Anne-Mette er ekspert i omsorgstræthed: ”Vi bliver nødt til at tale om tingene, som de er – og inden det går galt”

Som sundhedsfaglig går du på arbejde med hele dig. Din faglighed og dine følelser. Men det er ikke gratis at være følelsesmæssigt investeret i sit arbejde, som mange omsorgsfag kræver.

Risikoen er nemlig, at du bliver omsorgstræt, når du arbejder med mennesker. Særligt, hvis du ikke har redskaberne eller rammerne til at håndtere den følelsesmæssige belastning, det kan være.

”Selvfølgelig bliver vi påvirkede af det, der sker, når folk er syge eller har det svært. Selvfølgelig gør vi det, fordi vi er mennesker. Men hvor man jo ofte har lært meget om den professionelle del (sundhedsfaglig viden og metode, red.), så har vi ikke på samme måde lært at håndtere den følelsesmæssige del. Det er ikke noget, vi får med på studiet,” siger forfatter og cand.pæd. Anne-Mette Sohn Jensen i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.

I episoden, som handler om omsorgstræthed og hvordan du kan træne den væk, forklarer hun, at det vigtigste man kan gøre for at forebygge omsorgstræthed, er at tale om det.

”At vi kan sige højt, at det her arbejde nogle gange gør noget ved os. Vi skal sige det til vores kolleger, vi skal sige det til vores ledere. Vi skal sige det opad i organisationen, uden at få at vide, at vi bare skal tie stille og komme i gang med at arbejde. Vi skal have nogle steder at aflevere det.”

Helt konkret skal man tale om følelserne i det og sætte ord på, hvad man har brug for, forklarer hun.

”Vi skal kunne tale om, at i de her situationer, der reagerer jeg sådan her. I de her situationer har jeg brug for det her. Og det skal vi tale om i fredstid. Inden det er gået galt, og inden tingene går op i en spids.”

Bliv i din hulahopring

Anne-Mette Sohn Jensen er uddannet pædagog og har efterfølgende læst en kandidat i pædagogisk psykologi. Hun er forfatter til flere fagbøger om emner inden for egenomsorg og omsorgstræthed. Seneste skud på stammen er bogen ”Omsorgstræthed – 7 forebyggende principper”, hvor hun gennem viden, eksempler og redskaber klæder læseren på til at stå stærkere i arbejdet med mennesker, som har det svært.

Et af redskaberne, som hun fremhæver, er at man kan forestille sig, at alle går rundt med en imaginær hulahopring.

”Jeg prøver at bruge det som et billede på, at de følelser, der er inden for den imaginære hulahopring, det er mine. Og så går andre mennesker rundt med deres egne hulahopringe. Øvelsen er at være opmærksom på; hvad foregår der hos mig? Og hvad foregår der ovre hos den anden?” siger Anne-Mette Sohn Jensen og fortsætter:

”Hvis vi ikke bliver bevidste om det, så kan vi komme til at tage alt det, der foregår ovre i naboens hulahopring på os, som om det er vores eget. Det er jo det, der hedder empati (..). Men den smerte, sorg eller hvad det nu kan være, det er ikke mit. Og det lyder lidt kynisk, men det er faktisk et ret fint redskab, man kan bruge, når man er sammen med mennesker, som har det svært.”

Det kommer snigende

Tegnene på omsorgstræthed kan være mange og se forskellige ud. Og de kan være både individuelle eller kollektive, som en del af kulturen.

”Det kan jo være noget med, at man ikke rigtig orker andre mennesker eller at man overinvolverer sig. At man tænker, at man må jo fikse alting. Det kan også være noget med den måde, man taler om de mennesker, man arbejder med på arbejdspladsen. Man kan synes, at de er besværlige. Man kan synes, at de er provokerende. Det ser forskelligt ud,” siger Anne-Mette Sohn Jensen, som har en compassionfokuseret tilgang.

Hun fortæller, at omsorgstræthed ikke opstår fra den ene dag til den anden, men er noget, der sker over tid, og det kan føles som om, at man ikke har mere at give af.

”Man har svært ved at rumme den følelsesmæssige opgave, der er i at tage sig af andre mennesker. Og man har følelsen af, at man løber tør for omsorg,” lyder det.

Anne-Mette Sohn Jensen er ikke i tvivl, når hun bliver bedt om at nævne sit bedste råd til arbejdsgivere, som vil forebygge omsorgstræthed.

”Det er, at vi skal have en samtale i gang om det. Jeg bliver nogle gange spurgt af en leder, om jeg vil komme ud og tale om det, men om jeg kan lade være at kalde det omsorgstræthed? Så griner jeg lidt, og så siger jeg; Nej, vi bliver nødt til at tale om tingene, som de er. Hvis ikke man fra ledelsens side anerkender, at det her faktisk kan være et problem, så lover jeg, at der bliver snakket om det rundt omkring i krogene. Og den samtale er måske lidt mindre konstruktiv.”

Vil du vide, hvad du selv kan gøre for at undgå at blive omsorgstræt? Hør episoden ”Omsorgstræthed – det kan trænes væk”, hvor Anne-Mette Sohn Jensen fortæller meget mere om følelsen og giver redskaberne til at undgå den.