Nina sidder to meter fra journalisten Bille Sterll. Hun kan godt se omridset af hende, men hun kan ikke se hende i detaljer. Sådan er det også, når Nina Marie Thomsen sidder overfor sine patienter, når hun til dagligt arbejder som fysioterapeut i Roskilde Kommune.
I de sidste 10 år har Nina været ansat på den samme arbejdsplads, og hun har efterhånden lært at navigere gennem de kendte omgivelser uden problemer. Men i nogle sammenhænge er hun alligevel afhængig af assistance. Fx når hun afholder gruppetræninger eller skal dokumentere og lave administrativt arbejde. Derfor har Nina en assistent, som er et par ekstra par øjne i rummet, så Nina kan fokusere på patienterne og deres behov.
En arbejdsdag med hjælpemidler og tilpasninger
I sit arbejde bruger Nina også andre hjælpemidler, herunder et forstørrelsesprogram på sin computer, som gør skriftstørrelsen stor nok til, at hun kan læse dokumenter og notere information om sine patienter. Derudover har hun solfiltre på vinduerne og en lille lup i lommen, som giver hende de nødvendige visuelle forstærkninger i løbet af dagen. Hendes assistent er med til at klare dokumentationsarbejdet og kan hjælpe med at fange kropslige signaler under gruppetræningerne, som Nina selv har svært ved at se. Hun sørger også for administrative opgaver såsom at udfylde skemaer og finde relevante papirer frem til borgerne.
Men fagligheden er Nina alene om, og den kan hun fuldføre på helt samme niveau som sine kolleger.
Et handicap kan være en styrke
For Nina er synshandicappet ikke blot en udfordring. I mange henseender er det også blevet en fordel for hende, mener hun.
Synshandicappet har fx givet hende en evne til at lytte efter de små nuancer i patienternes beskrivelser af deres egen gangfunktion og bevægelser. Hvor hendes kolleger ofte observerer gangfunktionen visuelt, har Nina udviklet en særlig tilgang, hvor hun beder patienterne beskrive deres bevægelser, hvilket giver dem en øget kropslig bevidsthed.
"Jeg kan ikke nødvendigvis se, hvordan deres gangfunktion er, som mine kolleger måske ville gøre. Men i stedet får jeg dem til at beskrive det. Hvordan føles det, når du sætter hælen i gulvet? Eller når du skubber fra? Ved at få dem til at reflektere, får de en større kropsbevidsthed, som også kan styrke deres genoptræning," forklarer Nina.
Den metode har, ifølge Nina, vist sig at være værdifuld – og særligt i mødet med patienter, der pludseligt har oplevet tab af funktionsevnen. Her kan Nina samtidig spejle patienterne og bruge sine egne erfaringer i sin vejledning.
"Jeg kender til udfordringerne ved at skulle kompensere i hverdagen," siger hun.
"Så selvom mit handicap er anderledes, kan jeg relatere til følelsen af tab og vise dem, at der findes måder at håndtere det på."
På den måde ender Nina ofte med at blive en empatisk samtalepartner – og ofte en bedre rådgiver end hendes andre kolleger.
Arbejdsgiver ansætter dem, der ligner dem selv
Alligevel har det ikke været nemt for Nina at finde et nyt job. For selvom hun er i fast arbejde og er glad for sin arbejdsplads, har hun flere gange forsøgt at søge væk, fordi hun har ønsket at få noget, som lå tættere på sit hjem. – Det handler særligt om at spare på sin energi, da det tager meget på kræfterne at leve med et handicap.
I dag er Nina kommet i fleksjob, som har gjort det muligt for hende at finde en balance mellem job og energiressourcer. Men for mange med handicap er vejen til arbejdsmarkedet ikke let. Nina mener, at funktionsnedsættelser ofte skræmmer potentielle arbejdsgivere væk – også selvom en medarbejder med handicap ofte kan bringe helt unikke kompetencer med sig. Statistikker viser, at blot 60 % af personer med handicap er i arbejde sammenlignet med 86 % af den øvrige befolkning. Ifølge Nina skyldes det blandt andet, at arbejdsgiverne oftest vælger medarbejdere, der ligner dem selv.
Nina kan ikke vide, om det også er derfor, hun selv er blevet valgt fra til de samtaler, hun har været til, for det siger arbejdsgiver aldrig.
”Der var bare altid en bedre kandidat.”
Flere rummelige arbejdspladser – mindre frygt for det ukendte
Nina håber, at arbejdsmarkedet kan blive mere rummeligt i fremtiden, og hun opfordrer arbejdsgiverne til ikke at være så bange for at ansætte folk med handicap.
“Vi er ikke farlige,” siger Nina med et smil.
Der findes et væld af hjælpemidler, og for de fleste handicaps er der både rådgivning og støtteordninger tilgængelige, som arbejdsgiver ikke selv skal betale for.
Nina understreger igen, at ansættelse af folk med funktionsnedsættelser ikke kun handler om rummelighed, men også om at bringe nye perspektiver og styrker ind i arbejdsfællesskabet.
Som i Ninas tilfælde, at hun er god til at spejle og rådgive patienter, som pludseligt mister en funktionsevne.