, have en dårlig mavefornemmelse eller blive spændt op. Vores følelser manifesterer sig fysisk, og det viser, hvor tæt forbundet vores mentale og fysiske sundhed er,” siger hun.
Hvordan er det at arbejde med mental sundhed i forhold til fysisk sundhed?
Harun forklarer, at fysisk sundhed ofte er mere målbart, mens mental sundhed kræver en anden indsats:
”Hvis man har et sår, så kan man jo holde øje med det og se om det heler eller bliver værre. Derfor har jeg stor respekt for jeres faglighed, og hvad I kan, fordi I kan se og afhjælpe det mere usynlige. Det kræver en indsats at skabe tillid og forståelse mellem patient og behandler”.
Det er Pia enig i, men hun mener, at alle faggrupper kan bidrage med noget som andre faggrupper ikke kan:
”Ingen faggruppe kan det hele selv. Jeg kender også mine begrænsninger. Jeg vil for eksempel altid sende en klient videre til en læge, hvis vedkommende har symptomer, der kunne være tegn på fysisk sygdom,” siger hun og fortsætter:
”Men det er vigtigt, at forskellige faggrupper udveksler viden med hinanden. Jeg har for eksempel undervist fagpersoner i, hvordan de håndterer mødet med en patient i krisetilstand. Hvis vi arbejdede mere sammen på kryds og tværs, kunne vi bedre se helheden af patienten og få skærpet vores opmærksomhed på både patients ydre og indre tilstand”.
Hvad er konsekvenserne af at negligere mental sundhed?
Pia og Harun er enige om, at konsekvenserne af at overse mental sundhed er store. Pia understreger, at det koster samfundet dyrt, når vi ikke forebygger mentale sundhedsproblemer.
”Vi er optaget fysisk sundhed, men den fysiske sundhed bliver dårligere, hvis vi har mentale problemer. Det koster dyrt for samfundet, at vi ikke forebygger mentale sygdomme. Vi lapper og reparerer, men vi forebygger ikke særlig meget. Vi gør først noget, når skaden er sket,” siger hun.
”Og der tænker jeg, at vi godt kunne tale lidt mere alvorligt sammen om, hvordan vi forebygger. Det kunne for eksempel være ved at tale sammen om, hvordan vi skaber en god arbejdsplads. Vi er meget optaget af effektivitet, men hvad er det? Bliver jeg en bedre medarbejder og kollega af, at jeg sætter mig selv til side og slide mig selv op?” siger Pia.
Harun peger på lignende udfordringer.
”At negligere mental sundhed belaster sundhedssektoren med øgede omkostninger, flere indlæggelser og ineffektiv behandling af fysiske symptomer. For den enkelte kan det føre til forringet livskvalitet, fysiske helbredsproblemer og sociale eller økonomiske udfordringer. Tidlig indsats er derfor afgørende for både individet og systemet,” siger han.
Han synes dog, at vi er blevet meget bedre til at tale om mental sundhed og stress i samfundet og på arbejdspladserne. Også i Din Sundhedsfaglige A-kasse har vi fokus på mental trivsel. Blandt andet kan du som medlem helt gratis tilmelde dig terapi torsdag. Her har du mulighed for at deltage i online temamøder, der styrker din trivsel og øger dit overskud i hverdagen.
”Men der er stadig mange udfordringer. Mange af vores medlemmer bliver ramt af stress på grund af arbejde, men det bliver ikke anerkendt som en arbejdsskade, før det påvirker dem fysisk. Vi er ikke nået dertil, hvor mental sundhed har lige så stor betydning som fysisk sundhed, men vi er på rette spor takket være faggrupper som psykoterapeuter,” siger han.
Hvordan kan samarbejdet mellem de sundhedsfaglige, der arbejder med fysisk sundhed, og de sundhedsfaglige, der arbejder med mental sundhed blive styrket?
Harun mener, at samarbejdet kan styrkes ved en række tiltag.
”Samarbejdet kan blive styrket ved at fremme tværfaglig kommunikation gennem regelmæssige møder og fælles platforme. Øget uddannelse af fagfolk i tværfagligt samarbejde og etablering af fælles mål og standarder for behandling kan også forbedre samarbejdet”.
Det er Pia meget enig i.
”Som Harun siger, skal det ske på alle niveauer, men det skal starte på uddannelserne. Vi skal lære at samarbejde. For man kan ikke det hele, men man kan sammen. Vi skal tænke tværfagligt og styrke samarbejdet, så vi i højere grad ser patienten som et helt menneske,” afslutter hun.
