Ergoterapeut skulle udføre arbejde, hun ikke var ansat til

Medlemmet i denne artikel ønsker at være anonym, derfor har vi valgt at kalde hende det opdigtede navn Anna. Redaktionen kender hendes rigtige identitet, og denne artikel er skrevet ud fra medlemmets oplevelser.

Indenfor de sidste fire år er antallet af selvforskyldte ledige –dem, som siger op, uden at have et andet job på hånden – steget med 50 procent blandt vores medlemmer i Din Sundhedsfaglige A-kasse. Det drejer sig altså om sundhedspersonale, som er så pressede, at de hellere vil sige deres job op uden løn og uden dagpenge fremfor at blive i deres arbejde. 

Overvejer du at skifte arbejde, afdeling eller karrierer? Så tal med os og få fagspecialiseret vejledning.

Vi har talt med et af vores medlemmer, som har valgt at sige op, selvom hun ikke havde et andet job på hånden, og selvom det satte hende i en økonomisk svær situation.

Medlemmet kalder vi for Anna. Det er et opdigtet navn, da hun ønsker at være anonym.

Tvunget til at være SOSU-hjælper

Anna var slet ikke i tvivl om, at hun skulle sige sit job op, da hun sidste år blev ramt af en arbejdsskade – en overbelastning i hånden.

For det første, var der alt travlt på arbejdet, så personalet skulle løbe så hurtigt, at de selv kom til skade - det var også sådan, Anna fik sin overbelastning i hånden. For det andet blev Anna sat til at udføre arbejde, som hun ikke var ansat til.

”Jeg fik ikke lov til at udføre de arbejdsopgaver, som jeg var ansat til. Jeg skulle varetage en helt anden jobfunktion. Og når jeg forsøgte at tale med ledelsen om det, blev jeg afvist og fik at vide, at der var personalemangel, så jeg kunne ikke få lov til at udføre det job, jeg egentlig var ansat til,” fortæller Anna. 

Anna er uddannet ergoterapeut og var ansat i en hjemmepleje til at tilbyde borgerne ergonomiske øvelser, individuel træning og psykisk støtte. Stillingen var en dobbelt stilling som delvis social og sundhedshjælper og delvis ergoterapeut – men med overvejende opgaver som ergoterapeut.

Men sådan blev det ikke. Da Anna fik en ny leder, fik hun kun opgaver som SOSU-hjælper, og ledelsen ville ikke ændre på det.

”Det var svært at få ændret på forholdene, fordi det ikke stod på skrift, at jeg var ansat i en dobbeltstilling som SOSU-hjælper og ergoterapeut med primære opgaver som ergoterapeut. Det var en mundtlig aftale, som var indgået med min tidligere chef, men da hun stoppede umiddelbart efter min ansættelse, ville den nye ledelse ikke leve op til den aftale, som jeg var ansat under.

Travlhed gav Anna en skade

Frustrationen byggede sig op i Anna, som havde glædet sig til at arbejde med ergoterapi overfor borgerne.

”Til sidst fungerede jeg ikke længere. Jeg fungerede ikke derhjemme, og jeg havde tydelige symptomer på stress. Jeg følte mig nedgjort på arbejdet, fordi jeg ikke blev anerkendt i den stilling, jeg var ansat til. Min faglighed blev ikke respekteret, og mine kompetencer blev ikke brugt, som det var lovet. Og det værste var, at ingen lyttede til mig,” siger Anna.

”Samtidig var der så travlt, at man dårligt kunne nå de opgaver, som man havde som SOSU-hjælper. Man løb rundt mellem borgerne, og alt skulle gå så hurtigt, at man dårligt kunne nå det. Det medførte også, at jeg til sidst fik en overbelastning i hånden på grund af for mange løft”.

Overbelastningen gjorde, at Anna blev sygemeldt. Hun var i den forbindelse til lægen med hånden, som påpegede, at Anna havde tydelige symptomer på stress.

Lægen anbefalede, at Anna ikke kom tilbage til arbejdspladsen, da han vurderede, at der var stor risiko for forværring af hendes mentale helbred og håndens tilstand.

Anna havde overvejet en opsigelse længe, men efter hun blev sygemeldt, var hun ikke længere i tvivl.

Har du symptomer på stress, så kan vores professionelle stressvejledere hjælpe dig.

Hellere gå uden løn end at blive i jobbet

I forbindelse med opsigelsen var Anna i kontakt med a-kassen.

Når man siger op uden at have et nyt job på hånden, tilsiger dagpengereglerne, at man skal have en karantæne – altså at man først kan få dagpenge efter 3 uger. Det håbede Anna, at hun kunne undgå, selvom hun ville sige op uanset hvad. Hun følte, det var uretfærdigt – hendes situation taget i betragtning. Og det kan vi i Din Sundhedsfaglige A-kasse godt sætte os ind i.

”Vi forstår godt, at medlemmer kan føle, at det er uretfærdigt, at de får karantæne. Vi kan også tit være enige med dem, og vi kan sagtens forstå deres frustrationer. Vi forstår også godt, at når man står i en situation, hvor man vælger at sige op, kan det være svært at overskue de mange regler og love, man skal sætte sig ind i, for at finde ud af, om man kan undgå en karantæne. I A-kassen bestemmer vi ikke reglerne. Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som har udstedt de bekendtgørelser. Vi skal bare følge dem,” siger Susanne Henriksen, Chef for Økonomi og Jura i Din Sundhedsfaglige A-kasse.

Forstå reglerne med Din Sundhedsfaglige A-kasse

Når man skal undgå karantæne, er der flere ting, som skal opfyldes.

Din Sundhedsfaglige A-kasse anbefaler derfor alle, som overvejer at sige op uden at have et andet arbejde, at kontakte a-kassen for at få vejledning, før du siger op.

Vi kan hjælpe med at forklare, hvilke krav, som skal opfyldes, hvis man vil undgå karantænen. Vi kan ikke give en vurdering af din sag på forhånd, men vi kan forklare reglerne og tydeliggøre, hvad du skal gøre, og hvordan du skal kommunikere for at undgå en karantæne.

Ring til os og få vejledning, hvis du overvejer at sige op.

LIDT OM REGLERNE