Tidsbegrænset job gør CV'et attraktivt
Gør som ergoterapeut Emma Tramm og få erhvervserfaring med et tidsbegrænset job
Gør som ergoterapeut Emma Tramm og få erhvervserfaring med et tidsbegrænset job
"Jeg er sindssyg glad for at være landet på vaccinationscentret. Det udvikler ikke mine kompetencer som ergoterapeut. Men mine relationelle kompetencer bliver styrket"
Hvad gør man, når man er nyuddannet, aldrig har haft et relevant studiejob og lever med cerebral parece? Man tager et tidsbegrænset sundhedsfagligt job. Det er Emma Tramms opfordring til alle i en lignende situation. Et tidsbegrænset job trækker ikke bare op på CV’et. Det gør også noget godt for både økonomien og humøret.
"Jeg er sindssyg glad for at være landet på vaccinationscentret. Det udvikler ikke mine kompetencer som ergoterapeut. Men mine relationelle kompetencer bliver styrket, og så giver det mig et netværk til at komme videre, siger 25-årige Emma.
Den største sejr ved jobbet i vaccinationscentret er dog, at hun har bevist, at hun kan arbejde fuld tid.
Dokumentation for 100 procent arbejdsduelighed
– Det har jeg været meget i tvivl, om jeg kunne. Men nu ved jeg, at jeg er en solid arbejdskraft. Jeg har ikke haft en eneste sygedag i min tid på vaccinationscentret, lige ud over den dag, hvor jeg skulle vaccineres, siger den nyuddannede ergoterapeut.
Hun var faktisk lidt skeptisk, da hun sagde ja til noget midlertidigt.
– Som nyuddannet drømte jeg om at finde et job, hvor jeg kunne slå rod. Vaccinationsjobbet kan imidlertid noget, jeg aldrig havde forestillet mig. Men det er dejligt at møde så mange nye mennesker, og så er det fedt, at tiden er begrænset, så man skal give den en skalle fra start af. Jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg reagerede på facebook-opslaget fra Din Sundhedsfaglige A-kasse.